|
|
|
MENNESKESKABTE JORDBUNKER LØBER MED REKORDERNE I DET DANSKE LANDSKAB
I Danmark er det snarere reglen end undtagelsen, at de naturlige bakketoppe overgås af terræn, som mennesket har skabt.
|
Jordhøjen på Gyldenløveshøj nord for Ringsted er forsynet med trapper og sågar en mindesten. Højen gør stedet til det højest beliggende på Sjælland, men fraregnes højen, ser resultatet anderledes ud.
|
Danmarks landskab adskiller sig på flere måder fra nabolandenes. Et af landskabets særtræk er, at en række af dets højeste terrænpunkter - herunder det højeste af dem alle - er menneskeskabte.
Dette hænger først og fremmest sammen med, at de danske bakker er mere tilgængelige end f.eks. Galdhøpiggen i Norge og Mont Blanc i Frankrig. Vi mennesker kan nemt komme op i det højeste danske terræn, og det sætter sit præg på højdepunkterne på forskellig vis.
Den klart hyppigste påvirkning er gravhøjene. Især i bronzealderen var det højeste mode at placere rundhøje på bakketoppe, og det gør, at jordens overflade oftest befinder sig højere på disse oldtidsgrave end på noget andet sted i det omgivende terræn.
Det mest kendte eksempel er Yding Skovhøj i Midtjylland. Toppen på den midterste af tre gravhøje er det højeste terrænpunkt i Danmark (172,5 moh.). Der er godt 1,5 meter ned til Møllehøj, som er det højeste ikke-menneskeskabte terrænpunkt i Danmark.
Danskebjerge.dk har undersøgt forskellige andre landsdele for at skabe overblik over, hvor det er de naturlige punkter, der er højest, og hvor det er de menneskeskabte. Det har givet følgende (foreløbige) resultat:
|
Landsdel
|
Naturligt toppunkt
|
Menneskeskabt toppunkt
|
Bemærkninger
|
|
Jylland
|
Møllehøj : 170,86 moh.
|
Yding Skovhøj : 172,54 moh.
|
Det er den midterste af de tre Yding-gravhøje, der er højest. Men alle tre er højere end Møllehøj, ligesom jorden under Ejer Bavnehøjs tårn er det.
|
|
Sjælland
|
Kobanke : 122,9 moh.
|
Gyldenløveshøj : 125,5 moh.
|
Gyldenløveshøj er øverst forsynet med en jordhøj fra 1600-tallet. Fraregnet denne høj er punktet 121,3 meter højt.
|
|
Lolland
|
Horslunde : 25 moh.
|
Birket Bavnehøj : 30 moh.
|
Birket Bavnehøj er ca. 7 meter høj. Stedets naturlige højde, 23 moh., rækker end ikke til en plads i Top 10 på Lolland-Falster.
|
|
Falster
|
Nr. Vedbyvej 11 : 40 moh.
|
Bavnehøj : 44 moh.
|
Det højeste naturlige punkt ligger ved kanten af Nørre Vedby grusgrav. Inde i selve grusgravsområdet lå førhen Falsters højeste punkt.
|
|
Møn
|
Aborrebjerg : 143 moh.
|
—
|
Aborrebjerg er Danmarks højeste terrænpunkt uden for Jylland og Bornholm, og dets top er upåvirket af menneskehånd.
|
|
Amager
|
Store Magleby Skole : 8 moh.
|
Jordvold i lufthavn : 19 moh.
|
Blandt andre menneskeskabte terrænpunkter på Amager kan nævnes Kastrup Fort (ca. 15 moh.) og Dragør Fort (ca. 13 moh.).
|
|
Fyn
|
Frøbjerg Bavnehøj : 130 moh.
|
—
|
Fyn er en af de landsdele, hvor det højeste naturlige punkt (Frøbjerg Bavnehøj) også er det absolut højeste terrænpunkt.
|
|
Ærø
|
Synneshøj : 67 moh.
|
—
|
Der er lille forhøjning oppe på Synneshøj, men det er ingen gravhøj, da der ikke er registreret noget om stedet arkæologisk.
|
|
Langeland
|
Skøvlebjerg : 46 moh.
|
—
|
Langeland er kendt for sine mange små runde bakker, men sjovt nok er der kun gravhøje oven på få af dem.
|
|
Bornholm
|
Rytterknægten : 162 moh.
|
Volde på radarstation : 164 moh.
|
Flere steder på radarstationens arealer når kunstige terrænforhøjninger op over Rytterknægtens 162 moh.
|
Tæller man sammen, er der seks af områderne, hvor det menneskeskabte punkt er det højeste. I de resterende fire tilfælde rager det naturlige punkt højest op.
|
Udsigt fra Brændholt Bjerg over mod højdedraget Frøbjerg Banker, som bl.a. gemmer på Fyns højeste punkt Frøbjerg Bavnehøj. En af de bakketoppe, der ikke er blevet gjort højere af mennesket.
|
Det har i årtier været diskuteret, hvilke kriterier der skal ligge til grund for de statistiske opgørelser af de højeste danske punkter. Der er gode argumenter for, at man skal tage udgangspunkt i det terræn, der nu en gang ligger der, men der er også gode argumenter for, at man er nødt til at dele det op.
Til argumenterne for at lade gravhøje og andre mindre jordanlæg tælle med hører:
• Bronzealderhøje har ligget der i et par tusinde år og opleves som en integreret del af landskabet
• Hvis man vil nyde en god udsigt, går man jo op på gravhøjen - man bliver ikke stående ved dens fod
• Da Generalstaben opmålte det danske landskab og opsatte postamenter på terræntoppene, skelede de ikke til, hvordan toppene var skabt.
Til argumenterne for at dele de høje landskabspunkter op i naturlige og kunstige hører:
• Landskabelige højdepunkter er et geologisk fænomen, ikke et kulturelt
• Hvis man definerede gravhøje som en del af landskabet, ville det blive en glidebane, for hvilke andre menneskeskabte konstruktioner skulle så ikke også indregnes (murstensbygninger, mindesten, sendemaster)?
• Når man har kategorien med de højeste naturlige punkter, fastlåses værdierne (stort set), og dermed skal man ikke lave om på ranglisterne i forbindelse med f.eks. byggerier og tilførsel af jord.
|
Den højeste af Yding Skovhøjs gravhøje er Danmarks højeste terrænpunkt, og i tidligere tiders højdestatistikker var den landets nummer 1. Men i dag er det oftest Møllehøj, der anføres som det højeste punkt, fordi Møllehøj er naturskabt.
|
I de senere år har opdelingen mellem naturlige og menneskeskabte toppunkter vundet indpas. Opdelingen kan nogle gange skabe lidt forvirring, men den primære grund til forvirringen er jo ikke begrebsdiskussionen, men derimod at der er så lidt, der skiller de højeste danske punkter. I et mere bjergrigt land ville en bronzealderhøj sjældent have nogen betydning for placeringerne på en rangliste.
Foto og grafik: Danskebjerge.dk.
Se også: Omskiftelige bakketoppe Danmarks højeste Højtbeliggende gravhøje Rytterknægten er ikke højest
|
|
|
|