TOPOLITIK / VÆRDIFULDE HØJDER

VÆRD AT GEMME PÅ

By- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) kortlagt de områder, der er de geologisk mest værdifulde. Oversigten skal anvendes i kommunernes og regionernes planlægning - og er på den måde et værn mod ødelæggelser af det danske istidslandskab.

Nedenfor er en sammenfatning af, hvad der skrives om de 24 højdedrag, som Danskebjerge.dk fokuserer mest på.

REGION SJÆLLAND:

Høje Møn

Geologiske bevaringsinteresser:

Flagerne i Møns Klint udgør et af verdens største og mest imponerende glacialtektoniske opskydningskomplekser.

Landskabeligt er klinten blandt Danmarks vigtigste lokaliteter. Skrivekridtet i klinten repræsenterer dele af Maastrichtien-lagserien, som i Danmark kun ses her. Høje Møn er af international geologisk betydning pga. lagserien såvel som de deformationsstrukturer, der kan studeres her.

Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, så klinten holdes åben.

Maglesø

Geologiske bevaringsinteresser:

Den landskabelige opbygning af området, der giver et indblik i et kompliceret istidslandskab, er af stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbydes overgange og sammenhæng fremtræder intakte og klare i landskabet.

Det vil være værdifuldt med oprensede profiler i grusgrave.

Mogenstrup Ås

Geologiske bevaringsinteresser:

Mogenstrup Ås har stor værdi som Danmarks største ås. Mens langt flertallet af danske åse er beskedne i størrelse, 10-20 meter høje og 50-100 meter brede, giver Mogenstrup Ås’ vældige dimensioner den en særstilling, ikke blot som et værdifuldt geologisk fænomen, men også i landskabelig henseende. (..)

Det er vigtigt, at de resterende dele af Åsen og deres overgange og sammenhæng med omgivelserne fremstår så intakte og tydelige i landskabet som muligt.

Det overordnede mål for en naturgenopretningplan for Mogenstrup Ås kunne være:
- at genskabe overblikket og indtrykket af det samlede store åsforløb
- at få udvalgte delafsnit (især de mest intakte) til at fremstå bedst muligt som geologiske dokumenter gennem fældning, oprydning mv.
- at frilægge og permanent bevare udvalgte profiler i grusgravene.

Røsnæs

Geologiske bevaringsinteresser:

Klassisk geologisk lokalitet. (..)

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbydes overgange og sammenhæng fremtræder intakte og klare i landskabet. Dette gælder blandt andet de enkeltliggende bakker på det nordlige Røsnæs.

Det er endvidere vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, blandt andet for at holde kystprofilerne på Sydrøsnæs mest muligt åbne.

De geologiske profiler i tidligere råstofgrave er i dag tilskredne. Det vil være værdifuldt med åbne profiler i blandt andet Ulvebjergene og Stensbjerg.

Tystrup Sø

Geologiske bevaringsinteresser:

Søerne og det omgivende terræn er et nøgleområde for forståelsen af isens afsmeltning og forløbet af smeltevandsstrømme over det centrale Sjælland.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbydes overgange og sammenhæng fremtræder intakte og klare i landskabet.

Vejrhøj-buen

Geologiske bevaringsinteresser:

Odsherred er både landskabeligt, dannelsesmæssigt og forskningshistorisk et enestående område. Kun få steder i Nordeuropa kan den landskabskombination, som er repræsenteret i den glaciale serie med dens variation i detailformer, demonstreres så tydeligt og pædagogisk som i Odsherred.

Det er derfor ikke uden grund, at Odsherredbuerne var det første sted i Danmark, hvor fænomenerne omkring israndsbakker entydigt blev forstået og beskrevet. Derfor har denne egn ikke blot national interesse, men den er også en geologisk og geomorfologisk nøglelokalitet af international interesse. (..)

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng fremtræder klart i landskabet, og at der er gode muligheder for at iagttage og overskue den landskabelige helhed fra gode udsigtspunkter.

Det er også vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer forløber frit med erosion og pålejring.

Åmosen

Geologiske bevaringsinteresser:

Store Åmose-bassinet fremstår som et unikt arkiv for detaljerede studier af klima-, flora-, fauna- og kulturhistorie fra afsmeltningen af istidens gletsjere frem til begyndelsen af vor tidsregning.

En fortsat bevarelse af aflejringerne kræver, at grundvandsstanden står højt, og at der ikke foretages dybtgående mekaniske indgreb i aflejringerne.

REGION MIDTJYLLAND:

Mols Bjerge

Geologiske bevaringsinteresser:

Danmarks flotteste eksempel på den glaciale landskabsserie.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge ikke ødelægges eller sløres.

Mulighed for at frilægge enkelte profiler i grusgrave er ønskværdigt.

Det er også vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, så klintprofilerne holdes åbne og de nutidige kystformer fortsat kan udvikle sig.

Søhøjlandet

Geologiske bevaringsinteresser:

Landskabets former dokumenterer instruktivt Søhøjlandets opståen. Også mange geologiske tildragelser fra tidligere istider kan spores. Vigtigt område for dansk landskabsgeologisk forskning. Flere af de prækvartære aflejringer er geologiske nøglelokaliteter.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge fremtræder klart i landskabet.

REGION HOVEDSTADEN:

Furesø

Geologiske bevaringsinteresser:

Markant dalsystem af betydning for forståelse af landskabets geologiske udvikling.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbydes overgange og sammenhæng ikke sløres, men fremtræder intakte og klare i landskabet, fx med udsigtspunkter.

Nord-Bornholm

Geologiske bevaringsinteresser:

Nordbornholm er det eneste sted i Danmark, hvor der findes stejle kystklipper.

Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit.

REGION SYDDANMARK:

Fynske Alper

Geologiske bevaringsinteresser:

Området har stor national forsknings- og undervisningsmæssig værdi på grund af den komplekse tilblivelse. Turistmæssigt er det et af Fyns mest besøgte landskaber, og der er et godt samspil med kulturhistoriske og de øvrige naturhistoriske interesser.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng bevares og fremstår klart i landskabet. Dette gælder især udsigten mellem de høje bakker og ådalens 3 terrassetrin. Råstofindvinding, vejanlæg, bebyggelse, skovrejsning og lignende kan sløre landskabet.

Kolding Fjord

Geologiske bevaringsinteresser:
(Kolding Fjord er af ukendte årsager ikke omtalt i oversigten.)

Vejle Fjord

Geologiske bevaringsinteresser:

Dalen er en af de mest karakteristiske tunneldale i det danske glaciale landskab og betragtes som typeeksempel herpå. Landskabet viser resultatet af et komplekst sammenspil mellem isens og smeltevandets erosions- og aflejringsprocesser.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge ikke ødelægges eller sløres.

Vissenbjerg

Geologiske bevaringsinteresser:

Det 330 km2 store område har stor værdi som et dødis-landskab i tre niveauer. I Danmark findes ikke lignende samlinger af grus- og lerbakker.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Bakkerne ved Væde er særligt værdifulde.

Det er vigtigt at bevare de eksisterende grus-topbakker intakt.

Ærø

Geologiske bevaringsinteresser:

Det Sydfynske Øhav har international værdi på grund af sin enestående samling af kystformer. De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det er velbenyttet til både turisme, undervisning og forskning.

Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Det er også vigtigt, at der ikke sker indgreb i strandområderne og at disse holdes åbne.

Aabenraa Fjord

Geologiske bevaringsinteresser:

Aabenraa Fjord adskiller sig fra de øvrige østjyske fjorde ved at være udformet som en inderlavning.

Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at landskabsmorfologien langs fjorden ikke ændres.

REGION NORDJYLLAND:

Hammer Bakker

Geologiske bevaringsinteresser:
(Hammer Bakker er af ukendte årsager ikke omtalt i oversigten.)

Hirtshals-Sindal

Geologiske bevaringsinteresser:
(Hirtshals-Sindal-området er af ukendte årsager ikke omtalt i oversigten.)

Jyske Ås

Geologiske bevaringsinteresser:
(Jyske Ås er af ukendte årsager ikke omtalt i oversigten.)

Lindenborg Å-dal

Geologiske bevaringsinteresser:

Terrænformer og jordbundsformer i dalen afspejler en mangesidet geologisk historie. Rebild Bakker er et klassisk eksempel på veludviklede falske bakker. Ravnkilde og Lille Blåkilde har betydelig geologisk interesse.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge fremstår klart i landskabet.

Mariager Fjord

Geologiske bevaringsinteresser:

Interesseområdet er af stor landskabelig, æstetisk og rekreativ værdi. Fra toppen af Hohøj er der storslået udsigt over Mariager Fjord.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge fremstår klart i landskabet.

Nord-Mors

Geologiske bevaringsinteresser:

Molersprofilerne på Nordmors med deres lag af vulkansk aske har international forskningsmæssig betydning. Størstedelen af molerserien er blottet i profilerne, og det er muligt at studere de forskellige typer moler- og askelag. Endvidere er der gode muligheder for indsamling af fossiler.

Da området er udpeget som GeoSite, er det vigtigt, at kystprofilerne holdes åbne af de naturlige kystdynamiske processer. Det vil være værdifuldt at der er mulighed for at oprense profilerne i de gamle molersgrave.

Tolne-Sæby

Geologiske bevaringsinteresser:

Området er et instruktivt og klassisk studieområde for landhævning efter sidste istid, Weichsel.

Det karakteristiske terrasselandskab bør fremstå klart. Det er ønskeligt at brede strækninger vinkelret på kysten friholdes for beplantning, bebyggelse og større anlægsarbejder, så man klart kan se Stenalderhavets klint og Yoldiahavets terrasse op mod morænelandet.