TOPOLITIK / SYNSPUNKTER I OVERBLIK

DANSKEBJERGE.DK MENER...

Danskebjerge.dk vil gerne sprede positive budskaber om danske bakkelandskaber. Men omvendt afholder sitet sig ikke fra at kritisere, især når det gælder forhold, der kan begrænse danskernes mulighed for at få glæde af bakkerne.

På denne side er samlet nogle af de sager, som Danskebjerge.dk har klare holdninger til. Under de enkelte emner er der links til videre læsning, og allernederst kan du klikke dig videre til andre af Danskebjerge.dk's synspunkter.

EJENDOMSRETTEN OG NATUREN - Der skal være adgang til landskabets højdepunkter

Hvad er problemet? Problemet er, at fascinerende og væsentlige lokaliteter (gravhøje, bakketoppe, søer, vandløb osv.) ofte befinder sig på privat grund. Mange af lokaliteterne har ligget der siden is- eller oldtiden, og det er oftest helt tilfældigt, hvem der i dag ejer dem eller arealerne omkring dem.

Det betyder dels, at stederne er mere udsatte for nedbrydning eller bevidst ødelæggelse, og dels at de borgere, der ellers godt vil besøge stederne, har svært ved at få adgang dertil.

Hvad skal der gøres? De mange indebrændte danskere, der hæger nidkært om hver eneste kvadratcentimeter af deres grund, skulle slappe lidt af i skuldrene og være knap så fjendtlige over for natur- og kulturinteresserede gæster. Der er faktisk en god chance for, at det eneste, de her folk efterlader, er nogle fodaftryk og en venlig tanke til nærmeste beboer.

Men den hårde kerne af forbitrede lodsejere, der flytter fingeren til aftrækkeren, så snart de ser et fremmed væsen på matriklen, bør man tæmme ved at ændre lovgivningen. I dag er denne lidt uklar pga. flere delvist modstridende regelsæt.

Det skal bl.a. slås fast, at offentligheden har lov til at bevæge sig langs markskel og vandløb og til at krydse marker for at komme til bakketoppe og fortidsminder. Selvfølgelig under størst mulig hensyntagen til afgrøder osv. For at minimere eventuelle gener for lodsejerne kunne man have begrænsninger angående hundeluftning og længerevarende ophold.

Mere her: Privat ejendomsret mig i r... (blog) | Flere glæder end gener ved adgang til naturen (ekstern pdf) | Opbakning til lov om randzoner (ekstern pdf)

PAS PÅ HØJDEDRAGENE - De danske bakkelandskaber skal være synlige og tilgængelige

Hvad er problemet? De danske bakker er truet. Nogle gange helt bogstaveligt: Folk synes, de ligger i vejen, eller de vil have fat i de råstoffer, som bakkerne ofte gemmer på. Men højdedragene kan også tage skade på en mere indirekte måde. For eksempel ved at der bliver bygget på dem, eller ved at der plantes skove.

Hvad skal der gøres? Højdedrag skal placeres højt på prioriteringslisten, når det gælder naturbeskyttelse og formidling af natur. Danskebjerge.dk har lavet et manifest, der slår nogle synspunkter fast. Private lodsejere og offentlige myndigheder bedes skrive sig det bag øret!

Mere her: Topolitisk manifest | Skjult natur gør det nemmere for lovbrydere (blog)

MERE PRÆCISION, TAK - Oplysninger om højder og højdemeter er ofte forkerte

Hvad er problemet? Når man skal sælge en vare, er det et velkendt kneb at bruge tal. Tal føjer troværdighed til budskabet og får flere folk til at bide på. Problemet opstår, når tallene er forkerte. Og det er de ofte, når det gælder højder og stigninger.

For et par århundreder siden var det almindeligt at betegne toppen af Himmelbjerget som Danmarks højest beliggende punkt. Siden blev Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj sendt i klinch om titlen, inden man for nylig fandt ud af, at det i virkeligheden er Møllehøj, der rækker højest. I hele den tid har Danmarks overflade ikke ændret sig meget, men det har måleresultaterne. Det er de teknologiske fremskridt, der gør det muligt at måle og opgøre landskabet meget mere præcist end tidligere, og det betyder, at der nemmere kan ryddes op i forkerte statistikker og forestillinger. Alligevel støder man på masser af unøjagtigheder endnu i dag.

Mange løbsarrangører er langt fremme i skoene, når der skal lokkes deltagere til motionsevents. Ruterne betegnes ofte som de "hårdeste" (i landsdelen, i Danmark osv.), og i et forsøg på at underbygge de prangende ord angives antallet af højdemeter på ruterne. Disse tal er imidlertid tit forkerte. I nogle tilfælde ligger fejlangivelsen på omkring 100%, og det bliver sjældent bedre, når pressen skal skrive om arrangementet. Sjovt nok er det altid til den høje side, at det kikser med præcisionen. Måske er der løbsarrangører, der ligefrem kalkulerer med, at ingen for alvor går oplysningerne efter i sømmene?

Men nogle gange skyldes unøjagtighederne nok bare, at man har overtaget nogle gamle påstande og anset dem for sandheden uden at eftertjekke. Usandfærdigheder bliver dog ikke mere sande af at have mange år på bagen, og derfor holder Danskebjerge.dk sig ikke tilbage fra at gøre opmærksom på fejl, når de findes, uanset hvor velmente de er.

Hvad skal der gøres? Arrangører, foreninger osv. skal være mere påpasselige med at slynge tal ud, der ikke er belæg for. Og vi andre skal vænne os til at forholde os skeptiske til oplysninger om højdemeter o.l. Husk også, at selv GPS'ers højdeinformationer kan være stærkt fejlbehæftede, hvis de ikke er blevet bearbejdet af et ordentligt stykke software. Helt galt er det med GPS-ures angivelser af stigningsprocenter - tro ikke på dem.

Her bør især medier være påpasselige med ikke at videregive tal ukritisk.Et kendt eksempel er stigningsprocenten på Kiddesvej i Vejle. I årevis har medierne skrevet, at vejen stiger med op til 21%, selvom ingen troværdige målinger har vist så høj en værdi.

Mere her: Højdemeter på Eremitageruten (forum) | Storebæltsbroen - en sejtrækker? (blog)

SÅ BRUG DOG BAKKERNE - Løbsarrangører overser tit de svære danske stigninger

Hvad er problemet? Erfaringen viser, at de mest spændende løb, måske især inden for cykling, finder sted på ruter, der har mange og svære stigninger. Alligevel har man i flere tilfælde set, at der arrangeres store løb i Danmark, uden at der er væsentlige stigninger med.

Hvad skal der gøres? Løbsarrangørerne skal bestræbe sig på at få flere stigninger med i de større løb på dansk grund. Der vil stadig være flade ruter, og fred være med det. Men især i løb med international deltagelse er det vigtigt at signalere, at Danmark ikke bare er en jævn og kedelig pandekage.

Mere her: Danskebjerge.dk's læserbreve om Giro-ruten | Tilbageblik på Giro-ruten

FREMKOMMELIGHED - Veje og stier skal være nemme at bevæge sig rundt på

Hvad er problemet? Problemet er, at mange veje og stier er anlagt og indrettet på en måde, der er til gene og ubehag for os, der godt vil ud i naturen. Det gælder især cyklister.

Mange steder er cykelstier anlagt efter et tilfældighedsprincip, lader det til. Det kan være, at der er et par borgere, der har trykket en lokalpolitiker på maven, og så er der blevet bevilliget 300 meter cykelsti et bestemt sted. Men der er ikke tænkt på, hvordan den cykelsti skal kobles til den øvrige infrastruktur. Typisk resultat: Cyklisterne skal krydse veje og andre forhindringer for overhovedet at komme over på cykelstien - med den konsekvens, at trafiksikkerheden faktisk bliver forringet i forhold til tidligere.

Det trafikale tilfældighedsprincip er ofte kombineret med utilstrækkelige midler til vejvedligeholdelse. Motionscyklister har efterhånden svært ved at nyde naturen omkring dem, fordi de er nødt til at holde øje med huller i asfalten forude. Et hul i vejen er faktisk langt farligere for dem, der kører på to hjul, end for dem, der kører på fire! En erkendelse, man godt kan savne hos vejmyndighederne, der har en tendens til at favorisere biltrafikken. Det ses bl.a. ved, at cykelstierne ofte er dårligere vedligeholdt end de vejbaner, som de ligger langs med.

Tit forsømmer myndighederne også at vedligeholde grusveje og stier. Konsekvensen er ujævnheder, huller eller ligefrem oversvømmelser. Flere steder i landet er lange stistrækninger ubrugelige i store dele af året pga. ringe vedligehold.

Hvad skal der gøres? Der skal mere konsekvens ind i trafikplanlægningen, både når det gælder nyanlæg, og når det gælder vedligehold.

Cykelstier kan være udmærkede, men det skal være et enten-eller. Enten anlægger man en cykelsti over en lang strækning og uden afbræk. Eller også lader man helt være. Samtidig bør myndighederne overveje at bygge vej og cykelsti gå ud i ét, adskilt af en bred, hvid stribe. Det er formentlig en billigere anlægsform og har den fordel - set fra en brugervinkel -, at vedligeholdelse af vej og cykelsti kører parallelt. Dermed undgås den nævnte nedprioritering af cykelstien.

Brugerne skal være bedre repræsenteret, når der skal prioriteres og tages beslutninger. De lovmæssige krav til tilstanden af veje og cykelstiers overflader skal skærpes. Og der skal indføres kategorier for grusveje og stier, således at det sikres, at bestemte ikke-asfalterede strækninger altid er farbare.

Mere her: Når man glemmer cyklisterne (Danskebjerge.dk's blog) | Når sti bliver til å (DR) | Dårlig asfalt er farligt (DR) | Cyklist får erstatning (DR)

Alle fotos: Danskebjerge.dk og Wikipedia

Holdninger er jo til for at blive diskuteret. Hvis du ikke er enig i ovenstående, eller i øvrigt har en mening om noget af det, som Danskebjerge.dk beskæftiger sig med, så er du velkommen til at ytre dig. Du kan f.eks. gøre det på Danskebjerge.dk's Facebookprofil. Eller send en mail.