|
|
|
VM-RUTEN: HER KAN LØBET BLIVE AFGJORT (1:2)
Verdensmesterskaberne på landevej 2011 skal foregå på en rute, der hører til VM-historiens fladeste. Alligevel har strækningen indbyggede knolde og kringelkroge, som kan få afgørende betydning for løbet.
[Artiklen består af to dele. Side 2 finder du her.] Det er med VM-ruter som med andet her i tilværelsen: Alt er relativt. For jo - der er noget rigtigt i påstanden om, at rundstrækningen nord for København er flad. Der er ingen Alper. Ingen norske fjelde. Ingen tyske Mittelgebirge. Ingen belgiske Ardenner. Altså ingen stigninger, der i de store etape- og endagsløb er med til at skabe udskilning i feltet. Der er for den sags skyld heller ingen brosten eller andre uhumskheder, der kan gøre selv en flad etape hård. Rundstrækningen består af 14 kilometer asfalt, som for en garvet professionel rytter er ret meget "lige ud af landevejen". Men så er det heller ikke værre. Kilometer der trætter 266 kilometer er meget. Også for en professionel. Og selv en mindre knold har det med at vokse i størrelse, når den skal passeres tilstrækkeligt mange gange. I de professionelles tilfælde er det 17 gange, at der skal sættes flueben ud for rundstrækningen omkring Søllerød. Det er i det lys, at man skal se variationerne på ruten. For variationer er der. Og når alle de mange cykelben har trådt sig gennem et par hundrede kilometer, vil knasterne på parketgulvet begynde at trænge sig på. Her vil alt det "flade" efterhånden blive forsynet med et stadigt mere markant aber-dabei, som kan mærkes i lårene. Lad os se lidt nærmere på, hvordan denne ikke helt pandekagejævne VM-rute er struktureret. Start i centrum Ruten for de professionelle starter faktisk i Københavns centrum. Herfra går det nordpå til Rudersdal Kommune, hvor hovedparten af rundstrækningen ligger. Der kan meget vel ske "tv-udbrud" på dette 28 kilometer lange stykke, men terrænet byder kun på ganske få højdemeter. Se også siden med Google-kort over ruten! Vejenes bredde varierer noget: fra tresporet hovedvej til snæver villavej. Og sværhedsgraden i landskabet, som er det vi fokuserer mest på i denne analyse, er heller ikke jævnt fordelt. Terrænmæssigt kan ruten deles op i to: En strækning på ca. seks kilometer med en del stigninger og skarpe sving - vi kunne kalde den ”den svære”. Og en strækning på ca. otte kilometer, der er mere lige og mindre kuperet - dette er ”den lette”. Den nemme ende For nu at tage den sidstnævnte delstrækning først. Den ligger på den ovale rutes sydøstlige halvdel og begynder i udkanten af Gammel Holte, umiddelbart inden at Helsingørmotorvejen krydses mod øst. Rytterne kører herfra ad Egebækvej, Rundforbivej og Skodsborgvej, før de kommer ud på Kongevejen og opløbsstrækningen. Ved Nærum er der to små stigninger på henholdsvis 9 og 7 højdemeter. Delstrækningen byder på tre 90-graders-sving, som dog ikke skulle volde feltet de store kvaler, da de ligger på flad vej. Kort sagt: Disse otte kilometer er ret straight-forward. Det er her, at et samarbejdende hovedfelt har storartede muligheder for at æde sig gevaldigt ind på eventuelle udbrydere. Det er også her, at dem, der har kaldt VM-ruten flad og kedelig, kan ryste overbærende på hovedet og udbasunere et "hvad sagde jeg?". Men det ændrer sig. Ved Geelskov begynder nemlig den del af ruten, der har en anden og langt mere varieret karakter. Læs mere om den gådefulde Geels Bakke og de efterfølgende svære seks kilometer på VM-ruten! ARTIKLEN FORTSÆTTES HER! >> Alle fotos: Danskebjerge.dk Se også: Her kan løbet blive afgjort (1:2) | Her kan løbet blive afgjort (2:2) | VM-rutens 7 stigninger: Beskrivelse og vurdering | VM-rutens 7 stigninger: Geografi og topografi | Det kan du også se på ruten
|
|
|||||
