|
|
|
OPDATERET ANALYSE: STIGNINGERNE I TOUREN 2015 - NYE TENDENSER ? Den forsmåede Kategori 2 får genoprejsning. Og de længste stigninger bliver endnu længere. Sådan lyder et par af konklusionerne i den følgende analyse af de ruteprofiler, som indgår i 2015-udgaven af Tour de France.
Analysen bygger på data fra arrangørerne forud for løbet. Således vil eventuelle ruteændringer ikke påvirke resultaterne. I fokus er 1.) forskellen på dette års og sidste års kategoriserede stigninger, og 2.) forskellen mellem stigningerne i to 4-års-intervaller siden 2006. Et par forudsætninger For at få det bedste udbytte af undersøgelsen bør man besidde en grundlæggende viden om, hvordan stigningers sværhedsgrad normalt angives. Men hey, du ville jo nok slet ikke være nået hertil i teksten, hvis du ikke vidste noget om emnet! (Og ja, det kan godt gå hen og blive lidt nørdet.) Anyway, lad os se på nogle resultater. I tidligere artikler er resultaterne blevet vist i søjlediagrammer. Det springer jeg over i år, men de pågældende artikler er stadig tilgængelige (tjek links på relevante steder i teksten samt allernederst), og de fleste konklusionen er fortsat gældende. Indledningsvis er her værdierne for 2015-stigningerne:
Væsentligste forskelle: · HC-stigningerne er 18% længere i 2015 end i den foregående Tour · Kategori 1-stigningerne er 22% længere · Antallet af Kategori 1- og 3-stigninger er halveret · Der er flere Kategori 2-stigninger end Kategori 3-stigninger Den øgede længde i de to sværeste stigningskategorier er faktisk lidt atypisk for de seneste års tendens. Mere om dette senere. Når man studerer værdierne på tværs af kategorierne, ser længden af stigningerne ganske regelmæssig ud. HC-stigningerne (stigninger "uden for kategori") er de længste - 17,7 kilometer lange -, og derfra falder længden, ned til Kategori 4-stigningerne, som i snit er blot 1,9 kilometer lange. Stejlhed ikke afgørende Hældningsgraden er mindre forudsigelig. For eksempel er stigningerne i Kategori 3 stejlere end dem i Kategori 1. Men som nævnt i tidligere artikler om emnet, ville det være forkert at forbinde en bestemt hældningsgrad med en bestemt kategori. Det er først og fremmest længden, der gør den store forskel, når det gælder kategorisering af stigninger. Altså: HC-stigninger er frem for alt lange, mens Kategori 4-stigninger frem for alt er korte. Tendenser af den art viser sig kun, hvis vi inddrager flere Tours. Så lad os kigge på Tour-stigningerne i et bredere og mere "historisk" perspektiv. Granskningen omfatter 485 stigninger fra ote udgaver af Tour de France:
Væsentligste forskelle: · HC- og Kategori 1-stigningerne er 10% kortere i 2012-2015 end i 2006-2009 · Længden af Kategori 2-stigningerne er reduceret med 33% · Kategori 2-stigningernes hældning er øget med 27% · Antallet af Kategori 2-stigninger er vokset med 72% · Antallet af Kategori 4-stigninger er faldet med 23% Som det fremgår, er det Kategori 2, der har forandret sig mest gennem de ni år. I dag er Kategori 2-stigninger betydeligt kortere og stejlere. Samtidig er der blevet flere af dem. I tidligere analyser har jeg peget på det, jeg kalder "Kategori 2-problemet". Denne stigningskategori var påfaldende sjældent forkommende og ret så uregelmæssig. For eksempel havde Kategori 2-stigningerne fra 2006 til 2009 en lavere gennemsnitlig stigningsprocent end Kategori 3-stigningerne, og de optrådte sjældnere end både Kategori 1-stigningerne og HC-stigningerne. Nu ved jeg så ikke, om arrangørerne har læst dette og handlet derefter (det ville da være sejt!), eller om de er kommet til samme konklusion ad anden vej. Men det er helt klart, at disse stigninger nu udgør en mere stabil og logisk kategori, hvilket igen får hele kategoriseringssystemet til at fremstå mere troværdigt. Mere eksplosive stigninger Men drejer det her sig kun om tal og definitioner? Nej, der er i hvert fald én generel udvikling, som har direkte betydning for rytternes sportslige forhold.
Ser man på gennemsnittet af alle stigninger, er tendensen klar: Stigningerne er blevet kortere, men stejlere. I 2006-2009 havde de kategoriserede stigninger en gennemsnitlig længde på 9,4 kilometer, og en hældning på 5,8%. I 2012-2015 var længden 8,1, og hældningen 6,6%. Ændringen er ikke dramatisk. Men den antyder, at det moderne Tour de France favoriserer de mere aggressive bjergryttere frem for de langtidsholdbare. Og at arrangørerne foretrækker et mere "eksplosivt" ræs. Bemærk dog, at både HC- og Kategori 1-stigningerne er blevet længere i 2015 - i kontrast til den før beskrevne generelle udvikling. Står vi med en ny tendens? Det er alt for tidligt at sige. Valget af én stigning frem for en anden har betydelig indvirkning på gennemsnitsværdierne for hvert år. I eksempelvis 2015-Touren har 19. etape en brutal 22,4 kilometer lang HC-stigning. Jeg tror ikke, dette i sig selv skal tillægges nogen dybere mening - HC-stigningen er der, fordi den passede ind i lige netop denne etape. Foto fra Mur de Huy: Danskebjerge.dk. Ved gengivelse af data bedes man kreditere Danskebjerge.dk. [En artikel (på engelsk) baseret på data opdateret i 2017 findes her! Seneste dansksprogede artikel om emnet er fra 2015] Mere her: Stigninger i forandring: Stejlere og kortere Om Danskebjerge.dk 10 hårde danske bakker | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
