BORTGRAVNING
Sand og grus er efterspurgte råstoffer. Og istidsbakker er rige på dem. Derfor har man i århundreder stukket spader i de danske bakker, og nogle steder - eksempelvis på de sjællandske åse - har man bortgravet kæmpemæssige stykker af de unikke landskabsformer.
Heldigvis er man i stigende grad gået over til at grave grus i områder, hvor landskabet er forholdsvis fladt. Men behovet for råstoffer vil hele tiden være der, så bakkerne er ikke sikret for altid.
Hedeland øst for Roskilde er et af de steder, hvor man med succes har "ombygget" en tidligere grusgrav til et brugbart rekreativt område.
|
BYGGERI
Bakkelandskaber kan komme i klemme på flere måder, når der skal bygges veje og huse.
For det første kan de folk, der skal bygge, simpelthen beslutte, at en bakke skal fjernes for at gøre plads til byggeriet. Det var f.eks. tilfældet med Mogenstrup Ås ved Næstved. Her gravede man sig tværs igennem åsen for at skaffe plads til en omfartsvej. Senest har lokale politikere foreslået, at der skal bygges et p-hus under en anden del af åsen. Det viser, at respekten for de enestående landskabsformer selv i vore dage kan ligge på et lille sted.
Byggeri kan være nødvendigt, men det må ikke ødelægge landskabet.
En anden trussel mod bakkerne består i, at der bygges boliger på dem. Det går ikke bare ud over bakkernes æstetiske værdi. Det fører som regel også til, at adgangen til bakkerne bliver begrænset. Kun de mennesker, der flytter ind i de nybyggede huse, får glæde af den særlige beliggenhed.
|
BEVOKSNING
Skov kan være udmærket i mange sammenhænge. Men når det gælder bakkelandskaber, er træer og buske ikke altid af det gode. De har det nemlig med at skjule variationer i terrænet - man kan ganske enkelt ikke se bakkerne for bare træer.
Hvis man alligevel får fundet frem til de spændende steder, står vegetationen igen i vejen. Dels kan den spolere den gode udsigt. Og dels kan den genere tilgængeligheden, især hvis der er tæt krat og måske tjørnebuske.
Desværre vælger man ofte netop bakkeområder til skovbrug. Bakker kan være vanskeligere at drive f.eks. landbrug på, og så er det bedre at beplante dem, hævdes det. For at gøre ondt værre vælger man ofte at plante nåleskov - den nok kedeligste form for skov herhjemme.
Nyplantet nåleskov. Gaaab!
Man burde i stedet se på højdedrag som et gode for samfundet. Og hvis kortsigtede private interesser står i vejen for bedre udnyttelse af højdedragene, må myndighederne tage affære og evt. overtage arealerne.
|
