|
|
|
Danskebjerge.dk har på denne side samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om istidslandskaber. Svarene kan man få uddybet ved at klikke på de angivne links.
- Hvordan opstod istiderne?
Ifølge den dominerende teori skabtes istiderne ved, at Jorden placerede sig anderledes i forhold til Solen. Jordens bane om Solen og hældningen af Jordens akse ændrede sig på en sådan måde, at der kom mindre solstråling og dermed mindre opvarmning. Som en konsekvens voksede isdækket, og jo mere isdække der er på en overflade, desto mere solstråling reflekteres væk fra den. Altså en slags kædereaktion. Således opstod der ideelle vilkår for dannelse af de enorme gletsjere, der satte deres varige præg på bl.a. Nordeuropas landskab.
- Hvor mange istider har der været?
Inden for de sidste 500.000 år har der været tre istider i Danmark: Elster, Saale og Weichsel - i nævnte rækkefølge. De er delvist sammenfaldende med istider i Nordamerika og Alperne. Da de tidligere nævnte ændringer af Jordens position indgår i en cyklus, har der været istider før da, men dem ved man ikke ret meget om. Den seneste istid, Weichsel-istiden, varede fra 115.000 til 9.600 f.Kr., altså indtil for 12.000 år siden. Det er den, der har haft størst betydning for udformningen af det danske landskab. Det var dog først hen mod slutningen af perioden, at det meste af Danmark blev dækket af gletsjere.
- Hvordan former en gletsjer landskabet?
I skolen lærer man, at man ikke skal fylde glasflasker med vand og lægge dem i fryseren, for så springer de. Vand, der fryser, udvider sig nemlig - langsomt, men med stor kraft. Og det er det, der gør, at gletsjere kan skabe så stor ravage i et landskab. De møver sig hensynsløst frem og skubber revl og krat foran sig. Men istidens gletsjere var ikke rene og klare som isterninger. De havde en masse "snavs" med sig fra de skandinaviske fjelde, og dette materiale - sten, grus, sand og ler - blev ladt tilbage, da isen smeltede. På den måde formede gletsjerne terrænet, både da de kom, og da de forlod Danmark igen.
- Er hele Danmark et istidslandskab?
Ja, hele Danmark har været dækket af gletsjere fra nord. Men i Weichsel-istiden gik Sydvestjylland fri. Det sydvestjyske landskab har i dag såkaldte bakkeøer, der stammer fra Saale-istiden. De er dog ikke så markante, hvilket skyldes, at de har været under nedbrydning i længere tid end det øvrige danske istidslandskab. Det bakkede nordjyske landskab bærer heller ikke så synlige præg af Weichsel, men her er grunden en anden. Store dele af Nordjylland blev nemlig oversvømmet efter istiden, og mange af områdets nuværende landskabsformer er kystskrænter eller havbund fra den tid. Bornholm har klipper, som er meget ældre end de kendte istider. Alligevel finder man i f.eks. Ekkodalen tydelige spor af gletsjernes fremfærd. At dette solide, stenede landskab er blevet så påvirket, fortæller lidt om, hvor stærke kræfter der har været i spil, selvom gletsjere jo dybest set "bare" er vand i frossen form.
- Kommer der snart en istid igen?
Når eksperterne regner på de cyklusser, som Jorden bevæger sig i, når de frem til, at der vil gå mindst 100.000 år, før forholdene igen vil gøre en egentlig istid mulig. Men der kan sagtens opstå kuldeperioder af længere varighed. I 1500-tallet indledtes en sådan "lille istid", som varede i mere end 300 år. For nylig antydede undersøgelser, at der om få år kan ske et permanent fald i temperaturen i Nordeuropa og dermed Danmark. Sådanne scenarier hænger oftest sammen med ændringer i havstrømmene.
Skabelsen 1: Bakkernes fødsel | Skabelsen 2: De store plove | Skabelsen 3: Tunneldale og åse | Skabelsen 4: Den sidste is | Skabelsen 5: Istiden set fra oven | Skabelsen 6: Erosion - det evige slid | Skabelsen 7: Istider for dummies |
