|
|
|
BJERGVEJE I DANMARK: HER ER DE FLADESTE I alpin henseende er Danmark ikke blandt de lande, der rangerer højest. Alligevel findes der en hel del danske bjergveje - eller i hvert fald veje, der bærer navnet Bjergvej. Danskebjerge.dk har undersøgt, hvor mange der er, hvor de ligger, og ikke mindst: i hvor høj grad de lever op til deres navn. Resultatet er ganske overraskende. I Den Danske Ordbog er en bjergvej defineret som en "vej gennem et bjergområde". Og mange af os forestiller os vel en lidt kroget vejstrækning, der stiger stejlt og måske slutter tæt ved en høj tinde med en betagende udsigt. Overfor dette står det danske vejnavn Bjergvej. Man støder på det visse steder i Danmark, men kan det bare være en lokal kuriositet? En kommune, der med et glimt i øjet har givet en småkuperet vej et lidt eksotisk navn?
Danskebjerge.dk har lavet en optælling vha. forskellige kort- og adressetjenester, primært Miljøministeriets og Krak.dk's onlinebaser. Førstnævnte har en glimrende søgefunktion til formålet, men jeg bemærkede, at der manglede nogle Bjergveje, som jeg selv havde kendskab til. Derfor supplerede jeg med Krak.dk, hvor isolerede søgninger på vejnavne dog er lidt mere besværlige. Anyway, slutresultatet var 40 danske Bjergveje. Det tal inkluderer også et par varianter, nemlig Bjergevej (dvs. med et fuge-e i midten) og Bjergvejen (altså bestemt form). Jeg talte i alt syv af disse variationer. I det følgende vil jeg dog referere til dem alle under navnet bjergvej - dels for enkelheden skyld og dels for underfundighedens.
40 er et ganske højt tal i et land, der går for at være uden bjerge. Bjergvejene forekommer i både Øst- og Vestdanmark, og selvom der er egne, hvor de er særligt hyppige (det vender jeg tilbage til), så er der tilsyneladende tale om et vejnavn, der er almindeligt - altså et navn, der i hvert enkelt tilfælde er opstået nogenlunde ud fra samme principper som andre vejnavne. Et af de principper er, at vejen ligger i nærheden af noget, som er inkorporeret i navnet. Vil det så sige, at der 40 steder i Danmark findes en vej beliggende ved et bjerg? Både ja og nej. Der er ikke tale om landskabselementer af flere hundrede meters højde. Den slags findes ikke i Danmark. Men vejnavnet er alligevel logisk nok. Sproghistorisk er betegnelsen "bjerg" nemlig en almindelig betegnelse for forhøjninger i landskabet, og som Danskebjerge.dk før har påvist, så findes der mange terrænformer med minimale højdeforskelle, hvis navne slutter på "-bjerg". En vej, der fører hen over eller hen til et sådant "bjerg" kan altså sagtens have fået navnet Bjergvej, uden at der ligger en ironisk tanke bag.
Under alle omstændigheder havde jeg forventet, at de danske bjergveje generelt var forholdsvis kuperede. Og at de typisk forekom i de områder, der er karakteriseret ved et bakket landskab. Antagelsen undersøgte jeg vha. topografiske kort, hvor jeg sammenlignede højdedata for vejenes to endepunkter og i nogle tilfælde beregnede den maksimale højdeforskel på hele strækningen. Konklusionen var den lidt overraskende, at bjergvejene var temmelig flade - selv efter dansk målestok! Og at de langt fra kun findes i bakketerræn. Ser vi på højdeforskellen mellem bjergvejenes endepunkter, så er der kun én af de 40 veje, der stikker ud som markant. Det er Bjergevej ved den sydfynske by Svanninge. Vejens ene endepunkt ligger i 26 meters højde over havet, og det andet endepunkt ligger i 85,5 meters højde. En tur op ad Bjergevej gør altså, at man kommer 59,5 meter højere op i terrænet. Resten af bjergvejene er anderledes flade. Ingen af de 39 veje har endepunkter med en højdeforskel på over 25 meter. Den gennemsnitlige forskel er beskedne 7,3 meter. De fladeste bjergveje er nærmest flade som pandekager!
Det er meget tæt løb, når det gælder kåringen af den mindst kuperede danske bjergvej. For at afgøre kampen har jeg ikke bare undersøgt forskellen på endepunkternes højde, men også den samlede maksimale højdeforskel, dvs. højdeforskellen på det laveste og højeste punkt på hele vejstrækningen. Fire af bjergvejene viste sig at have en maksimal højdeforskel på 1 meter. En enkelt havde en endnu mindre maksimal højdeforskel: 0,5 meter. Det var Bjergvej i Blåvand i Vestjylland. Vejen er 350 meter lang (fraregnet et par blinde stikveje), og overalt på dens overflade ligger terrænhøjden på mellem 7 og 7,5 meter over havet. Så bjergløs kan en bjergvej altså være. Påfaldende er det, at adskillige ukuperede bjergveje ligger i Vestjylland. Kigger vi på Top 10 over de fladeste danske bjergveje, så er 6 af dem vestjyske. Det er velkendt, at den del af Danmark kun har få bakker, men netop derfor kan det undre, at området har så mange veje, der er blevet kaldt bjergveje. Forklaringen må høre en anden undersøgelse til.
Blandt andre af de ting, som Danskebjerge.dk's gennemgang af landets bjergveje viste, kan nævnes: · At den lavest beliggende bjergvej findes ved Nørre Alslev på Falster. Vejens laveste punkt befinder sig blot 0,5 meter over havets overflade. · At den højest beliggende bjergvej ligger ved Skanderborg. Den runder 100 meter over havet på sit højeste punkt. · At gennemsnittet af de højeste punkter på alle 40 danske bjergveje er 35,3 meter over havet. Det er kun en smule over den gennemsnitlige terrænhøjde i hele Danmark.
Og hvad så med de veje, der ikke hedder noget med bjergvej, men som passende kunne bære navnet, fordi de ligger højt i landskabet? Dem har Danskebjerge.dk også undersøgt. Læs om dem i denne artikel. Fotos: Danskebjerge.dk. Citér venligst Danskebjerge.dk ved gengivelse af informationer fra artiklen. Læs mere: Danmarks mindste bjerge | Danske serpentinerveje | Stejleste stigninger | Mest kuperede egne | ||||||||||||||
