|
|
|
11 UDBREDTE MISFORSTÅELSER OM DANMARKS LANDSKAB
- ANTAGELSE 1: Danmark er uden klipper og bjerge bortset fra på Bornholm.
Det er rigtigt, at det kun er på Bornholm, at der rager klipper op over jordoverfladen. Men der er klipper i hele Danmark. De er bare skjult under tykke lag af andre, løsere materialer. Grundfjeldet, som det kaldes, ligger nogle steder mindre end en kilometer fra jordoverfladen, andre steder er der længere ned til det. Og så skal man selvfølgelig heller ikke glemme, at Grønland og Færøerne stadig hører til kongeriget. Og dér skorter der ikke på stenhårdt fjeld i det synlige landskab. ☛ Læs mere om emnet på Danskebjerge.dk - klik her og her.
- ANTAGELSE 2: Det er ofte umuligt at besøge bakketoppe, fordi vejene hen til dem er private grusveje.
Det er desværre sandt, at mange grusveje ude på landet er forsvundet. Det er en udvikling, der tog fart i midten af 1900-tallet, hvor markdriften blev kraftigt intensiveret. Men der findes stadig markveje rundt omkring, og dem må man benytte, hvis intet andet er oplyst - uanset ejerforhold. Det samme gælder mindre spor, der f.eks. fører fra en asfalteret vej. Så hvad enten du er ude på en stille gå- eller cykeltur, skal intervaltræne på en stejl skovsti eller finde udsigten fra et bestemt punkt, så kan du bruge de pågældende stier og veje. Og ved at færdes på dem er du med til at sikre, at disse holdes fri for bevoksning, således at andre mennesker også får øje på dem og benytter dem. ☛ Se mere om emnet på Danskebjerge.dk's YouTube-kanal - klik her.
- ANTAGELSE 3: Det er morsomt, at så mange steder i Danmark hedder noget med "bjerg" - der findes jo ikke bjerge i Danmark.
I århundreder var det i dansk helt almindeligt at bruge ordet "bjerg" om en forhøjning i terrænet uagtet højdeforskellens størrelse. Derfor har vi i Danmark mange lokaliteter, der hedder noget med "bjerg", selvom de ikke hæver sig specielt meget over omgivelserne. I dag skelner vi mellem "bakke" og "bjerg", og der er gjort forskellige forsøg på at definere forskellen på de to. Det giver selvfølgelig god mening, at man har én betegnelse for Mont Blanc og en anden for Valby Bakke, men i det gamle bondesamfund, hvor langt de fleste tilbragte hele deres liv i Danmark, var der ikke behov for mere end det ene ord. ☛ Læs mere om emnet på Danskebjerge.dk - klik her.
- ANTAGELSE 4: Der findes ingen rigtig stejle stigninger i Danmark.
Hvad stejlhed angår, er Danmark fint med, også efter international målestok. Selvfølgelig er der kun få næsten lodrette klippesider, sådan som man kender dem fra f.eks. Norge og Mellemeuropa. Men de terrænoverflader, som gletsjerne og smeltevandet fra istiden skabte på vore breddegrader, kan også have ganske høje hældningsgrader. Det er således ikke svært at finde danske stier, der har stigningsprocenter på over 10. Også på de asfalterede veje forekommer stigninger med tocifrede procenter, omend de er lidt sjældnere, da vejbyggerne har gjort sig anstrengelser for at nedbringe terrænforskelle, navnlig ved at etablere hulveje. De stejleste danske landskabsformer skal man dog helt ud til vandkanterne for at studere: Det er klinterne, hvis sider får lodrette fald, når erosionen gnaver i dem og får dem til at skride sammen. ☛ Læs mere om emnet på Danskebjerge.dk - klik her og her.
- ANTAGELSE 5: Danmarks areal er på 42.924 kvadratkilometer, hvoraf hovedparten blev formet under istiden.
Det er rigtigt nok, at det meste af Danmarks landskab har fået sit nuværende udseende i kraft af processer under den seneste istid. Men Danmarks istidsterræn er en del større end de 42.924 kvadratkilometer, som normalt angives som landets areal. Gletsjerne var nemlig ligeglade med, hvor vi i dag har land, og hvor vi har vand. De møvede sig ind over det hele, og havet omkring Danmark har været lige så meget i kontakt med gletsjere som den terrænoverflade, vi kan bevæge os tørskoet rundt på. Tager man de indre og ydre territorialfarvande med, så er Danmark - ifølge mine opmålinger og beregninger - ca. 90.000 kvadratkilometer stort, dvs. omtrent det dobbelte af landjordsarealet. ☛ Læs mere om højdeforskelle under havet på Danskebjerge.dk - klik her.
- ANTAGELSE 6: I istiden tromlede gigantiske gletsjere hen over Danmark - det er derfor landet blev så fladt.
Nej, det er omvendt. Ganske vist tværede gletsjerne mange knolde ud i deres brutale ture hen over Danmark, men samtidig lavede de store fordybninger i terrænet (tunneldale) og skubbede en masse materiale op i enorme aflange bunker (randmoræner). Og det stoppede ikke dér, for under smelteprocessen opstod der nye, skrånende landskabsformer (dødisbakker og smeltevandskløfter). Så det er isen, der har givet variationerne i et landskab, der slet ikke er så fladt, som det bliver gjort til! ☛ Se billeder fra Danskebjerge.dk's Islandsrejse - klik på Facebook-albums her, her og her.
- ANTAGELSE 7: Danmark er et ekstraordinært fladt land.
Danmark ligger i et sletteområde, der dækker en kæmpestor del af det europæiske kontinent - fra Frankrig og England i vest til Rusland i øst. Her er der ingen bjergkæder, der rager højt op i luften, så højdeforskellene kommer ikke op på mere end nogle få hundrede meter. Det er med andre ord helt logisk, at der heller ikke i Danmark er alper og fjelde. Men i modsætning til visse andre egne inden for den nævnte slette så har landet en ganske varieret terrænoverflade, der - som Oehlenschläger beskrev det - "bugter sig i bakke, dal". Det er de avancerede processer under den sidste istid, der har skabt randmorænerne, tunneldalene og dødislandskabet - terrænformer, som i dag indtager en dominerende rolle i det danske landskab. Kun i områder som Sydvestjylland og på Lolland-Falster er der helt flade arealer i større omfang. ☛ Læs mere om flade landskaber på Danskebjerge.dk - klik her.
- ANTAGELSE 8: Hvis du skal tage et billede af en bakke, skal du helt ned på jorden med kameraet, så du får det hele med.
Den antagelse støder man jævnligt på, men den er helt forkert. For jo lavere du holder kameraet, desto mere udligner du vinklen på den bakke, du skal fotografere. I stedet skal du lede efter et sted, hvor du kan få kameraet så højt op som muligt. De bedste bakkeskud får man ofte i ådalslandskaber, hvor man kan tage opstilling oppe på den dalside, der ligger modsat motivet. Denne fotostrategi vil dog typisk kræve, at man har et kamera med en god zoom. ☛ Se flere af Danskebjerge.dk's tip til fotografering - klik her.
- ANTAGELSE 9: Mange gravhøje står på bakketoppe, men desværre er stenene tit fjernet.
Man skal skelne mellem to hovedkategorier af oldtidsgrave. Der er dem fra bondestenalderen, hvor der i midten oftest er ét eller flere kamre bestående af meget store sten. Og så er der dem fra bronzealderen, som er kuppelformede, og som er uden sten på toppen. Fælles for gravene er, at de ofte er placeret på synlige punkter i landskabet, men stenalderens grave (hovedsageligt langdysser og ringdysser) er som hovedregel anlagt oven på det eksisterende terræn, mens bronzealderens gravhøje er opbygget af store mængder jord og græstørv. Rundt om bronzealderhøjene har der været en kreds af sten - og disse sten er desværre ofte blevet fjernet af senere tiders bønder -, men i langt de fleste tilfælde har toppen været stenløs fra begyndelsen. ☛ Læs mere om højt beliggende gravhøje på Danskebjerge.dk - klik her.
- ANTAGELSE 10: Danmarks største højdeforskelle er koncentreret i det midtjyske Søhøjland.
At Danmarks højeste terræn skal findes i Søhøjlandet, hersker der ikke tvivl om. Intet andet sted i Danmark rækker jordoverfladen så højt op - på højdedraget Ejer Bjerge mere end 170 meter over havet. Men én ting er høje punkter. Noget andet er højdeforskelle. En bakke kan godt være stor, selvom dens fod kun befinder sig få meter over havets overflade. Og kigger man på denne kategori, så er Søhøjlandet ikke ene om at levere topscorere på listen. Tag f.eks. Vejrhøj i Odsherred på Sjælland. Vejrhøjs top er 121 moh. (toppen af en gravhøj), hvilket er langt fra højden af Ejer Bjerge, men Vejrhøjs højdeforskel - særligt mod vest ud mod havet - er betragtelig. Faktisk er Vejrhøj det tredjestørste "bjerg" i Danmark målt på såkaldt peak-factor. Størst af alle er Aborrebjerg på Møn. Søhøjlandet er dog stadig førende, når det gælder antallet af bakketoppe med høj peak-factor. På Danmark Top 10 hører fire toppe således til i netop dette område. ☛ Læs mere om emnet på Danskebjerge.dk - klik her.
- ANTAGELSE 11: Det præger danskernes mentalitet, at vi bor i et land, der er så fladt.
Lige siden Oplysningstiden i 1700-tallet har der været teoretiseret om, hvad de forskellige fysiske forhold betyder for nationalkarakteren hos et folk. Og man møder jævnligt den teori, at der er en sammenhæng mellem det bjergløse landskab, der omgiver danskerne, og den indstilling til verden, som danskerne har. Ræsonnementet er, at når vores blik hverken behøver flytte sig opad eller nedad, så bliver vores tilgang til livet derefter: altså flad. Men ud over at sammenhængen næppe kan bevises videnskabeligt, så er der nogle åbenlyse huller i teorien. For hvis mennesker fik en indskrænket tankegang af at bo i flade omgivelser, så skulle indbyggerne i flade byer som London, Paris og Berlin vel også være indskrænkede? For ikke at tale om befolkningen i de kolossale flade områder, man finder i f.eks. USA og Rusland. Teorien hviler i det hele taget på en oversimplificeret opfattelse af normallandskabet. I Danmark har vi det med at tro, at det flade danske landskab er en unik egenskab ved vores nation. Men virkeligheden på jordkloden er, at slettelandskaber er lige så almindelige som bjerglandskaber, og derfor er der vist ikke mere kød på den nævnte påstand, end der er på en ammestuehistorie.
Flere artikler her: Danskebjerge.dk mener | Danske højderekorder | Tema om landskabets opståen | Istid for dummies | Tema om terrænet i havene | Sådan fotograferer du bakker | Tema om gravhøje | De stejleste danske veje |
