|
|
|
Åsene består af sand og grus, og det har gjort dem til offer for intensiv grusgravning. Især i 1900-tallet var åsene jaget vildt. Kun få af dem er i dag intakte. Grusgravning er som sådan ikke noget nyt fænomen. Gamle kort fra 1800-tallet vidner om, at der også dengang var gjort små indhug i åsene. Men for 60-70 år siden påbegyndtes store bolig- og vejbyggerier. Det øgede efterspørgslen på materialer markant. Samtidig fik man bedre gravemaskiner og lastbiler. Dermed kunne man udvinde enorme mængder grus og nemt transportere det derhen, hvor det skulle bruges. [Se status over ødelæggelse på de enkelte åse her.] En halvdel forsvandt En af de åse, der på den måde blev maltrakteret, er Mogenstrup Ås på Sydsjælland - ofte betegnet som Danmarks største ås. Ligesom de fleste andre åse består den af flere adskilte åsbakker, og det er den største af disse åsbakker - den, der bærer navnet Stenskoven - , som har lidt mest under grusgravningen. Omtrent halvdelen af bakken er forsvundet. Se Danskebjerge.dk's grafiske animation herunder.
Medvirkende til yderligere ødelæggelser af Mogenstrup Ås har været dens geografiske nærhed til Næstved by. Med tiden blev den høje og langstrakte ås oplevet som en hindring for byens udvikling, og man gik i gang med at anlægge hulveje igennem den: Jernbanegade (i 1870), Teatergade (ca. 1900), Østre Ringvej (1938-41) og Farimagsvej (1969-70). (Jf. Huse-i-naestved.dk.) Østre Ringvej-projektet indebar, hvad der vel må betegnes som Danmarkshistoriens største trafikalt begrundede ødelæggelse af en bakke. Man gravede sig simpelthen vinkelret ind gennem den ca. 30 meter høje åsbakke og delte den i to. Det ar, man efterlod i åsen, er godt 300 meter langt og op til 90 meter bredt. Frem til 1980'erne har man desuden ladet især den del af åsbakken, der ligger sydøst for ringvejen, bebygge.
Skulle man have skånet Mogenstrup Ås og alle de andre nu delvist molestrerede åse? Det fristende svar er ja. Danmark har ikke en overflod af højdedrag, så det kan virke dobbelt destruktivt af fjerne dem, der er. Vi taler om geologisk enestående fænomener, der blev skabt for 10-15.000 år siden - dem har mennesket i løbet af få årtier reduceret til landskabsruiner. Omvendt er grusgravningen sket "i en god sags tjeneste". Den har bidraget til, at det danske samfund har udviklet sig. Og vores jagt på råstoffer har ikke været mere aggressiv end i så mange andre lande. Forskellen er blot, at hvor man dér (samt på Bornholm) har hugget solide stykker sten ud af de tilgængelige fjelde, så har man i det danske moræneland udnyttet, at der var nem adgang til de forvitrede udgaver af samme type materiale.
Det afgørende er nu - mener Danskebjerge.dk -, at man er bevidst om den skade, man har påført landskabet. Det vil sige, at man dels stopper al yderligere bortgravning af åse. Og dels, at man tænker i naturgenopretningsprojekter, der involverer åsene. Eksempelvis kunne man overveje, om der på det sted, hvor Mogenstrup Ås har måttet vige pladsen for Østre Ringvej, kan blive bygget en tunnel, som man fylder jord oven på. Det behøver ikke være materiale, der svarer til det oprindelige. Det vigtige er, at man får genskabt den form, som det oprindelige landskabselement havde. MERE INFORMATION OM DE ENKELTE ÅSE: >> De største åse >> De mindre åse >> Åsene på kort >> Intro Se også: Tunneldale og åse Højdedraget Mogenstrup Ås Trusler mod bakker Genskab åsen | |||||||||||||||
