|
|
|
VM-RUTEN: HER KAN LØBET BLIVE AFGJORT (2:2)
Læs her om VM-rutens mest interessante delstrækning, der starter med den omdiskuterede Geels Bakke på Kongevejen. (Eller gå tilbage til første del af analysen af VM-ruten.) Denne svære delstrækning starter faktisk, hvor løbet slutter: Med Geels Bakke på Kongevejen. Vejen stiger 4,0 procent over 540 meter. Det er "kun" rutens næsthårdeste stigning, men dens status som opløbsstrækning gør den til det klart mest omdiskuterede sted på ruten. Lad os lige dvæle ved den diskussion et øjeblik.
Ikke som i Tour'en Et spørgsmål, der dog også må stilles her, er, hvilken rolle løbets generelle hårdhed kan komme til at spille. Et VM er ikke skåret over samme skabelon som f.eks. en etape i Tour de France, hvor sprinterholdene lader en gruppe lykkeriddere grille i sommervarmen for så at indtage dem med klinisk forudsigelighed nogle kilometer før mål. Nationernes kamp er et kludetæppe af interesser, og samtidig tæller VM-feltet nogle éndagsløbsryttere, der hver især håber på ædelt metal. I Tour'en vil disse ryttere typisk hæfte sig ved overskriften "sprinteretape" og derefter indtage deres anonyme, energibesparende plads i den store klynge. Den strategi er ikke en mulighed ved et VM. Så man må forvente, at der kommer seriøse forsøg på at gøre spådommene om et spurtopgør til skamme. Alt sammen noget, der vil øge løbets hårdhed. Se også siden med Google-kort over ruten! Dertil kommer som sagt terrænet. Er en fyr som Cavendish stadig fyr og flamme, når han er blevet trukket gennem rundstrækningen 17 gange? Geels Bakke er nemlig ikke det eneste sted, hvor det går opad på årets VM-rute. Bakke på bakke Toppen af Geels Bakke efterfølges af rutens længste og stejleste nedkørsel, og derefter kulminerer rutens sværhedsgrad. Først knækker vejen to gange skarpt mod højre, og så går det op ad den fjerdehårdeste bakke, der er beliggende på Vangebovej (4,3 procent over 300 meter). Det er ikke nogen voldsom stigning, men den får lidt ekstra størrelse af, at den netop begynder efter et sving, hvor rytterne kommer godt ned i fart. Lidt længere nede af Vangebovej drejer man 90 grader mod venstre ind på Mothsvej. Her venter VM-rutens skrappeste og smukkeste stigning. Intet mindre. Den er 480 meter lang og stiger med 5,5 procent i snit. En stigningsprocent, der svarer til, hvad en typisk kategori 2-stigning i Tour de France byder på.
Kort efter starten på stigningen buer vejen nemlig skarpt mod venstre. Og en snes pedaltråd senere går det den modsatte vej. Man forsvinder altså nemt ud af syne for forfølgerne. Og så går det ellers det sidste stykke opad mod Søllerød Slot med dets kridhvide murværk og irgrønne spir. Et fornemt skue. Publikum vil sikkert stå tæt pakket om rytterne her, og især hvis vejrguderne er i godt humør, vil fotograferne kunne få nogle yndefulde skud i kassen. Det her er VM's æstetiske højdepunkt, og faktisk også det topografiske: Vejbelægningen når her en højde af 54 meter over havet. Det er 26½ højdemeter mere end ved bunden af stigningen. Videre går det - til Attemosevej. Til endnu et 90-graders-sving. Og endnu en stigning. Den er kort og bare på et par procent, men igen kan det spille en rolle, at det forudgående sving har sænket rytternes fart. Se også oversigten over VM-rutens 7 stigninger! Ud i det åbne Nu skifter omgivelserne karakter. Fra et ældre parcelhusmiljø kommer vi pludselig ud i åbent terræn med marker på begge sider. Også her er der ret kuperet. Rutens tredjehårdeste stigning starter, når man passerer to små søer. Bakken er på beskedne 2,5 procent i snit, men det er over en forholdsvis lang strækning: 650 meter. Først ved Ørnebakken flader terrænet ud, og man bevæger sig igen ind i mere byprægede omgivelser. Her slutter så også VM-rutens sværeste delstrækning, og "supersprinterne" og deres hjælpere kan for en stund ånde lettet op. De næste otte kilometer er - som tidligere beskrevet - uden større forhindringer frem mod opløbsstrækningen på Geels Bakke. Man skal i øvrigt ikke glemme, at Geels Bakke også kan være et udmærket afsæt for folk, der vil i offensiven. Godt nok er den - i modsætning til f.eks. Søllerød Slot-bakken - svær at snige sig diskret væk på, fordi vejen er så bred og snorlige. Til gengæld er Geels Bakke altså indgangen til seks kilometers kuperet og snørklet asfalt, som kan udnyttes af mindre grupper af angrebslystne ryttere. Man bør i hvert fald ikke gemme angrebsiveren til rundstrækningens sidste halvdel, for dér bliver det vanskeligt at gøre en forskel. Alpe d'Huez gange to Så hvad er det alt i alt for en rute, vi har med at gøre? Har DCU-direktør Jesper Worre ret, når han på VM's officielle hjemmeside beskriver ruten som "interessant og krævende"? Objektivt set er den i hvert fald ikke flad. Ca. 2000 højdemeter skal de professionelle klatre over undervejs. Det er næsten to gange Alpe d'Huez.
Her taler vi altså om rutens seks sværeste kilometer, hvor hovedparten af højdemeterne er samlet. Småt med blæst De øvrige otte kilometer trækker i en anden retning og gør, at betegnelsen "interessant og krævende" begynder at vakle. Ganske vist køres dette ret flade stykke mest mod sydvest - altså i en retning, hvorfra der i Danmark ofte kommer en del vind. Men hvis man har gennemkørt ruten nogle gange (som undertegnede), vil man have erfaret, at vinden ikke er voldsomt meget i spil. Dertil er omgivelserne lidt for urbane - der er simpelthen for meget læ. Så betingelserne er her optimale for dem, der ønsker ro på feltet. Og de har samtidig den særlige fordel, at de otte ukomplicerede kilometer ligger på den afsluttende del af rundstrækningen. Det betyder, at der på den 17. omgang er gode muligheder for at trække de sidste desperate udbrydere i land inden massespurten. Rytterne afgør hårdheden Når alt kommer til alt, må sprinterne siges at have gode kort på hånden ved løbet omkring Søllerød sidst i september. Men som sagt: Alt er relativt. Og ét forhold er i høj grad med til at relativere analysen af ruten. Nemlig rytterne selv. Er de fleste af dem indforstået med, at det bliver et sprintermesterskab? Eller er de parate til at udfordre den påstand - og benytte sig af de muligheder, som ruten har at tilbyde? Måske kender rytterne ikke engang selv svaret endnu. Måske finder vi først ud af, hvad VM-ruten egentlig rummer, når rytterne ruller ind på den for første gang. Gå tilbage til første del af denne artikel. ELLER FORTSÆT TIL OVERSIGTEN OVER VM-RUTENS 7 STIGNINGER! >> Se også: Her kan løbet blive afgjort (1:2) | Her kan løbet blive afgjort (2:2) | VM-rutens 7 stigninger: Beskrivelse og vurdering | VM-rutens 7 stigninger: Geografi og topografi | Det kan du også se på ruten
|
|
||||||||||
