Danskebjerge.dk ærgrer sig:
NYT KORT OVER DANMARK ER FULD AF FEJL OG MANGLER
Update februar 2016:
Frederiksborg Amts Avis har bragt en stor artikel om atlassagen (se udsnit via dette link). Desuden har Danskebjerge.dk været på besøg hos Trap Danmark, jf. artiklen.

Hvor er det bare surt show. Her gik man og så frem til, at den gamle, slidte kortbog fra Kort- og Matrikelstyrelsen skulle få sig en værdig afløser. Og så udkommer der i stedet et atlas, som rummer både fejl og en lang række besynderligheder.

Hele Danmarks terræn i én bog. Det virker lovende, men...
Danskebjerge.dk har al mulig grund til at støtte op om idéen bag projektet. For topografiske kort giver virkelig et enestående blik ind i det terræn, der omgiver os i dette lille land. Man kan opdage spændende landskaber, man aldrig før har kendt til. Måske finder man endda destinationen for den næste rejse, man skal begive sig ud på.

Kan det hele ikke klares på nettet? Online-kort har mange gode funktioner, jo. Men fordybelsen og overblikket - det får man bedst, når kortet er på tryk. Og man føler næsten, at man har hele Danmark imellem sine hænder, når man første gang griber om Trap Danmarks Topografiske Atlas, der udkom i november 2015.

Der er også gode ting ved det nye atlas:

· Bygninger i det åbne landskab vises meget tydeligt
· Kortet er nemt at overskue, hvis det kun skal bruges til almindelig vejvisning

Læs, hvad Trap Danmark selv mener om udgivelsen, her.
Men så begynder problemerne. Man ser en ting, som man studser over. Så én mere. Og én til. Der er egentlige fejl, men der er også meget, som bare virker ulogisk, upræcist eller klodset. Og som får dette atlas til at skille sig ud fra den stringente, detaljerede og korrekte forgænger.

Danskebjerge.dk har valgt åbent at gøre opmærksom på fejlene og uhensigtsmæssighederne. Håbet er, at der på et tidspunkt kan blive lavet en ny og bedre udgave af atlasset. Gerne en lidt rutinepræget version, der minder om tidligere topografiske kort. Der er jo nok en grund til, at disse så ud, som de gjorde. De byggede på nogle principper, som er blevet udviklet over en lang årrække, og som har været med til at definere, hvad vi i dag forstår ved begrebet topografi.

Nedenfor er en tekst, som er sendt til nogle redaktioner. (Man kan frit citere fra den eller bringe den i sin helhed.)

FORLAG OPFORDRES TIL AT SKROTTE NYT ATLAS

En ny kortbog på 284 sider er så fuld af fejl og besynderligheder, at den bør trækkes tilbage. Det mener blandt andre den norske forfatter Roger Pihl, der har udgivet to populære bøger om det danske bakkelandskab.

- Atlasset er en formidabel skuffelse, siger Roger Pihl.

Dermed slutter han sig til rækken af kritikere, der har rystet på hovedet over Trap Danmarks Topografiske Atlas. I atlasset, som udkom i november 2015, kan man f.eks. se dæmninger, der ikke findes i virkeligheden, hvorimod man må kigge langt efter en stribe af Danmarks mest kendte bakketoppe, klinter, tårne og gravhøje.

Der er ellers tale om en ambitiøs udgivelse, som er blevet til i samarbejde med Geodatastyrelsen og med støtte fra store fonde. Målet har ifølge Trap Danmark været at skabe et overskueligt Danmarkskort og dermed give læseren "en større forståelse af det danske landskab og dets former".

Men den køber terræneksperten fra Oslo ikke:

- Det her er en moderne omgang Kejserens Nye Klæder. Det kan godt være, at atlasset er pænt at se på. Men det er jo ligegyldigt, når man ikke kan bruge det til noget, siger Roger Pihl.

Han mener - sammen med Jacob T. Johansen, der står bag hjemmesiden Danskebjerge.dk -, at forlaget straks bør gå i gang med en ny og revideret udgave af det topografiske atlas.

Begge undrer sig over, at atlassets form afviger så markant fra såvel de forudgående topografiske kortbøger som de nyeste onlinekort fra Geodatastyrelsen.

Danskebjerge.dk, 3. januar 2016

Eksempler på fejl og besynderligheder i det nye atlas ifølge Danskebjerge.dk:

- I den første del af kortbogen forsvinder væsentlige dele af kortet, fordi der næsten ikke er nogen indvendig margen i bogen.
- Det kort, der viser kortsidernes inddeling, er blottet for stednavne, så man skal være geografiekspert for at finde frem til de rigtige kortudsnit.
- En særlig skyggeeffekt skal tydeliggøre terrænforskelle, men nord- eller vestvendte skråninger får ingen skyggeeffekt. Højdekurver giver et mere retvisende billede af landskabskonturerne, men dem er der blevet færre af til fordel for skyggerne.
- Mange af Danmarks mest markante bakketoppe er slet ikke nævnt i atlasset. Det gælder f.eks. de højeste punkter i Nordsjælland, på Møn og ved Mariager Fjord. En del bakketoppe er navngivet, men placeringen af dem er ikke vist (f.eks. Lerbjerg og Trebjerg på Sydfyn). Andre kendte bakketoppe er vist, men ikke navngivet (f.eks. Sindbjerg og Stoubjerg ved Silkeborg).
- Det er tilfældigt, hvilke punkter i terrænet der forsynes med højdeangivelse. På Mors er det gået helt galt: Her ses navnet på øens højeste punkt, Salgjerhøj, lige ved siden af højdeangivelsen 71 meter over havet - men Salgjerhøj måler faktisk 89 moh.
- Der skelnes de fleste steder ikke mellem bymæssige bebyggelser og sommerhusområder. Derfor er nogle sommerhusområder, bl.a. i Odsherred, kommet til at ligne storbyer. Andre steder har man vist sommerhusområder på den gamle måde.
- Der er lavet en ny kategorisering af veje, men den er i flere tilfælde fejlbehæftet. Veje, der i virkelighedens verden er små og blinde, kategoriseres som gode, mens nye, større veje kategoriseres som mindre gode. Man kan i øvrigt køre i bil helt ud til Kalø Slotsruin - ifølge atlasset!
- Flere bittesmå lokaliteter vises som større bebyggelser.
- Visse lokaliteters navne er placeret forkert.
- Små, ukendte skanser vises med krydser på kortet. Store, berømte gravanlæg fra oldtiden vises ikke. Ruinen af Antvorskov Kloster er ikke vist med kryds.
- I bymæssig bebyggelse er det tilfældigt, om mindre veje er indtegnet eller ej.
- Rastepladser ved motorveje vises ikke.
- Klinternes udstrækning vises ikke.
- Markante master og tårne, der kan ses videnom i landskabet, vises ikke.
- Derimod er der blevet plads til vindmøller og et væld af små drængrøfter i moser og dale.

Ingen af de ovenstående fejl og uhensigtsmæssigheder finder man i forgængeren, "Danmark 1:100.000 - Topografisk Atlas".

Allerede på forsiden af atlasset aner man, hvor det bærer hen. Området vest for Frederikshavn, som faktisk er meget kuperet, er næsten blottet for stednavne, og områdets højeste punkter er ikke med.

Læs også forfatter Roger Pihls anmeldelse af Trap Danmarks Topografiske Atlas. Øverst til højre på denne side er der link til avisartikel om sagen.

Alle fotos: Danskebjerge.dk.



Danskebjerge.dk mener   |   Manifest   |   De tre B'er   |   Læserbreve   |   Gode eksempler   |   Værd at bevare   |   Ny cykellov   |   Er løb bedre end cykling?