RYSTENDE OPLEVELSER: DANSKE BROSTENSVEJE

Store cykelløb har givet brostensveje en nærmest mytisk status. Ofte forbinder man dem med Nordfrankrig og Flandern, men hvad med Danmark? Jo, her er der skam også eksempler på vejbelægninger af sten. Danskebjerge.dk opstiller i denne artikel nogle forskellige typer brostensveje, som du kan afprøve dine pavé-evner på.

Man kan dele dem op i tre kategorier: 1.) Hovedgader med chaussésten, 2.) veje og pladser med toppede brosten og 3.) "mure", hvor brostensvejene fører op ad stigninger. Kategori 1 er den mest almindelige af de fire. Derimod er der kun få danske eksempler fra kategori 3.

Nederst på denne side er der et Danmarkskort med brostensveje.

GADER MED CHAUSSÉSTEN

I de fleste større danske byer finder man brosten. Der er oftest tale om chaussésten, som er grundigt tilhuggede. De er relativt små og lige lange på hver led. Derfor kan de placeres tæt op ad hinanden. Nogle gange er de formet i mønstre, ligesom man kan se dem kombineret med f.eks. fliser.

Chaussésten er den mest behagelige brostenstype for trafikanter. Men at cykle på en hovedgade eller et torv med sådan en belægning er alligevel en temmelig rumsterende oplevelse. Byplanlæggernes bagtanke med chausséstenene er da også tit, at trafikanter på to eller fire hjul mærker et vist ubehag og derfor af sig selv sænker farten.

Fordi veje med chaussésten næsten udelukkende hører byområder til, er de oftest forholdsvis flade og lige. En undtagelse er Himmerlandsgade i Aars. Gaden har indgået i ganske højt profilerede cykelløb. Højdeforskellen på den skrånende del er dog beskeden. Mere her.

VEJE OG PLADSER MED TOPPEDE BROSTEN

Toppede brosten er sten, der primært er udvalgt til vejbelægning på grund af deres form. De er kun delvist - eller slet ikke - afrundede på den side, der vender opad, og dermed er veje med sådanne belægninger meget ujævne. Der kan dog være forskel på, hvor tilhuggede de er, og hvor stor afstand der er imellem dem på en given vejstrækning.

De brostensveje, der er kendt fra cykelløb som Paris-Roubaix og Flandern Rundt, er belagt med toppede brosten. Deres danske modstykker møder man oftest på gårdspladser og i snævre gader i historiske bymidter (Møgeltønder, Rønne, Viborg m.fl.). Mange gange ses de ved middelalderlige bygninger som kirker og slotte.

Af slotspladser med toppede brosten kan nævnes Frederiksborg Slot i Hillerød og Vallø Slot på Stevns. Sidstnævnte indgår bl.a. i 2016-versionen af etapeløbet PostNord Danmark Rundt. Ved Gurre Kirke i Nordsjælland er der et stykke vej med toppede brosten - strækningen bruges jævnligt til cykelløb. Det samme gør en gårdsplads i Hopballe nær Vejle. Lokaliteten er frygtet, fordi stenene nærmest ligger hulter til bulter, samtidig med at passagen befinder sig for foden af en hurtig nedkørsel (se video med styrt!).



Toppede brosten er især farlige i vådt vejr, og man slår sig gevaldigt på dem, hvis man vælter. Så man kan spørge, hvorfor der overhovedet er bygget veje på den måde i så mange århundreder? Det blev der, fordi alternativet var endnu værre: mudder, der fik mænd og vogne til at synke i til knæene. De puklede brostensveje gav en vis garanti for, at forbindelseslinjerne kunne bestå, hvilket var særligt vigtigt i militære sammenhænge. Et eksempel er vejdæmningen ud til Kalø Slot nordøst for Aarhus (foto herunder). En flot middelaldervej, som dog i dag er så ujævn, at de fleste gående vælger den fra og følger sporet i siden af vejen i stedet for. Gad vide, om man kan cykle på den?



MURE - STEJLT OG UJÆVNT

Mens Paris-Roubaix er kendt for sine lange, udmarvende pavéer hen over fortrinsvis flade marker, så er Flandern Rundt kendetegnet ved kombinationen af brosten og stejlt terræn. I Danmark er de få veje, der er belagt med toppede brosten, sjældent mere end et par hundrede meter lange. Og egentlige brostensstigninger er der endnu længere imellem.

Den mest markante undtagelse er vejen Dimen, som ligger nær Aabenraa. Den er med godt 320 meter og 8,8% i snit faktisk sammenlignelig med enkelte af "murene" i Flandern. (Mere om Dimen her.)

I Haderslev lidt længere mod nord finder man en anden brostensbakke (foto herunder). Den er noget kortere - kun ca. 70 meter -, og stenene er mere bearbejdede. Til gengæld er den gennemsnitlige stigningsprocent helt oppe på 10. Så der skal både koordinering og styrke til, hvis man skal få sig selv og cyklen med op. Omgivelserne på Højgade, som det lille stræde hedder, er ganske smukke, og hvis der er overskud til at kigge længere frem end til nærmeste brosten, ses den yndige domkirke forude.



Drager man yderligere nordover, er der toppede brosten med hældning i centrum af Mariager. Den pågældende stigning - kaldet Sødisbakke - er faktisk betragtelig (1430 meter lang, 5% i snit), men det er kun den nederste del på Fuglsangsgade, der er brostensbelagt.

Der findes brostensstigninger i andre danske byer, men de er typisk kun på få meter i højden.

Enkelte steder kan man støde på stigninger, som er belagt med flisesten, der minder om brosten. Det gælder f.eks. vejen op til masten på Kulsbjerg øst for Vordingborg. Vejen er 270 meter lang og stiger med hele 13,3% i snit. Og når man skal ned igen, gælder det om at have spændt alle skruer og bolte på cyklen, for rystelserne er helt ekstreme.

Endnu grummere er Skovbakken i Vejle (video herunder). Det er en officiel vej, som dog ligesom den ved Kulsbjerg slutter blindt. Det er muligt, at de anvendte sf-sten på Skovbakken førhen har været nemmere at forcere, men de biler, der gentagne gange har kørt op og ned ad vejen, har sat deres tydelige og ødelæggende spor. Skovbakken kan meget vel være den officielle vej i Danmark, der er sværest at cykle op ad. Hældningen i sig selv er skræmmende: 19% i snit, med et maksimum på 26,5%. Længden er kun 105 meter, men kun få vil have styrken til at nå helt til toppen.




Danskebjerge.dk's googlekort: Offentlige danske veje med toppede brosten. Veje og pladser med chaussésten findes i utallige byer og er ikke med på kortet. Der er dog medtaget to stigninger, hvor belægningen er flisesten.
(Vis kort på ny side.)

Alle fotos på denne side: Danskebjerge.dk / Wikipedia.



Se også:     Sønderjysk stigning smager af Flandern    En brostensbakke i Nordjylland    Stejleste danske veje