DANMARKS STEJLESTE BJERGSIDER

Højdeforskelle kan gøres op på mange måder. Men hvilken er den mest retvisende?
En angivelse af et punkts højde over havet siger i sig selv ikke noget om, hvordan man oplever variationer i landskabet. Et højt beliggende punkt kan godt ligge i et forholdsvis fladt landskab, mens et punkt, der er lavere, omkranses af dramatiske stigninger og fald. Lidt groft sagt: Opgørelser over Danmarks højeste punkter er mest for statistikere, ikke for oplevere.

Man kan så gå ind og måle maksimale stejlhedsgrader (se her hvordan). Og det er da også ret underholdende at sammenligne stejlheden af gader og stræder. Men stejlhed på et afgrænset lokalt sted siger ikke nødvendigvis så meget om landskabet som sådan. Et bestemt vejforløb kan jo skyldes mere eller mindre vilkårlige valg og praksiser. Der kan derfor være brug for at finde en mere "objektiv" metode til at finde de største landskabelige højdeforskelle.

Til det formål har vi på Danskebjerge.dk udviklet et parameter, der hedder "peak-faktor". Peak-faktor'en er et udtryk for stejlheden af den sidste kilometer op mod en top. Man starter simpelthen fra toppunktet og tæller antallet af højdemeter på den stejleste kilometer derfra. Dette gøres nemmest vha. et topografisk kort.

Metoden tager ikke højde for toppunkternes tilgængelighed, men tegner samlet set et mere reelt billede af Danmarks bjerge, sådan som man vil opleve dem, hvis man selv står ved dem. Peak-faktor'en giver eksempelvis Himmelbjerget en vis "oprejsning".
Fra toppen af Himmelbjerget er der ca. 126 højdemeter ned til overfladen af Julsø.
Som bekendt er Himmelbjerget ikke i nærheden af at være Danmarks højeste punkt, men til gengæld er bjerget med i den absolutte topstrid om at have Danmarks højeste peak-faktor - og dermed den mest markante højdeforskel.

Nedenfor er en rangliste over de største bjergsider i Danmark (sorteret efter de kriterier, der bruges på Danskebjerge.dk). De fleste af dem er placeret i nærheden af åer, søer og have - og falder ned mod disse. I denne sammenhæng lader vi vandoverfladen udgøre bakkernes bund. Men navnlig ved kysterne er højdeforskellene faktisk endnu større, end hvad man kan se med øjet. Hældningerne fortsætter jo ned under vandet og ud i havets mørke dyb. Disse skjulte skråninger er i nogen grad et overset kapitel i historien om istidslandskaberne, men Danskebjerge.dk har faktisk lavet et helt tema om netop dette.

Du kan læse mere om Danmarks mest markante terrænforskelle her.


TOP 10 - TOPPE MED STØRST PEAK-FAKTOR:
1.  Aborrebjerg, Høje Møn (top: 143 / bund: 0 / retning: øst) = 143 meter
2.  Himmelbjerget, Søhøjlandet (top: 147 / bund: 21 / retning: nord) = 126
3.  Mimsbjerg, Søhøjlandet (top: 151 / bund: 27 / retning: syd) =124
4.  Vejrhøj, Vejrhøj-buen (top: 121 (113) / bund: 0 / retn.: sydvest) =121 (113)
5.  Storeknøs, Søhøjlandet (top: 129 / bund: 21 / retning: nordøst) =108
6.  Blæsbjerg, Nord-Bornholm (top: 108 / bund: 5 / retning: vest) = 103
-.  Hohøj, Mariager Fjord (top: 110 (98) / bund: 7 / retning: nord) = 103 (91)
8.  Trehøje, Mols Bjerge (top: 127 (123) / bund: 25 / retning: vest) = 102 (98)
9.  Frederik 7.s Høj, Søhøjlandet (top: 123 / bund: 23 / retning: nordvest) = 100
-.  Kongsbjerg, Høje Møn (top: 135 / bund: 35 / retning: sydvest) = 100

Tallene i parentes angiver omtrentlig højde/peak-faktor, hvis man fraregner den gravhøj, der befinder sig på punktet.


ANDRE UDVALGTE BAKKERS PEAK-FAKTOR:
Jennum Skov, Vejle Fjord (107/10/SØ) = 97
Stabelhøje, Mols, (133 (128)/37/V) = 91
Knøsen, Jyske Ås (136 (132)/39/N) = 97 (93)
Sønderkol, Lindenborg Å-dal (102/8/V) = 94
Duedal Bjerg, Søhøjlandet (117/24/N) = 93
Kannikebjerg, Søhøjlandet (128/35/N) = 93
Munkebjerg, Vejle Fjord (93/0/N) = 93
Kollen, Lindenborg Å (102/9/NV) = 93
Brendeshøj, Vejrhøj-buen (92/0/N) = 92
Ankermyr, Nord-Bornholm (91/0/V) = 91
Borrelyng, Nord-Bornholm (91/0/V)= 91
Skamlingsbanken (113/25/Ø) = 88
Salgjerhøj, Nord-Mors (88/0/N) = 88
Rytterknægten, Nord-Bornholm (162/76/SØ) = 86
Bakken (Grønholt), Tolne-Sæby (84/0/Ø) = 84
Rubjerg Knude, Nordvestjylland (83/0/V) = 83
Yding Skovhøj, Søhøjlandet (173 (171)/90/V) = 83 (81)
Sukkertoppen, Søhøjlandet (108/27/V) = 81
Sindbjerg, Søhøjlandet (103/25/S) = 78
Ejer Bavnehøj, Søhøjlandet (171/95/S) = 76
Kløveshøj, Åmosen (100/25/V) = 75
Frøbjerg Bavnehøj, Vissenbjerg (131/60/V) = 71
Trebjerg, Fynske Alper (128/60/V) = 68
Dybbøl, Sønderborg (68/0/SV) = 68
Høje Sandbjerg, Furesø (85/20/Ø) = 65
Teglhøj, Hirtshals-Sindal (93/28/NØ) = 65

(Bemærk, at der til forståelsen af begrebet peak-faktor hører det kriterie, at højdeforskellen skal beregnes ud fra en top - og altså ikke fra et punkt på en skrånende flade. Der findes eksempler på, at en skråning ville have haft en lidt højere peak-faktor, hvis beregningen tog udgangspunkt i et sted lidt nede ad skråningen og videre ned, men det er ikke den måde, Danskebjerge.dk vil gøre det på, jf. begrebet peak.)




Stejlest 1: Veje til himlen   |   Stejlest 2: Sådan måler du stejlhed   |   Stejlest 3: Stejleste bjergsider   |   Stejlest 4: Lodret eller næsten   |   Stejlest 5: Essay om stejlhed   |   Aborrebjerg er nr. 1   |   De 9 største toppe   |   Danske 100-meter-bakker