SÅDAN FOTOGRAFERER DU EN BAKKE Det lyder simpelt, men det er pivsvært: bratte stigninger og betagende højdedrag er bare ikke nemme at fange ind med et kamera. Her er dog nogle tips til, hvordan du kan gengive bjerge og bakker uden at blive til grin, når du viser billederne frem. Se også fotoeksemplerne nederst på denne side. Hvem kender ikke dette fra ferierejsen: Du har stået og måbet over en formidabel udsigt, en stejl fjeldvej eller en uendelig høj bjergtinde - men når du kommer hjem og får studeret dagens fotos, er det slet ikke det samme. Mont Blanc er blevet til Himmelbjerget, og Alpe d'Huez-stigningen ligner Valby Bakke. Og selvom vennerne kvitterer med interesserede smil, når du viser dem billederne, så kan du godt mærke det: "Det er da ikke noget særligt," tænker de. Bjergvej ved Berchtesgaden i Sydtyskland. Den begynder på dette sted at falde med op til 24%. Men det er svært at se på billedet. Der er én basal årsag til forskellen på virkelighed og foto. Når du står og bliver betaget af landskabets pragt, virker dit syn på flere planer. Øjet er et avanceret organ, der i samarbejde med hjernen forsyner dig med en masse visuelle informationer. Dertil kommer, at mennesket - i lighed med de fleste andre dyr - er udstyret med to stk. øjne. De giver hver deres perspektiv på omgivelserne og øger dermed fornemmelsen for former og afstande. Anderledes med kameraet. Her er der jo kun ét "øje". Og selvom det kan bearbejde bl.a. lys og skarphed, så foregår der ingen fortolkning af rumligheden i motivet. Kameraets billeder er kun to-dimensionelle, hvorimod menneskets syn har alle tre dimensioner i spil: ikke bare bredde og højde, men også dybde. Det betyder, at synsoplevelser altid får et mere "fladt" udtryk i et foto. Og det lider specielt natur- og landskabsbilleder under, fordi naturens og landskabernes æstetiske værdi netop er nært knyttet til det rumlige. Ergo må man - når man vil fotografere fx en stejl stigning - finde måder, hvorpå man kan kompensere for kameraets mangler. Man skal simpelthen give fotografiets beskuer nogle "visuelle argumenter" for, at terrænet stiger. Det lader sig ikke gøre på alle lokaliteter, og det vil aldrig blive lige så godt som the real thing. Men kendskab til nogle få tricks øger chancerne for, at bakken nogenlunde kommer til sin ret, når der trykkes på knappen. Lad os tage udgangspunkt i en autentisk billedserie, som Danskebjerge.dk har lavet. Den viser nogle af de problemstillinger og løsningsmuligheder, der findes inden for disciplinen "bakkefotografering": Julius Jepsens Vej ved Vejle stiger med op til 16,5%. Men kan man vise ved hjælp af et foto, at vejen er en af de skrappeste stigninger i Danmark? 1. Her er der faktisk så stejlt, at de fleste almindelige cyklister må stå af og trække. Det er bare ikke helt til at se på billedet. Der er ingen visuelle elementer, der viser, at der er tale om en markant stigning. Til næste billede Billederne fra Julius Jepsens Vej er alle taget med et digitalkamera, som ikke er meget bedre end et moderne mobilkamera. Hvis du vil gøre lidt mere ud af det, kan du overveje at investere i et lidt større kamera med zoomlinse eller indbygget superzoom. Så kan du nemlig zoome ind på motivet og dermed trænge elementerne lidt mere sammen på billedet. Det forstærker oplevelsen af niveauforskelle og vinkler. Se fx også fotoet af Næsby Bro-stigningen nedenfor. Først er her en oversigt med tilråd og fraråd, når du skal til at knipse: TRICKS DER VIRKER GODT: Hvis stigningen ligger i et åbent landskab, så prøv at fotografere den på afstand fra en skrå vinkel. Hvis stigningen begynder i en lavning, så prøv at fotografere den fra et sted på den modsatte side af lavningen - det øger vinklen i forhold til stigningen. Zoom ind hvis muligt - det får stigningen til at se mere markant ud. Inkludér elementer, som kan give en fornemmelse af størrelsesforholdene - biler, mennesker osv. Inkludér elementer, der tydeliggør motivets vandrette linjer og forskydningerne mellem dem - træer, pæle, huses grundplaner mv. er ofte gode. TRICKS DER VIRKER SKIDT: Mange prøver at tage fotos af stigninger ved at fotografere helt nede fra vejniveau - i den tro, at så virker stigningen mere markant. Drop det - det har den modsatte effekt. En stigning kan virke stejlere, hvis du drejer kameraet og dermed skaber en større vinkel på den vej- eller jordoverflade, du fotograferer. Drop det - andre elementer i billedet, fx horisonten, vil afsløre, at du snyder. I billedbehandlingsprogrammer kan man vride og trække i billeder, og man kan fx ændre formen på et vejforløb. Pas på med det - det kan blive opfattet som snyd, og i øvrigt bliver det sjældent særlig pænt. Herunder et par eksempler på, hvordan man kan fotografere bakker, så man kan se, at det er bakker. Det er ikke høj fotokunst, og det er heller ikke dét, som det handler om her. Det handler om at opnå en bestemt virkning i sine billeder. Herover: Jelshøj-stigningen ved Århus ses her i næsten fuld længde. Fotografen er gået op på en lille "modbakke" ude på marken og har dermed fået en god vinkel ind på stigningen. Bemærk også bilen, som illustrerer stigningens størrelse. Til højre: Én af Sjællands største stigninger i Næsby Bro ved Sorø. Den er her fotograferet (med zoom) hen over Suså-dalens bund. Det stigende terræn understreges af knækket i bunden af bakken og af bilernes forskellige vinkler i forhold til vejbanen. Se andre billedeksempler her. Alle fotos: Danskebjerge.dk