TERMINOLOGI OM BAKKER

Her er en samling af de vigtigste begreber om skrånende terræn. Du finder også nogle særlige definitioner og kriterier, der gælder på netop dette site.

Bakke
Jævnt stigende forhøjning af jordmasse. På Danskebjerge.dk: En strækning i terrænet med en højdeforskel på mindst 20 meter og med en gennemsnitlig stigningsprocent på mindst 3. Ordet "bakke" har først for relativt nylig overhalet ordet "bjerg" som betegnelse for forhøjninger i det danske landskab. I ældre tid var "bjerg" den foretrukne betegnelse.

Bakkeø
Mindre landområde, der bliver omgivet af smeltevand fra gletsjere, men ikke selv oversvømmes. Derved er en bakkeøs overflade væsentligt ældre end det omgivende landskabs.

Bavn
Brændestabel, der antændtes som signal i krigstilfælde. En bavn blev næsten altid anbragt på et højt sted, sådan at flammerne kunne ses på lang afstand. En bavnehøj - ordet går igen i mange stednavne i dag (Agri Bavnehøj, Frøbjerg Bavnehøj mv.) - var således en høj, hvorpå der kunne anbringes en bavn. I krigen i 1864 blev der bl.a. brugt bavne på Als for at signalere, at fjenden angreb.

Bjerg
Forhøjning i terrænet. Et bjerg anses ofte for at være større end en bakke, og mange mener, at der ikke findes bjerge i Danmark. I Nudansk Ordbog lyder den første definition, at et bjerg er et "landområde, der hæver sig mindst 200 m op over det omkringliggende landskab". I så fald er Danmark ganske rigtigt bjergløst. Men samme sted anføres også en mere bred definition: at ordet bjerg blot kan betegne "en stor bunke eller dynge af noget". Og da der findes masser af danske bakketoppe, der fra gammel tid har heddet noget med "-bjerg", synes der i dansk sammenhæng ikke at være belæg for en skarp sproglig skelnen mellem bakke og bjerg.

Bundmoræne
En af de mest almindelige landskabstyper i Danmark. Til forskel fra f.eks. randmorænen er der her tale om terræn, der har fået sin form ved at ligge inde under gletsjerisen i en lang periode. Overfladen er af samme grund forholdsvis flad, dog ofte karakteriseret ved bløde, bølgende bakker.

Cykelbakke
Bakke, som pga. overfladens beskaffenhed er egnet til landevejscykling. Det vil typisk dreje sig om bakker på asfalterede veje.

Dødis
Stor isklump, der ligger tilbage efter en vigende gletsjer. Inden dødisen smelter væk, kan den sætte et markant præg på landskabet. Det er blandt andet sket ved Maglesø på Sjælland og ved Vissenbjerg på Fyn.

Erosion
Nedslidning af et terræns overfladen ved at f.eks. vand, is eller vind forårsager opløsning eller bortslidning af jordlag eller bjergarter og fører det frigjorte materiale bort. Se mere her.

Falsk bakke
En bakke, der er opstået ved fjernelse af moræne og ikke tilførsel. F.eks. kan smeltevand grave sig ned i underlaget og derved skabe skråninger. Falske bakker ses bl.a. ved Lindenborg Å-dal og i landskabet omkring Silkeborg.

Falsk fladt
Eller på engelsk: false flat. Betegnelse for en længere strækning (typisk på asfaltvej), der fremstår flad, men i virkeligheden er stigende, oftest med 1-2%. Illusionen kommer dels af den næsten ikke synlige hældningsgrad og dels af vejens omgivelser, som i mindre grad end normalt hjælper øjet med at opfatte, at det går opad. Hvis man cykler eller løber, vil det som regel være en fordel at vide på forhånd, at et stykke vej er falsk fladt, da man derved har nemmere ved at disponere kræfterne og ikke begynder at tro, at det er en fysisk svækkelse, der er skyld i den lavere fart.

Geologi
Læren om jordskorpens udviklingshistorie og nuværende opbygning. Geologien inkluderer topografi, men betoner oprindelsen af de topografiske fænomener. Se mere her.

Gletsjer
Stor ismasse i bevægelse. Kaldes også bræ. Se her, hvordan den bevæger sig.

Hulvej
Vej, der er skåret ned i terrænet for at reducere den højdeforskel, der skal overvindes. Hulvejen er således karakteriseret ved at have stejle sider fra afgravningen. Betegnelsen bruges mest om små veje på landet, der oprindeligt var grusveje. Blandt større, moderne vejanlæg, som er anlagt efter samme princip, kan nævnes Østre Ringvej i Næstved. Vigtigt: Ordet hulvej udtales med langt u.

Højdedrag
En sammenhængende række af bakker eller bjerge. På Danskebjerge.dk refererer ordet dog ikke kun til højden i terrænet, men også til terrænets karakter: Et højt beliggende eller kuperet område med adskillige bakker (se dette). Området skal topografisk adskille sig fra det omkringliggende landskab, og dets oprindelse skal tilnærmelsesvis kunne føres tilbage til ét geologisk fænomen eller samspillet mellem flere.



Højdeforskel
En angivelse af den lodrette afstand mellem to punkter, eksempelvis en stræknings start- og slutpunkt. En strækning, der starter 20 m.o.h. og slutter 80 m.o.h. har en højdeforskel på 60 meter (højdemeter).

Højdekurve (også: kote)
En linje på et topografisk kort som går gennem punkter med samme højde over havet. Højdekurver vises almindeligvis i intervalform. Det viste billedudsnit er fra et kort med målestok 1:100.000, hvor højdekurverne er indtegnet med intervaller på 5 højdemeter.

Højdemeter
Meter, der måles lodret. Højdemeter optræder ikke på almindelige landkort, da disse kun er todimensionelle. Men på topografiske kort kan man se højdemeter angivet i form af tal eller højdekurver. Det samlede antal højdemeter på en stigning kan godt være højere end højdeforskellen på start- og slutpunktet, idet der kan være fald undervejs på stigningen.

"Højeste punkt"
Det punkt, der inden for et givent område ligger højest, målt fra havniveau. Et punkt fylder som bekendt ingenting, og derfor er en sammenligning af højt beliggende punkter kun interessant, hvis punkterne har en vis geografisk adskillelse, og hvis der er synlige topografiske fald imellem dem. På Danskebjerge.dk opereres ikke med krav til faldenes størrelse. Til gengæld skal der være over 2 km til nærmeste højere punkt, for at et punkt kan komme med på en liste (dette kaldes sekundærfaktoren, se dette).
På Danskebjerge.dk behøver toppunkterne ikke være navngivet for at komme i betragtning.

Hårnålesving
Et sving, der måler ca. 180 grader, og som er anlagt for at lette trafikanternes vej op ad en stigning. Det kraftige sving minder om krumningen på en hårnål, deraf betegnelsen. Der findes hårnålesving visse steder i Danmark, men de kendes især fra Alperne, hvor de bjerge, der er blevet berømte gennem Tour de France, ofte er forsynet med hårnålesving. En vejstrækning med flere hårnålesving kaldes ofte for en serpentinervej. Meget mere her.

Inderlavning
Lavtliggende terræn, der ligger op til en isrand, og som under dannelsen var udfyldt af den gletsjertunge, der skabte isranden. Eksempler er Holmegaard Mose og Lammefjorden ved Vejrhøj.

Isrand
Ophobet materiale, der efterlades foran eller ved siden af en gletsjer. Isrande kan i enkelte tilfælde endnu ses markere gletsjerens udstrækning, men ofte er der blot tale om et højt beliggende område med varieret terræn. Se også under moræne.

Issø
En sø bestående af smeltevand fra en vigende gletsjer. På issøens bund ophobes aflejringer, som siden bliver til en bakke, når is og smeltevand forsvinder.

Jordpunkt
Et punkt i landskabet, hvorunder der befinder sig jord, sand eller lignende materiale. Et jordpunkt kan være naturligt opstået, fx som følge af istiden, eller det kan være menneskeskabt, fx ved at der er bygget en jordhøj på stedet.

Jordskred
En hændelse, hvor større mængder materiale på én gang rives løs og flyttes nedad. I Danmark forekommer jordskred især ved i forvejen eroderede kyststrækninger, eksempelvis Møns Klint og den jyske vestkyst. Men også i eksempelvis Vejle forekommer fra tid til anden jordskred, når områdets stejle skråninger mættes af regnvand. Dødsfald pga. jordskred er yderst sjældne i Danmark. Se også under lavine.

Kategori
Begrebet bruges især i større cykelløb med mange stigninger. I Tour de France er der fem stigningskategorier: 4, 3, 2, 1 samt "uden for kategori", på fransk "Hors catégorie". Kategori 4-stigninger er som udgangspunkt de nemmeste, og så øges sværhedsgraden derefter.

Knold
Almindelig betegnelse for en kort strækning med stigning og efterfølgende fald. Stigningsprocenten er ofte betydelig, men højdeforskellen er moderat (på Danskebjerge.dk: under 20 meter).

Lavine
Betegnelsen lavine bruges hyppigst om sneskred i bjergrige områder. Men det kan også henvise til skred, der involverer andre materialer. I Danmark forekommer ofte skred ved kystnære klinter. De mest kendte - og farligste - skred sker ved Møns Klint.

Ledeblok
Sten, der er blevet flyttet af en gletsjer, og som har egenskaber, der gør, at dens oprindelsessted kan fastlægges. Dette har geologisk interesse, fordi man derved kan dokumentere gletsjerisens bevægelsesretning. Der er dog nogen usikkerhed forbundet ved metoden, da ledeblokkene ikke nødvendigvis bliver fundet præcis de steder, hvor de blev efterladt af gletsjeren.

Max (eller maks.)
En forkortelse af betegnelsen maksimal stigningsprocent. Se mere under Stigningsprocent.

Meter over havet
Angivelse af et steds beliggenhed over havets overflade, målt i (højde)meter. Havets overflade på et givent sted kan variere med op til nogle meter, så der er snarere tale om en gennemsnitsbetragtning, hvor angivelsen er uafhængig af variationerne. Meter over havet forkortes ofte: m.o.h. eller moh.

Moræne
Ler, grus og sand, som en gletsjer fører med sig. I Danmark er de fleste højdedrag morænedannelser. Blandt de mest iøjnefaldende er randmoræne, som er det materiale, der efterlades foran og langs siderne af gletsjeren. Mere her.

Mur
Betegnelsen kendes især fra de belgiske cykelklassikere, hvor rytterne skal over mangen en "Muur". Men ellers er ordet jo næsten selvforklarende: en relativt kort strækning, der er så stejl, at den nærmest opleves som lodret. Der er ingen officiel definition, men i reglen skal stigningsprocenten være tocifret og længden under 1 km, hvis man skal tale om en mur. Under cykelløbet Danmark Rundt er Kiddesvej i Vejle blevet kaldt en "mur" af udenlandske professionelle. Kiddesvej stiger op til 19%.

Naturligt punkt
Et jordpunkt i landskabet, hvis topografiske status er defineret af naturen og ikke mennesket. I Danmark er de højeste naturlige punkter primært skabt af istidens gletsjere. Et sted med en menneskeskabt forhøjning, fx en gravhøj, har både et højeste jordpunkt og et højeste naturlige punkt, idet forskellen udgøres af højden på gravhøjen.

Peak-faktor
Peak-faktor'en er et parameter, der er udviklet her på Danskebjerge.dk. Peak-faktor'en er et udtryk for stejlheden af den sidste kilometer op mod en top og måles ved, at man starter fra toppunktet og tæller antallet af højdemeter på den stejleste kilometer derfra. En høj peak-faktor er en indikation af, at det pågældende punkt skiller sig markant ud i landskabet. Omvendt kan et punkts peak-faktor godt være lav, selvom punktet er højt beliggende. Sagt for egen regning: Udregning af peak-faktor er nok den mest kvalificerede metode til at finde frem til Danmarks sande bjerge.

Postament
Den tilbageværende (fredede) del af et instrument, der indgik i opmålingen af Danmark for mellem 80 og 140 år siden. Postamentet er ca. 1 meter højt og består af mursten eller granit. Oven på postamentet placerede man selve måleinstrumentet. Der blev opstillet 331 postamenter rundt omkring i landet, og det var typisk på bakketoppe.

Primærfaktor
Den faktor, der er mest afgørende for udpegningen af, hvilke punkter der ligger højest i landskabet. I praksis kan primærfaktoren defineres som den lodrette afstand mellem punktet og havets overflade. Primærfaktoren kan suppleres med en sekundærfaktor (se dette).

Randmoræne
Fænomen, der svarer til isrand (se dette).

Rating
En bedømmelse af en stigning, foretaget som en beregning ud fra bestemte data om stigningen. På Danskebjerge.dk baseres rating'en på to faktorer: stigningens længde og dens gennemsnitlige stigningsprocent. Rating-systemet er indrettet sådan, at særligt stejle bakker favoriseres.

Sekundærfaktor
Hvis man kun bruger primærfaktoren, når man skal finde de højeste punkter i landskabet, risikerer man at måtte registrere et uhensigtsmæssigt stort antal høje punkter omkring det punkt, der ligger højest. Derfor kan det være nødvendigt med et yderligere kriterium for udvælgelsen af punkter. Dette kriterium kan kaldes sekundærfaktoren. Sekundærfaktoren er på Danskebjerge.dk defineret som den betingelse, at et punkt - for at blive registreret som et højt punkt - skal befinde sig mindst 2 km væk fra et højereliggende punkt. Definitionen er ikke videnskabeligt, men pragmatisk begrundet: ved at bruge en sekundærfaktor med netop de egenskaber i Danmark skaber man et mere brugbart billede af toppunkternes fordeling i landskabet.

Serpentinervej
En vejstrækning med flere hårnålesving. Udtrykket refererer til de mange "krøller", som en sådan vej har. Se også under "hårnålesving".

Skurestriber
Striber afsat på en sten ved, at en gletsjer, der selv indeholder sten, har skuret hen over den med stor kraft. Ved f.eks. Hammerknuden på Nord-Bornholm ses skurestriber i klipperne.

Stigning
Enhver strækning, hvor slutpunktet ligger højere end startpunktet

Stigningsprocent
Angivelse af en stræknings hældning, udregnet ved at dividere strækningens højdeforskel med dens længde (højdemeter/længdemeter) og gange med 100. Ved gennemsnitlige stigningsprocenter måles højden og længden af en hel bakke; ved maksimale stigningsprocenter udvælges en strækning på den stejleste del af denne bakke. Målt i grader svarer en stigning på 100 procent til 45 grader (og ikke 90 grader, som mange tænker umiddelbart).

Topografi
Læren om terrænformer. Topografien er en gren af geologien og handler kun om det observerbare landskab.

Topografisk kort
Et ret detaljeret landkort med særlig vægt på angivelse af højdeforskelle. Kortet viser dels bestemte punkters højde over havet målt i meter, dels viser det højdekurver på landjorden.

Toppunkt
Punkt, hvorfra terræn falder - i større eller mindre grad - til alle sider. Kaldes nogle gange bare "top".

Tunneldal
Lang fordybning i landskabet skabt af en smeltevandsflod på undersiden af en gletsjer. Se her hvordan. I mange tunneldale er der i dag (mindre) vandløb.

Ås
Traditionelt kaldes aflange bakker for åse. Men for at en aflang bakke skal kunne betegnes som ås i geologisk, istidsmæssig forstand, skal den bestå af grus og sand fra en smeltet gletsjer. Mogenstrup Ås, som man ser en del af på kortudsnittet til højre, er en "ægte" ås. I Sverige kaldes istidsåsene for "rullestensåse". Se her, hvordan en ås dannes.