|
|
VEJLE FJORD - FAKTA
Set fra oven ligner Vejle blot en almindelig stor dansk provinsby. Og byens turistbrochurer bugner heller ikke med seværdigheder. Alligevel har Vejle en kæmpe attraktion: Landskabet. Et landskab, der er udansk - på den fede måde.
|
|
|
Højeste punkt: Lille Bavnehøj, 113 moh. | Største peak-factor: Jennum Skov, 97 m. | Områdets areal: Ca. 290 km²
|
|
Geografi:
Hvis vi lægger ud i nordøst, begynder bakkerne for alvor at tage fat ved Staksrode Skov, som samtidig markerer den nordlige indgang til Vejle Fjord. Derfra fortsætter det kuperede landskab ind mod Vejle by i et op til 4 km bredt bælte. På fjordens sydside starter højdedraget ved Gauerslund Skov nær Brejning og går via Vinding Skov og Munkebjerg vestover til Vejle. Fra byen fortsætter fjorden primært ad tre spor: Ad Grejsdalen nordover og senere vestover til Jelling; ad den brede Vejle Å-dal mod vest til Randbøldal og Egtved; og mod syd ad Holten Å-dal til Ny Højen. Omkring disse dale er der et væld af stigninger. Se kort over området.
|
|
Kiddesvej er blevet lidt af et varemærke for Vejle. Strækningen er kun 365 meter lang, men undervejs skal man forcere hele 45 højdemeter. Det giver en stigningsprocent på godt 12 i snit, men lidt over halvvejs når den op på hele 19%. (Foto: Danskebjerge.dk)
|
Baggrund: På et topografisk kort er Vejle-området meget karakteristisk. Højdekurverne ligger tættere end på nogen anden lokalitet i Danmark, og med Vejle by som udgangspunkt spreder og snor de sig i parallelle baner ud i landskabet.
Vejle Fjords skabelsesberetning ligner de andre østjyske fjordes: En gletsjer har mast sig ind i Jylland fra øst, og under den er der blevet skabt tunneldale, der har gnavet fordybninger i underlaget. Siden har smeltevand sønderskåret landskabet og dannet dybe kløfter.
Når Vejle Fjord overgår de øvrige fjordområder, hvad angår bakkernes størrelse og stejlhed, så må det ganske enkelt skyldes, at ismasserne her har været større og dermed også kraften af tunneldalens isstrømme og de efterfølgende smeltefloder.
|
Mange mener, at Munkebjerg ved Vejle Fjord er landets hårdeste bakke at cykle op ad. Den stiger 7,1% i snit over 1,27 km, men som skiltet viser, vil hældningen undervejs nå endnu højere op. (Foto: Danskebjerge.dk)
|
Fjordens og å-dalenes stejle sider har givet Vejle et ganske særligt præg. Byens centrum er beliggende nede i den flade Vejle Å-dal, men bebyggelsen har for længst bredt sig til de nordlige og sydlige dalsider. Det tilfører bogstavelig talt byen en ekstra dimension. Beboernes udsigt er strålende, vejforløbene overraskende, og især i den dybe, smalle og grønne Grejsdal føler man, at man får naturen rigtig tæt på.
Tour de France-interessen har givet øget fokus på Vejle som udfordrende cykelområde. Stigningsprocenter på over 10 er ingen sjældenhed her, og et gadenavn som Kiddesvej er blevet nærmest verdensberømt i Danmark, efter at gaden har været fast inventar i cykelløbet Danmark Rundt i en årrække.
Bakker er naturligvis ikke kun lykken. Tag f.eks den almindelige indfødte cyklist, som bliver generet på flere måder: Bakker kan både være svære at forcere med indkøbsposer på styr og bagagebærer - og halsbrækkende at køre ned ad igen, ikke mindst hvis det er vinter og glat. Enkelte steder i Vejle er der endda forbud mod at køre på cykel - fordi farten riskerer at blive for høj på nedkørslen! Dette er formentlig medvirkende til, at Vejle ligger helt i bund, når det handler om, hvor mange beboere der bruger cyklen i det daglige.
|
|
|
Tre udsigter fra Danmarks stejleste vejstrækning, Gl. Kongevej-Chr. Winthersvej i Vejle.
Til venstre: Blik ud over byens vestlige del. I midten: Et kig tværs hen over byen over mod Kiddesvej med den prægtige Vejle Mølle. Til højre: Forrest Gl. Kongevej (bemærk forbudet mod cykling ned ad bakken), i baggrunden Vejle Fjord-broen og Vinding Skov med Munkebjerg (93 moh.). Tjek også trappen på Chr. Winthersvej. (Foto: Danskebjerge.dk)
|
Terræn: Flere steder i området er der peak-factors på over 75. Det er ellers sjældent i Danmark. En anden sjældenhed er, at bakkelandskabet er så sammenhængende.
|
Ved dette sted på villavejen Mølgårdsvej stiger terrænet med ca. 22%. (Foto: Danskebjerge.dk)
|
Fra Staksrode Skov i øst til Randbøldal i vest er der faktisk tale om én lang sydvendt skråning - det er næsten 50 km! Og skråningen kaster undervejs nogle af Danmarks mest barske strækninger af sig, f.eks.:
Rosenvold (længde 650 m, stigning i snit: 7,7%)
Jellingvej (længde: 1920 m, stigning i snit: 5,4%)
Østengård (længde: 930 m, stigning i snit: 8,1%)
Tingkærvej (længde 650 m, stigning i snit: 8,5%)
Netop fordi bakkerne i den grad gennemskærer landskabet, har ingeniørerne ikke kunnet undgå at bygge veje op ad selv ret stejlt terræn. Det gør, at motionscyklister har rigeligt med asfalterede stigninger at kaste sig over. Også i beboelseskvarterer, hvor tilsyneladende fredelige villaveje kan være nok så krigeriske, hvis man vover sig ind på dem. Eksempelvis har Chr. Winthersvej og Mølgårdsvej maksimale stigningsprocenter på over 20!
For løbere og mountainbikere er det især fjordens kyster, der er attraktive. Her er der nemlig skove, der byder på kuperede stier og grusveje. Der er dog tale om forholdsvis smalle skovområder - sjældent bredere end 2 km.
|
|
|
|