Ved hjælp af digitale topografiske kort kan Danskebjerge.dk nu slå fast, at udsigtstårnet på Rytterknægten ikke står på det højeste terrænpunkt på Bornholm.
Danskebjerge.dk afslører:
 BORNHOLMS HØJESTE TERRÆN LIGGER IKKE HVOR DU TROR

I generationer har det været barnelærdom, at Rytterknægten er Bornholms højeste punkt. Men det er en sandhed med modifikationer. Der findes nemlig op til flere punkter, hvor terrænet ligger højere. Det viser en granskning, som Danskebjerge.dk har foretaget.

Trappestenen i indgangen til Rytterknægtens tårn befinder sig 162 meter over havet, og det var længe det absolut højeste punkt i det bornholmske terræn - men så blev militæret sat ind.
Ethvert opslagsværk vil oplyse, at Rytterknægten er Bornholms højeste punkt. Og vi er mange, der har set stedet med egne øjne, for på Rytterknægten står et højt udsigtstårn, man kan komme op i.

Men er det nu sandt, hvad vi har fået at vide? Er Rytterknægtens 162 meter over havet virkelig det sted på solskinsøen, hvor man kan komme højest til vejrs i terrænet?

Svaret er nej. Eller - hvis man skal være lidt mere nuanceret: både ja og nej.

For at starte med ja'et: Ja, tårnet ved Rytterknægten blev i sin tid (nærmere betegnet i 1855) bygget oven på Bornholms absolut højeste terrænpunkt. Der fandtes ikke en eneste klat jord, der lå højere. På dét tidspunkt!

På alle almindelige topografiske kort ånder fred og fordragelighed: Rytterknægten træder frem som det højeste punkt i Almindingen og dermed på Bornholm. Her er det et kort fra efterkrigstiden, hvor Rytterknægten ses i midten.
Men i 1900-tallet fandt man ud af at udsende og opfange informationer gennem luften, og derfor var det højtbeliggende område omkring Rytterknægten interessant i militær henseende. I 1950'erne begyndte Forsvaret at opføre en række anlæg her. Så sent som i 1988 blev en såkaldt Martello-radar sat i drift, ca. 170 meter vest for Rytterknægten.

I forbindelse med opførelsen af denne radar blev der lavet forskellige ændringer i terrænet, og på de nyeste digitale kort, der rummer meget detaljerede højdedata, kan man se, at der nær radaren er jordpunkter, der når helt op i en højde af 163,5 meter over havet. Altså 1,5 meter mere end Rytterknægtens terrænhøjde.

Noget lignende gælder for et par af de andre anlæg på radarstationens arealer. De når lige knap op i 164 meter over havet.

På dette skråfoto kan man se terrænændringerne på radarstationens område. To røde pile peger på steder, hvor det er tydeligst. Til højre ses Martello-radaren, som der er anlagt en slags rampe op til.
Så nej, når man alene ser på jordpunkter - altså steder, hvor man kan stille sig med jord eller asfalt under fødderne -, så er Rytterknægtens 162 meter ikke Bornholms top. Hvis Rytterknægten skal være topscoreren, er man - hvis man vil være præcis - nødt til at tilføje, at Rytterknægten er Bornholms højeste naturlige punkt.

Det svarer til, at man i Ejer Bjerge i Jylland skal betegne Møllehøj som Danmarks højeste naturlige punkt, selvom andre jordpunkter på egnen faktisk ligger en smule højere. Disse højereliggende punkter befinder sig øverst på gravhøje og er dermed - i lighed med forsvarsanlæggene ved Rytterknægten - menneskeskabte.

Der er generel enighed om, at det er de naturlige punkter, der i geologisk henseende er de mest "retvisende", men man bør ikke glemme, at eksempelvis Møllehøj vil blive overgået af Yding Skovhøj, hvis man udelader kriteriet om det naturskabte.

Også på Sjælland er der tale om, at en kunstig jordhøj er det højeste terrænpunkt, mens det naturlige højdepunkt ligger andetsteds. Det tilsvarende gør sig altså nu gældende på Bornholm.

Der er i øvrigt kun ca. 9 meters forskel mellem den bornholmske radarstations terræntoppe og toppen af Yding Skovhøj, som med 172,5 meter er det højeste ikke-naturlige jordpunkt i Danmark.

Foto og grafik: Danskebjerge.dk.


Se også:     Bakkelandskabet på Nordbornholm    Bornholms højeste punkter    Lavest og højest på Bornholm    Naturligt eller menneskeskabt    Nyt højeste punkt på Amager