Berømt bakkes deroute:
 FYNS HØJESTE PUNKT ER LAVERE END HIDTIL TROET

Ifølge opslagsværkerne befinder toppen af Frøbjerg Bavnehøj sig 131 meter over havet. Men det er forkert. De nyeste opmålinger viser nemlig, at bakken kun når op i 130 meters højde. Og det er hverken en teknisk fejl eller en enlig svale.

Udsigt fra Brændholt Bjerg (115 moh.) over mod Fyns "Himalaya", Frøbjerg Banker. Lidt til venstre for midten - delvist skjult af træer og buske - ligger Frøbjerg Bavnehøj, Fyns højeste punkt, som altså ikke er helt så højt beliggende, som vi alle gik og troede.

Siden 1800-årene har tallet 131 stået ud for Frøbjerg Bavnehøj. Det var det resultat, man nåede frem til, dengang Fyn og resten af Danmark blev opmålt, og det er også de 131 meter, der har stået i leksika og på kort helt frem til vore dage.

Men i de senere år er Danmarks landskab blevet laserscannet fra fly - en metode, der har en præcision på ganske få centimeter. Det er altså troværdige højdeangivelser, der kommer ud af det, og "Danmarks Højdemodel", som systemet kaldes, indgår bl.a. i de nyeste topografiske kort.

Danskebjerge.dk har vha. disse kort taget et kig på nogle af de kendte høje punkter i Danmark, og det viser sig, at der flere steder er forskelle mellem de nye data og de gamle. F.eks. på Fyn, hvor Frøbjerg Bavnehøjs højde kan konstateres at være 130 meter over havet. Det er cirka en meter mindre, end hvad de officielle opgørelser angiver.

Og de 130 skal forstås ret bogstaveligt. I forbindelse med Danskebjerge.dk's granskning fik DR Fyn nemlig en landmåler til at foretage en opmåling på selve Frøbjerg Bavnehøj. Den viste en højde på 130,06 meter over havet. Efter dansk målestok et godt stykke fra de 131.

Udsnit fra topografisk kort, hvor Frøbjerg Bavnehøjs top er angivet med en rød prik. Bemærk, at der på selve kortet er angivet den faktiske højde, altså 130 meter over havet.

Betyder det så, at Frøbjerg Bavnehøj har mistet sin status som Fyns højeste punkt? Nej, bavnehøjen holder skansen.

For det første har øens næsthøjeste punkt, som ligger ved Vissenbjerg, altid ligget under 130 meter over havet. Og for det andet viser de nyeste opmålinger, at også Vissenbjerg er lavere end hidtil angivet. Punktet er 128 meter over havet og ikke 129 meter, som man ellers kan læse sig til.

Tendensen fra Fyn gælder også andre steder i landet, altså at de nyeste højdeangivelser ligger lavere end de gamle. Med andre ord er der lagt op til en hel del rettelser i de danske opslagsværker!

Der findes dog også terrænpunkter, hvor der ikke er afvigelser. Så man kan ikke bare nedjustere alle bakketoppe med en meter.

Eksempel på, hvordan en punktsky dannet ud fra laserscannede terrænoverflader kan gengives.

EN FAGEKSPERTS FORKLARING

Danskebjerge.dk har talt med Andrew Flatman fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering om de nye oplysninger om Frøbjerg Bavnehøjs og andre danske bakketoppes virkelige højde.

- Hvor længe har man vidst, at mange danske toppunkter er angivet forkert?

 - At vide, at der er en forskel, er jo ikke det samme som at registrere, at den er der.

Den første gennemgribende laserscanning af Danmark skete i årene 2006-2007. Selv om data er registreret, og der dannes topografiske kotepunkter for landet, er der ikke en systematisk gennemgang af markante toppe. Der er derfor rig mulighed for at gå på opdagelse i de data, vi producerer.

Derudover er der stor forskel på, hvad der menes med en "top". Hvis der fx er tale om en menneskeskabt høj på toppen af en bakke, vil nogle mene, at det ikke "tæller", men en helikopterpilot har nok en anden mening.

- Kan en laserscanning af terrænet indeholde fejl - hvor præcis er den egentlig?

 - Der er mange fejlkilder ved en laserscanning. En laserscanner kan måle ned gennem beplantning, men kun til et vist niveau. Hvis der er mange blade på træer, hvis græsset er højt eller lignende, kan det gå galt, og så registreres terræn ikke korrekt. Ligeledes forholder det sig med vand på marker, som også er problematisk.

Vi gennemgår Danmarks Højdemodel manuelt som en del af kvalitetssikringen, men det er klart, at med flere milliarder målepunkter vil der være fejl i data - også når vi har kigget det igennem. Statistisk lover vi en nøjagtighed på 5 cm, men her skal man huske, at det er en statistisk RMS værdi, hvilket betyder, at der kan findes fejl, der er op til tre gange større end dette, før de betragtes som egentlige grove fejl. Det er bare mindre sandsynligt.

- Hvad er forklaringen på, at der eksisterer denne forskel mellem de officielle angivelser og så de faktiske, opdaterede højdedata?

 - Forskellen kan skyldes flere faktorer. Vigtigst er nok målemetoderne. Derudover har det været svært at foretage et nivellement med absolut nøjagtighed over større afstande. I dag har vi GPS og moderne optisk måleudstyr, men da højderne på bakkerne oprindeligt blev bestemt, var både målemetoder, udstyr og matematisk databehandling ikke på niveau med mulighederne i dag.

Endelig er der jo det helt banale, at verden faktisk ændrer sig over tid. Danmark er f.eks. endnu ikke færdig med at bevæge sig efter sidste istid, hvilket giver koteændringer på nationalt plan.

Ja, og så ved vi jo nu [ud fra oplysninger i P4 Fyn], at der bor muldvarpe i Frøbjerg Bavnehøj - måske det er dem, der er skyldige!



Se også:     Ny top i Rye Sønderskov    Rytterknægten er ikke højest på Bornholm    Aborrebjerg størst