Grund til jubel:
DE STØRSTE BAKKETOPPE ER TILBAGE PÅ DANMARKSKORTET

TrapDanmarks makværk af et kortværk har fået en lillebror, der er væsentligt bedre på en lang række punkter. Men produktion af topografiske kort er en vanskelig øvelse. En af faldgruberne er, at man baserer den på andres data.

I Nordsjælland er områdets to største bakketoppe, Maglebjerg og Høje Sandbjerg, kommet tilbage på kortet. Endda med angivelse af deres respektive højder.
En af årets bedste nyheder for de landskabsinteresserede var, at TrapDanmark ville udkomme med en ny udgave af deres topografiske atlas.

Førsteudgaven var på mange måder skuffende. I en artikel gennemgik Danskebjerge.dk de væsentligste fejl og mangler - listen var lang. Flere andre kritiserede også værket.

Det var muligvis det ringeste Danmarkskort, der nogensinde er udgivet. Et makværk slet og ret. Naturformidler Karsten Hansen ramte hovedet på sømmet, da han konstaterede, at hans jyske bopæl slet ikke var med på kortet. Den var forsvundet i limningen imellem to kortsider.

Tog kritikken til sig
Det opløftende var så, at TrapDanmark tog konstruktivt imod kritikken. Undertegnede har deltaget i hele to møder om atlasset - hvor tit ser man lige, at kritikere af en udgivelse bliver inviteret til møder hos udgiveren? Ikke så tit. Og her skal man lige tænke på, at kritikken faktisk satte salget af førsteudgaven næsten helt i stå. Det har ikke være omkostningsfrit for TrapDanmark at være skydeskive. Så meget desto mere respekt må man have for deres måde at reagere på.

Og hvad kom der så ud af det? Der kom en andenudgave, som er en markant forbedring. Den fortjener faktisk en plads under mange danske juletræer. Langt de fleste af mine kritikpunkter er der blevet rettet op på. Eksempelvis:

· Problemet med for lille og forskubbet indvendig margen er løst
· Det indledende kort, der viser kortsidernes inddeling, har fået indsat bynavne, så man kan navigere i det
· Tætheden af højdekurverne er øget
· De største gravhøje er vist
· Mange bakketoppe har igen fået navne, og der er indsat angivelser af korrekte højder på dem
· Sommerhusområder og byer vises forskelligt, i førsteudgaven kunne man ikke se forskel
· Antallet af stednavne er næsten fordoblet, og placeringen af stednavnene er forbedret.

Det ville næsten have været pinligt, hvis alle mine brokkerier havde medført ændringer, så det er på en måde befriende at konstatere, at der stadig er ting, som jeg vurderer som uhensigtsmæssige:

· Sommerhusområder vises fortsat som byer, hvis de har helårsbeboelse. Det undrer mig. Når jeg ser på et topografisk kort, er jeg omtrent ligeglad med, hvilke regler der knytter sig til et bestemt sommerhusområde
· Den ambitiøse differentiering mellem mindre vejes størrelser er ikke helt troværdig. Jeg kan f.eks. stadig se en vej ved Sorø, hvor vejen er tegnet som bred, gennemkørende vej, mens den i virkeligheden er smal og slutter blindt. Og man kan stadig køre ad en bred vej helt frem til Kalø Slotsruin! (Det er en ekstremt puklet brostensbelagt middelaldervej, der overhovedet ikke er åben for biltrafik.)
· Kortet viser fortsat vindmøller, mens store master og tårne ikke vises (eller de vises som bygninger, ikke som master). På tidligere topografiske kort blev master og tårne markeret tydeligere. Det gælder f.eks. teletårnet syd for Slagelse. Et særdeles iøjnefaldende element i landskabet, som fylder noget mere end almindelige vindmøller. Jeg kan heller ikke finde Rø-senderen i TrapDanmarks andenudgave.

Men disse indvendinger er trods alt i småtingsafdelingen.

Derfor er det så svært
Det er vist ingen hemmelighed, at justeringerne af atlasset har været en drøj omgang for TrapDanmark. Ifølge Frederiksborg Amts Avis (se foto af artiklen herunder) har det kostet ca. 1 million kroner. Den største post har været det øgede antal stednavne.

Gennem dialogen med TrapDanmark har jeg fået en vis indsigt i, hvorfor det første atlas var så fejlslagent. Det handler om, at kortfremstilling er overgået til at være udelukkende objektivt baseret. Det vil sige, at kortet bygger på oplysninger fra eksisterende topografiske registreringer og indberetninger fra myndigheder. Man har ikke længere folk ansat til at tage ud og se på, hvordan terrænet rent faktisk tager sig ud. Dermed spares ressourcer, men det øger også risikoen for, at noget går skævt. F.eks. kan et stednavn blive flyttet rundt på kortet og til sidst fjerne sig helt fra det sted, som det hører til. Eller når en kommune sjusker med sine data eller med indberetningen til kortproducenten - så afspejler kortet disse fejl, selvom de lokalkendte straks vil se, at den er helt gal.

Hvis det kan være en slags trøst for TrapDanmark, så kan man konstatere, at de ikke er de eneste, der er faldet i den fælde. I 2016 - samme år som TrapDanmark kom med sin førsteudgave - udgav også Forlaget Legind et topografisk Danmarkskort. Og her genfinder man mange af de samme fejl og besynderligheder. Læs anmeldelsen herunder. Eller på bloggen!

Jeg medvirker selv i den artikel, som Frederiksborg Amts Avis har skrevet som opfølger på sin artikel fra januar 2016. Se affotografering længere nede.

NÅR KARTOGRAFERNE SNUBLER - en anmeldelse af Leginds topografiske atlas over Danmark

Vi, det vil si Jacob T. Johansen og Roger Pihl, har tidligere krasst uttalt oss om TrapDanmarks danmarkskart. Vi var neppe de eneste. Frederiksborg Amts Avis var en annen aktør som heller ikke var nådig med atlaset. Heldigvis visste TrapDanmark sitt eget beste, lyttet på tilbakemedlingene og har lansert et oppdatert og betydelig bedre annetopplag av kartet.

Nå er det duket for en kikk på Leginds Topgrafisk Atlas 1:100.000. Som vi har lært, utfordringen i et kart er å ha passende mengde navn, riktig utvalg av navn, riktig staving, plassering ifht stedsangivelse, lesbarhet og tilpasning til kartets målestokk. I et nøtteskall er kartografi en egen kunstart.

Forventningene var følgelig store da vi åpnet Legins topografiske atlas, fant fram lupen for å studere det danske landskapet i miniatyrutgave. For var det noe vi trengte, så var det en lupe av beste slag. Schneider Kreuznach 4X, verken mer eller mindre.

Kartet har ingen såkalte 3D-skygger som skal gjøre det mer levende for brukeren, og godt er det. Her får vi et godt, «gammeldags» flatt og oversiktelig kart der det er plass til mye informasjon. Derfor er det synd at Legind ikke har brukt muligheten, for det er mangt og mye som mangler.

Sukkertoppen sør for Mossø mangler. Det er jo synd, for det er en topp med flott utsikt og der du også får en hyggelig tur i terrenget. Purhøj mangler, og det er jo synd, for her pleier heksene å samles på Valborgsaften, så hvor skal de samles nå? Ballebjerg, Samsøs høyeste punkt mangler, så nå er det ikke noe høyeste punkt på Samsø lenger. Det samme med Dyret, en annen perle på Samsø. Jordløse Bakker er borte. Aborrebjerg på Møn mangler, og det er jo synd, for det er Møns høyeste punkt. Lindsbjerg på Ærø mangler, og det er jo synd, for den skal ha helbredende egenskaper. Jons Kapel på Bornholm mangler. Landsbyen Møborg med sin trivelige, urbane Bavnehøj mangler. Landsbyen Horndrup mangler, og det er jo synd, for den er en av de triveligste på Jylland. Slik kan vi fortsette, men du har for lengst forstått hva vi mener. Navn er viktig for et atlas. Uten stedsnavn blir det bare en tegning.

Men det stopper ikke der, for mange av stedsnavnene er gjengitt i knøttliten, farget og rastrert tekst. Det gjør teksten for alle praktiske formål helt uleselig. Ja, selv med en lupe som forstørrer fire ganger var det bare fordi vi visste hvilket navn vi søkte etter, at vi klarte å lese dem. Himmelbjerget er et av høydepunktene som ikke lenger er det. Lerbjerg, Vejrhøj, Frøbjerg Bavnehøj, Møllehøj, Ejer Bavnehøj, Høgebjerg, Kongenshøj, Kongsbjerg, Rytterknægten, Rebild Bakker og Pikkerbakken er andre eksempler på uleselige navn.

Det begynner med andre ord å bli tynt i rekkene. Danmark har blitt et «flatere» land på mer enn én måte.

Roger Pihl, 30. november 2017

Naturområdet Rusland i Nordsjælland er et af de steder, der har fået sit navn tilbage på TrapDanmarks topografiske kort. I førsteudgaven var det blevet til en by i Rusland, som avisen humoristisk udtrykker det i billedteksten.


Alle fotos: Danskebjerge.dk.



Danskebjerge.dk mener   |   Manifest   |   De tre B'er   |   Læserbreve   |   Gode eksempler   |   Værd at bevare   |   Ny cykellov   |   Er løb bedre end cykling?