Én af de sjældne bjergarter, som man kan finde i Kvanefjeld. (Foto: Wikipedia)
KONGERIGETS KOSTBARESTE KLIPPE

I Sydgrønland ligger et bjergmassiv, der gemmer på råstoffer for milliarder. Men samtidig med, at der lægges konkrete planer for udvindingen, skrumper Danmarks indflydelse på bjergets fremtid.

Bjerget hedder Kvanefjeld. Set på afstand er det ikke så opsigtsvækkende. Det er faktisk bare en del af et fjeldkompleks, der få steder når op over 1000 moh.

Det unikke er det, der gemmer sig inde i bjerget. Her er der nemlig en kæmpe forekomst af sjældne grundstoffer som thorium, zirconium, niobium, yttrium, zink, tin, lithium, beryllium og ikke mindst uran.

Uran er som bekendt eftertragtet som energikilde i atomkraftværker. Men det er også et problematisk stof, i særdeleshed i Kvanefjeld. Dels fordi uranen her er bundet til noget, der hedder lujavrit, hvilket besværliggør udvindingen. Og dels fordi man fra grønlandsk side frygter, at der skal slippe radioaktivt støv ud fra minerne.

Det rokker dog ikke ved, at Kvanefjeld kan blive et sandt eldorado for mineselskaberne. For tiden er det det australske Greenland Minerals and Energy (GME), som har foden længst inden for i de endnu fåtallige mineskakter. Men hvis selskabet som planlagt skal påbegynde egentlig udvinding fra 2017, bliver der brug for andre partnere. Alene etableringen af en "multimine" vil koste 2,5 milliarder, vurderer selskabet ifølge Ingeniøren.
Kvanefjeld ligger i Sydgrønland - faktisk så langt mod syd, at det ligger sydligere end Færøerne. Se bjerget på Google-map.

Mange mulige aktører
Her kan danske selskaber som Vestas, FL Schmidt og Grundfos komme i betragtning. Men Kina nævnes ofte som en fremtidig aktør, og nogle frygter, at ikke blot Danmark, men også Europa i det hele taget vil gå glip af de mange muligheder, som Kvanefjeld rummer.

Grønland selv har en central rolle at spille. For få årtier siden ville udnyttelsen af Kvanefjeld have været et dansk anliggende, men efter at grønlænderne har fået større selvstændighed, er det i højere grad op til dem selv at bestemme, hvad der skal ske. Faktisk påpeger mange på Grønland, at man har fuld bestemmelse over øens råstoffer.

Men samtidig modtager Grønland jo bloktilskud fra Danmark, og indtægter fra råstofferne skal modregnes i bloktilskuddet, som er på ca. 3,5 milliarder kroner årligt. Så langt hen ad vejen vil Danmark stadig profitere på mineprojekter i bl.a. Kvanefjeld.

Kryolitminen i Ivittuut som den så ud i 1940. (Foto: Wikipedia)
Danske erfaringer på Grønland
Alligevel er der kritik af, at Danmark ikke gør mere for at blive involveret i udvindingen af de kostbare stoffer. Danmark er godt repræsenteret på Grønland og burde udnytte dette, mener nogle.

Danmark har faktisk en lang historie med råstofudvinding i Grønland. I midten af 1800-tallet etablerede man således en kryolitmine i Ivittuut, ikke så langt fra Kvanefjeld. Minebruddet lukkede i 1987. Men sideløbende har der været en række andre danskledede projekter i Grønland. Bl.a. har man i Kvanefjeld brugt en del ressourcer på at undersøge råstofpotentialet.

Læs mere om Danmarks tabte bjerge >>




Se også:     Danmarks største toppe    Naboernes bjerge    Højeste danske punkter