Hohøj ved Mariager måler 12 meter i højden og 72 meter i diameter. Dermed er den Danmarks største gravhøj. Ved anlægget af højen for knap 3500 år siden, anvendte man græstørv i mængder svarende til 37 fodboldbaner. Den imponerende størrelse understreges af beliggenheden: Hohøjs top ligger hele 110 meter over havet.
DE DØDES BEDSTE UDSIGTER

Døden er egentlig noget trist noget. Den markerer jo afslutningen på et menneskes liv. Alligevel er det netop døden, der har udødeliggjort en del af danskernes liv i landets fjerne fortid.

I oldtiden - især i yngre stenalder og bronzealder - var det en stor ting, når en høvding, en præst eller en anden fin herre drog sit sidste suk. Det var nemlig startskuddet til byggeriet af en gravhøj - et projekt, som efter datidens forhold var enormt. Liget skulle dækkes af kæmpe bunker græstørv og måske tilmed omkranses af store sten. Men ikke nok med det. Den hedengangnes nye bolig skulle helst også ligge på en af egnens mest attraktive "byggegrunde". Og sådanne grunde lå ofte, dengang som i dag, højt i landskabet. Helst på en bakketop.

Den høje beliggenhed gjorde ikke byggeriet nemmere. Men vore forfædre gik langt for at kunne give den døde en flot udsigt. Og de levende fik også noget ud af det. De fik et stykke solidt arkitektur, som kunne ses fra lang afstand. Og som mindede om en magtfuld person, hvad enten han havde været en pestilens eller en guttermand.


Stensætninger lavet af kæmper
I sin Danmarkskrønike gav Saxo omkring år 1200 denne vurdering af landets gravhøje:
"At Danmark i gamle dage må være blevet bebygget og opdyrket af kæmper, har vi vidnesbyrd om i de kæmpestore sten, der er anbragt over forfærdrenes gravkældre og jættestuer. Skulle nogen tvivle om, at dette er sket ved hjælp af kæmpekræfter, behøver han blot at kigge op på toppen af nogle af vore bakker. Han skal da, dersom han er i stand til det, sige os, hvem der kan have slæbt så vældige blokke derop, for enhver, der kan se, hvilke mirakler der her er øvet, må indse, at det er utænkeligt, at det kan skyldes almindelige menneskers kræfter at løfte sådanne masser, der vanskeligt eller slet ikke kan rokkes på flad mark."
I dag er de danske gravhøje stadig imponerende bygningsværker. Og de fungerer stadig som mindesmærker. Ikke så meget for de enkeltpersoner, der er begravet der (de færreste gravhøje er blevet undersøgt arkæologisk) - men for de kulturer, der befandt sig i Danmark for 1000-4000 år siden. Kulturer, som var kendetegnet ved respekt for de døde og fascination af højdedrag.

Mere om disse fortidsminder? Kig på listen over Danmarks højest beliggende gravhøje.

Se også Wikipedias opslag om gravhøje.