NORD-BORNHOLM - FAKTA

Den nordlige halvdel af Bornholm har noget, som ingen anden del af kongeriget har: Fjeld! Og selvom der er langt til bjergkæderne i Norge og Mellemeuropa, så kan man nemt få alpine fornemmelser, når man løber eller cykler rundt i det bornholmske bakkelandskab.


     
Højeste punkt: Rytterknægten, 162 moh.   |  Største peak-factor: Blæsbjerg, 103 m.   |  Områdets størrelse: Ca. 375 km².

Geografi: Betegnelsen Nordbornholm dækker her de nordligste to tredjedele af øen. Det vil nogenlunde sige det landskab, der ligger nord for den streg, man kan trække mellem kystbyerne Rønne og Nexø. Inkluderet er akkurat Paradisbakkerne og hele Almindingen, hvor man bl.a. finder Bornholms højeste punkt.

Den klippefyldte Hammerknude, her med Hammer Sø i forgrunden. Det højeste punkt på Hammeren befinder sig 82 moh. Da søens overflade ligger ca. 10 moh., er højdeforskellen altså 72 meter. (Foto: Danskebjerge.dk)

Baggrund: Det nordbornholmske landskab er i bund og grund forskelligt fra andre landskaber i Danmark. Hvor man andre steder skal forklare landskabsformer som resultat af istidens gletsjerbevægelser, er det på Bornholm grundfjeldet, der har slået takten an.
Klippefæstningen Hammershus besøges hvert år af flere hundrede tusind turister.
Fjeldet havde hundrede millioner af år på bagen, da øen blev dækket af gletsjere under sidste istid, men den ældgamle granit kunne i det store og hele modstå isens pres. Derfor kan man på Nordbornholm se det ældste landskab, der overhovedet findes i Danmark. Særligt udpræget er det på Hammerknuden, som skyder op ved Bornholms nordspids. Den ca. 2,5 km² store halvø består af næsten ren granit, kun belagt med et tyndt lag jord og lidt bevoksning.

Helt uden virkning var istiden dog ikke. Inde på øen er der områder med store mængder morænejord, der helt dækker klippegrunden. Her har gletsjerne kunnet danne bølgende landskaber, som man kender det i andre dele af Danmark. Selv på steder, hvor fjeldet rager op, har gletsjerne sat visse spor. I eksempelvis Ekkodalen - den kendte sprækkedal med de parallelle klippesider - har ismasser presset sig fremad og udskrabet dalen, sådan at ujævnheder og løst materiale er transporteret væk. Derfor fremstår dalen mere "kantet" nu end før istiden.

Mennesket har udnyttet klipperne på forskellig vis op igennem historien. Dels har man udvundet granit; granitbrud ses endnu flere steder. Og dels har man brugt det klippefyldte terræn militært. Fra gammel tid har man haft tilflugtsborge, som beboerne kunne søge hen til i tilfælde af fjendtlige angreb fra havet. Disse borge var typisk anlagt inde i landet og var omgivet af klipper eller i hvert fald kuperet terræn, som var svært at forcere for angribere. I den tidlige middelalder byggede man så Hammershus. Det var en af Nordeuropas største fæstninger - med store mure af kampesten og tegl, men også med naturligt murværk i form af klipper. Klippevæggene er næsten 70 meter høje her og udgjorde et sikkert værn ud mod Østersøen. I dag er klippevæggene den eneste del af Hammershus, der stadig ser nogenlunde ud som i borgens velmarksdage. Resten er ruiner.

Stjernerytter anbefaler sin hjemegns terræn
Magnus Cort, der er en af de mest vindende danske cykelryttere i de senere år, kommer fra Bornholm og har kørt øen tynd på sine mange træningsture. Han betegner det bornholmske MTB-terræn som det bedste i Danmark. Om landevejene siger han: "Man må ikke forvente, at Bornholm rent bakkemæssigt er helt ekstraordinært i forhold til terrænet omkring f.eks. Vejle." Han fremhæver dog stigningen i Vang som landets skrappeste. Og: "Alle veje er til at cykle på, der er ingen veje som er for store eller for trafikerede til at køre på, og heller ingen byer som er store, svære eller irriterende at køre igennem. Så på den måde er det et helt fantastisk sted at køre." (Kilde: Bornholm.info)
På Røbrovej nær Gudhjem møder man denne korte, men skrappe stigning (10% i snit).
Terræn: Bornholmerne er bevidste om, at øens kuperede klippelandskab er en attraktion i sig selv. Derfor er der mange velholdte vandreruter, og de fleste veje og cykelstier er også i god stand.

Generelt møder man de største og bedste stigninger ude nær havet. Man kan sige, at øen i profil er formet som en flødebolle - siderne er forholdsvis lodrette, mens det flader ud ind mod midten. Godt nok er det midt på øen, at man finder Bornholms højeste punkt, Rytterknægten (168 moh.). Men Rytterknægten ligger så at sige oven på et landskab, som i forvejen er hævet ca. 100 meter over havniveau. Det er altså i virkeligheden de klippefyldte kyster, der løfter Bornholm - og det er dem, der giver den besøgende de bedste højdeoplevelser.

Mest markant er den vestvendte kyststrækning mellem Hasle og Sandvig. Her møder man flere skilte, der "advarer" om tocifrede stigningsprocenter. Ved Vang er Bornholms største peak-factor - bakketoppen Blæsbjerg ligger 1 km fra Østersøen og når alligevel 103 meter i vejret. På østkysten udmærker idylliske Gudhjem sig. Byens knap 400 meter lange hovedgade, der starter ved havnen, stiger 38 højdemeter, svarende til en stigningsprocent på lige omkring 10 i snit.



Nordbornholm: Fakta   |   Nordbornholm: Anmeldelse   |   Nordbornholm: Kort