|
|
|
SÅ HURTIGT SKRUMPER DANMARKS STØRSTE KLINT
Det har Danskebjerge.dk undersøgt ved at studere nye og gamle kort over klinten og sammenholde dette med estimater fra forskellige kilder. (Se også listen over klinteskred nederst på denne side.) Skred på skred Der sker hvert år skred ved Møns Klint. Nogle større end andre. I foråret 2013 var det et stykke klint lidt sydøst for Geocenteret, der ikke kunne holde til mere. Dette var et relativt stort skred, men dog noget mindre end det, der fandt sted i januar 2007 ved Store Taler. Og nedstyrtningerne vil fortsætte. Det er naturens orden. Men alligevel får fænomenet mange til at sukke sørgmodigt. Hvert skred er nemlig et søm i Møns Klints kiste. Klinten består kun af en vis mængde kridt, skabt for 70 millioner af år siden, og når noget af det styrter i havet og opløses, sker der en uigenkaldelig reduktion af den samlede kridtmasse. Møns Klint lever altså på lånt tid - men hvor lang tid er dét?
Hvis vi starter i den optimistiske ende - dvs. dér, hvor man har størst tiltro til klinten holdbarhed -, så har Naturstyrelsen skrevet i sin officielle folder "Møns Klint og Klintholm", at klinten er eroderet bort om ca. 50.000 år. Denne vurdering bygger på, at man anslår reduktionen af klinten til at være på 2-4 centimeter om året. Det svarer til beskedne 1,6 til 3,2 meter i en gennemsnitsdanskers levetid. Tallene ser anderledes ud hos Geocenter Møns Klint. Her estimeres nedbrydningen til at være på 20-40 centimeter årligt, altså 10 gange så meget som ifølge vurderingen fra Naturstyrelsen. Klintens samlede resterende levetid anslås af Geocenteret til at være ca. 10.000 år. Det siger sig selv, at vi her har at gøre med skøn baseret på gennemsnitstal og fremskrivninger. Dels har man kun data fra en begrænset tidsperiode. Og dels sker erosionen af Møns Klint uregelmæssigt. I en rapport fra GEUS anføres således, at erosionen ved Jættebrinken er 0 centimeter, mens den nord for Dronningestolen er helt oppe på 50 centimeter. I samme rapport sættes den samlede erosionshastighed til at være 35 centimeter om året i snit. Men hvor iøjnefaldende er denne nedbrydning? Det kan måske være svært at vurdere alene ud fra tal. Lad os i stedet tage et kig på et par af de kort, der findes over klinteområdet.
I sidste del af 1800-tallet foretog man en meget grundig opmåling af hele Danmark, og fra den tid findes et kort, der er egnet til sammenligning med senere kort. Selvfølgelig er der en usikkerhed i detaljen, men alligevel kan sammenligningen give et indtryk af, hvor meget krinten er skrumpet. Eller rettere: hvor lidt. For skruer man tiden 100 år frem og ser på et kort fra omkring årtusindskiftet, så er der ikke den store forskel på klintekystens profil. Selv hvis man zoomer ind på et parti, der har været udsat for betydelige skred, nemlig partiet nord for Store Klint, så har klinten i væsentlig grad bevaret sit gamle udseende. Alene vurderet ud fra kortet er decimeringen af klinten på ca. 60 meter, hvor det er "værst". (Se film til højre.) Danskebjerge.dk har også kigget på luftfotos, der er tilgængelige via COWI's nye kortfunktion Kortal.dk. Her kan man sammenligne fotos af klinten fra hhv. 1954 og 2012. (Se film til venstre.)
Nok kan klinteskred virke dramatiske og destruktive, men selv de største af dem er ikke meget mere end en hudafskrabning på den store bjergkæde af kridt på Møns østkyst. Bygningen forsvinder - engang Alt dette er betryggende viden for ansatte og gæster på Geocenter Møns Klint. Geocenteret, der har eksisteret siden 2007, ligger sydvest for Store Klint - blot 152 meter fra den nuværende klintekant. Det er sikkert og vist, at bygningen en dag rutsjer i havet. Men der er en del år at løbe på. I hvert fald statistisk set. Hvis vi tager udgangspunkt i Geocenter Møns Klints egen vurdering af nedbrydningshastigheden, som altså er på 20-40 centimeter om året i gennemsnit, så er der i værste fald "kun" 380 år til, at bygningen står på randen af afgrunden. Sandsynligvis vil stedet blive rømmet noget tidligere, da klinteskred jo er ret uforudsigelige. Men selv med en sikkerhedsafstand på 100 meter vil der fra nu af være ca. 130 år at holde åbent i. Formentlig noget mere.
Erosion genskaber Én ting kan man dog ikke ændre på, og det er, at kridt er porøst. Materialet er simpelthen dømt til at falde fra hinanden. Og det er på mange måder godt, for Møns Klints skønhed er baseret på dens egen ødelæggelse. Ødelæggelserne skaber nye betagende former i klinten og gør, at klintefacaden ikke bliver grå og kedelig at se på. På den anden side er forfaldet så begrænset, at man i generationer frem vil opleve en klint, der i det store hele ser ud, som den gør i dag.
Danskebjerge.dk har også samlet data om de ulykker, der er sket på Møns Klint i de seneste årtier. Det kan du læse om her. Alle fotos og videoer: Danskebjerge.dk Se også: Ulykker ved Møns Klint Resumé af denne artikel Højdedraget Høje Møn Aborrebjerg størst Stejleste terræn | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
