|
|
|
MARIAGER FJORD - FAKTA
Mariager Fjord er måske Danmarks smukkeste fjord. Skønheden ligger ikke mindst i de stejle skråninger, der omkranser fjorden. Og uanset om du vil kæmpe dig op ad de skrappe stigninger eller blot nyde udsigten fra toppunkterne, er mulighederne gode.
|
|
 
|
|
Højeste punkt: Sølehøj, 116 (113,5) moh. | Største peak-factor: Hohøj, 103 (91) m. | Områdets størrelse: Ca. 250 km².
|
|
Geografi:
Den østligste tredjedel af Mariager Fjord er kendetegnet ved flade kyststrækninger. Højdedraget må derfor defineres til at starte omtrent ved Hadsund. Hvis vi derfra fortsætter vestover på nordsiden af fjorden, er højdedraget stort set identisk med fjordskråningen, dog med et par små nordgående udstikkere til bl.a. landsbyen Valsgård. Ved Hobro forlænges fjordforløbet mod sydvest ad Onsild Å forbi Fyrkat og frem til Lokes Plantage. Herfra tager bakkelandskabet en sydøstgående bue ned omkring Glenstrup Sø. Det følger Kastbjerg Å øst over, og efter en tur nord om landsbyen Havndal når vi til Ajstrup Bugt umiddelbart øst for Hadsund. Se kortet.
|
|
Skråningerne ved Mariager Fjord rejser sig brat op fra kysten, og mange steder måler de over 50 meter i højden. Størst og stejlest er bakkerne i det indre af fjorden - som her ved Hegedal. Her finder man i øvrigt også adskillige smukt beliggende gravhøje. På billedet, der er taget fra Vindø på fjordens sydside, ses gravhøje i hhv. venstre og højre side.
|
Baggrund:
Mariager Fjord er den nordligste i rækken af dybe østjyske fjorde. Som de fleste øvrige er den kendetegnet ved at være omgivet af skråninger, dels ned mod selve fjorden og dels ned mod en å-dal, der ligger i forlængelse af den.
Et andet forhold, som Mariager Fjord har til fælles med de sydligere fjorde, er en vis usikkerhed om den geologiske tilblivelse. Der er næppe tvivl om, at der hen mod slutningen af istiden har løbet en tunneldal igennem fjorden. Tunneldalen har været medvirkende til, at fjorden har fået sin dybe profil. Men geologerne hælder mere og mere til den antagelse, at tunneldalen løb gennem en allerede eksisterende fordybning i landskabet. Denne fordybning har muligvis forbindelse til en dal, som også findes ved Anholt - og som altså er dannet lang tid før sidste istid.
|
|
På en af de flotteste bakketoppe ved Mariager Fjord ligger Hohøj, Danmarks største gravhøj.
|
For at komplicere tingene yderligere er der også klare tegn på, at dødis har indvirket på højdedraget og fjorden, i hvert fald i den vestlige del. Noget tyder på, at dødismasser i en periode på et par tusind år har blokeret for smeltevandet og i øvrigt medvirket til at skabe nogle uregelmæssigheder i landskabet.
Efter istiden faldt havniveauet, og det indre af fjorden blev til mose og ådal. Her byggede Harald Blåtand i 980 ringborgen Fyrkat. Ringvolden ligger der endnu - sammen med et mindre museumskompleks, hvor man kan få sig et indblik i, hvordan danskerne levede for 1000 år siden. I det hele taget er Mariager Fjord-egnen rig på fortidsminder. Gravhøje er der masser af, og en særligt stor én af slagsen finder man på Sødisbakken ved Mariager. Hohøj måler hele 12 meter i højden og regnes dermed for Danmarks største gravhøj.
|
Udsigt ud mod Hobro og Mariager Fjord fra voldene ved ringborgen Fyrkat. Bygningen til højre er en rekonstruktion af et af de langhuse, der lå inde i borgen under vikingetiden. Det vand, der ses til venstre, er Onsild Å, der udgør forlængelsen af Mariager Fjord mod sydvest. I baggrunden ses den nordlige del af Hobro, der er placeret på en over 55 meter høj fjordskråning. Fyrkat ligger for foden af en tilsvarende høj skråning i syd.
|
Terræn:
Den nordlige kyststrækning er den mest markante. Fra Kielstrup Sø og ind til Hobro i bunden af fjorden - en strækning på ca. 10 km - består kysten af stejle skrænter, der måler over 50 meter i højden stort set hele vejen. Hældningen er langt over 10 procent, men ikke mere, end at man med en kraftanstrengelse kan bestige dem nede fra fjorden på de steder, hvor der er anlagt stier. Det måske smukkeste sted på fjordens nordside er Bramslev Bakker, hvor man kan nyde terrænet både oppe og nede, ikke mindst fordi bevoksningen holdes på et acceptabelt niveau.
For cyklister på racercykler er der ikke så mange bakker at hente på denne side af fjorden, da langt de fleste vejstrækninger er anlagt nord for kystskråningerne.
|
|
Det indledende stejle stykke af Sødisbakke-stigningen kan med sine brosten minde om "murene" i Flandern Rundt.
|
Det ser bedre ud for landevejsrytterne, når vi nærmer os Hobro. Hobro skræver over indgangen til Onsild Å-dal, og derfor er der bakker både mod syd og (især) mod nord. Lidt længere sydpå, ved Glenstrup Sø, ligger der flere stigninger på 30-40 højdemeter. Det er dog ved Mariager, at cykelfolket møder de største asfalterede udfordringer. Sødisbakken kaldes den store bakke øst for byen, og der er to hårde veje til toppen af den. Den ene starter på brosten ved Torvet, slår et S-sving på halvvejen og ender omtrent ud for førnævnte Hohøj. Den anden slutter samme sted, men starter sydvest for landsbyen Hou og fortsætter som hulvej op igennem Alstrup Krat. Stigningen fra Torvet er med sine 72 højdemeter den marginalt største af de to. Den er 1400 meter lang og stiger 5,1% i snit.
Der er også gode muligheder for løbere og mountainbikere i området, men bakkerne er ikke helt så heftige som på fjordens nordside.
(Alle fotos: Danskebjerge.dk)
|
|