|
|
|
SYDFYNSKE ALPER - FAKTA
Navnet "Sydfynske Alper" (eller blot "Fynske Alper") har efterhånden eksisteret så længe, at ironien er slidt af. I dag er det den helt gængse betegnelse for én af Fyns største turistattraktioner - det skønne bakkelandskab, som omgiver byen Faaborg.
|
|
 
|
|
Højeste punkt: Trebjerg, 128 moh. | Største peak-factor: Tyveknap, 69 m. | Områdets størrelse: Ca. 115 km².
|
|
Geografi:
Da hele Vestfyn er ret kuperet, kan det være vanskeligt at definere præcist, hvor de Sydfynske Alper starter og slutter. Men Haarby må med rimelighed siges at udgøre det nordvestlige hjørne af højdedraget, idet vestgrænsen består af Haarby Ådal og Helnæs Bugt. Fra Haarby fortsætter bakkelandskabet mod sydøst gennem Håstrup og ender ved Diernæs øst for egnens største by, Faaborg. Hjertet af de Sydfynske Alper er Svanninge Bakker, som mod nordøst er afgrænset af Arreskov Sø og byen Korinth. Se kortet.
|
|
Den nordlige del af Svanninge Bakker set fra vest. Her ligger bakkerne i forholdsvis åbent terræn.
|
Baggrund: De Sydfynske Alper er opstået som en kombination af isrand, dødis og erosion. Mod slutningen af sidste istid tromlede en gletsjer ned over Fyn fra nordøst, og den skubbede den frosne jord op i høje bakker. En anden gletsjer fra sydøst bidrog også til ophobningen. Terrænet blev allerede på dette stadie uregelmæssigt, fordi der lå store partier dødis i bakkerækkerne.
Ved isens afsmeltning blev dele af det ophobede materiale skyllet bort, og mange af bakkeskråningerne i de Sydfynske Alper er altså resultatet af erosion.
I den nordlige periferi af området ligger en lang, slank bakke, der rejser sig op til 35 meter op over det omgivende terræn. Det er Sallinge Ås, som med sine 12 km er én af Danmarks mest markante åse. Der er et par andre mindre åse i området. Du kan læse mere om åsdannelser her.
|
|
Tårnet ved Tyveknap, bygget 1935.
|
Visuelt har de Sydfynske Alper ændret sig en del i løbet af de sidste godt 100 år. Fra middelalderen og frem til 1800-tallet var de Sydfynske Alper primært landbrugsland, hvor der blev dyrket korn i dalene, mens fårene græssede på de lyngklædte bakker. Utallige landskabsmalerier med motiver fra egnen vidner om, at man også dengang værdsatte den smukke natur. Omkring 1900 blev en stor del af landbruget dog opgivet til fordel for skovdrift, og med tiden blev især Svanninge Bakker næsten helt plantet til. Det gik ud over landskabets æstetiske værdi, og kun fra udsigtstårnet ved Tyveknap kunne man endnu glæde sig over udsigten. I de senere årtier er der imidlertid kommet mere fokus på naturens visualitet og rekreative muligheder, og derfor har myndigheder og fonde gennem forskellige naturprojekter fået ryddet skoven af vejen visse steder, så man igen har kunnet få fuldt udbytte af variationerne i landskabet.
De sydfynske åse lider dog stadig under fortidens synder. De er blevet udsat for omfattende grusgravning, og f.eks. er den nordøstlige ende af Sallinge Ås i dag helt forsvundet.
|
Efter at der er blevet ryddet en masse skov omkring Lerbjerg (126 moh.), kan de besøgende nyde en fin udsigt fra postamentet. Selv i diset vejr øjnes nemt det Sydfynske Øhav.
|
Terræn:
De Sydfynske Alper er et meget uregelmæssigt landskab, med utallige bakketoppe og små dale. Men det er et gennemgående træk for hele strækningen mellem Haarby og Diernæs, at toppene med mellemrum når op over 100 moh. De højeste er Trebjerg øst for Håstrup (128 moh.) og Lerbjerg nordøst for Faaborg (126 moh.). Begge punkter ligger på kegleformede bakketoppe med ret stejle sider, og især Trebjerg er med sit åbne terræn og en peak-factor på 68 en iøjnefaldende pukkel i landskabet. Det er dog længere mod sydøst, nemlig i Svanninge Bakker, at man får de største bjergoplevelser - især efter de store skovrydninger, som ikke mindst har styrket tilgængeligheden. Lerbjerg er således blevet en attraktiv udfordring for den motionshungrende, som tilmed kan nyde godt af et ganske fintmasket net af grusveje og -stier. Men man må heller ikke misse arealerne neden for udsigtstårnet ved Tyveknap. Terrænet her er meget særpræget og spændende at prøve kræfter med.
|
|
Der skal et godt "drive" til, hvis Golfbakken skal besejres. Man kan selvfølgelig også stå af og trække.
|
Selvom de Sydfynske Alper byder på mange stejle bakkeskråninger, er det så som så med stejlheden på de veje, der er asfalterede. Det hænger sammen med, at mange af områdets bakker er runde eller ovale istidsbakker, som man uden større besvær har kunnet føre landevejene udenom. Cykelryttere vil således sjældent møde stigningsprocenter på meget over 5. Glem dog ikke egnens mest kendte stigning: den såkaldte "Golfbakke". Bakken starter ved landsbyen Svanninge og fører tværs gennem den lokale golfbane. Stigningen, der meget passende ligger på Bjergevej, er på 65 højdemeter og skråner 5,3% i snit.
(Alle fotos: Danskebjerge.dk)
|
|
