|
|
|
AABENRAA FJORD - FAKTA
Aabenraa Fjord hører til i rækken af østvendte jyske fjorde. Det højeste punkt når op i nærheden af 100 moh., og der er bakker både nord, syd og vest for fjorden. Målt på stejlhed og størrelse kan stigningerne ved Aabenraa dog ikke helt hamle op med dem, man finder i fjordområderne længere nordpå.
|
|
|
|
|
Højeste punkt: Trendbjerg, 92 moh. | Største peak-factor: Nørreskov, 65 m. | Områdets areal: Ca. 80 km².
|
|
Geografi:
Den forholdsvis brede Aabenraa Fjord ligger ud for den nordlige ende af øen Als. I syd kan højdedraget afgrænses til de umiddelbare kystområder. I vest er der først helt fladt i og omkring byen Aabenraa, men så bliver det meget kuperet for så igen at flade ud et par kilometer yderligere mod vest. Nord for fjorden finder man hovedparten af højdedraget, idet der bag den bakkede kyststrækning ligger et større bakkelandskab ved navn Løjt Land. Dette landskab når helt op til Genner Bugt ca. 7 km fra Aabenraa.
|
|
Myrpold er en såkaldt stordysse - en slags mellemting mellem en stendysse og en jættestue. Den har ligget her ved Aabenraa Fjord i ca. 4500 år. Da man udgravede den i 1888, fandt man ti skeletter og en del gravgaver. De afdøde har haft en fin udsigt ud over fjorden. Fra dyssen er der ca. 500 længdemeter og godt 50 højdemeter til fjordens vand. (Foto: Danskebjerge.dk)
|
Baggrund: Aabenraa Fjords opståen synes ikke særligt grundigt beskrevet i geologien. Men som det er tilfældet med de øvrige østjyske fjorde, må der have været en tunneldal, der har boret sig ned i landskabet. Ved afsmeltningen har smeltevandet skabt kløfter, og i Løjt Land har dødis tydeligvis været på spil og har formet kegleformede bakketoppe som f.eks. Arnbjerg (86 moh.).
Et par forhold adskiller dog fjorden ved Aabenraa fra de øvrige. For det første er fjorden tilsyneladende blevet skabt af et andet isfremstød, nemlig fra den såkaldte Lille Bælt-gletsjer. Den kom forbi Fyn og udgravede Lille Bælt, men trykkede sig altså også ind i det sydlige Jylland fra nordøst.
En anden forskel er, at Aabenraa Fjord ikke har lange "fang-arme", der forlænger fjordforløbet ind i landet, sådan som man f.eks. kender det fra Vejle Fjord. Det skyldes, at hovedopholdslinjen passerer tæt forbi Aabenraa. Gletsjerisen er simpelthen ikke nået længere vestpå ind i landet, før den endelige afsmeltning er begyndt. Det gør, at overgangen mellem den flade vestjyske hedeslette og fjordterrænet ved Aabenraa er ret markant.
|
|
Parti fra Løjt Land. Den store bakketop i baggrunden er Arnbjerg (86 moh.).
(Foto: Danskebjerge.dk)
|
Blik fra sydøst mod Løjt Skovby. Landsbyen ligger delvist skjult bag Høgebjerg (77 moh.).
(Foto: Danskebjerge.dk)
|
Terræn:
Landskabet omkring fjordens sydlige kyst er onduleret, men bakkerne er ret små, og der er ikke mange veje eller stier, der går op ad dem. Som man nærmer sig Aabenraa, bliver højdeforskellene dog mere markante. I Årup Skov og Søst Skov, der begge ligger i Aabenraas vestlige udkant, når terrænet op i over 60 moh. Her er der også lidt småveje og stier.
De største bakker finder man dog nord og nordøst for byen. 65 højdemeter er der fra Aabenraa by til det højeste punkt i Nørreskov 1 km mod nord - det giver Aabenraa-højdedragets største peak-factor. Følger man den nordlige kyststrækning, kommer man til steder som Jørgensgård Skov, Dyrhave og Skarrev, hvor terrænet stiger mere end 50 højdemeter direkte fra fjord til bakketop. Når man herfra bevæger sig ind i landet, møder man det kuperede Løjt Land, der bugter sig op og ned i uregelmæssige bakker. Dette er et ret åbent landskab, så højdeforskellene ses tydeligt. Til gengæld er det så som så med stier, og vejforløbene byder desværre på en del "blindgyder".
Mountainbikere skal hæfte sig ved, at Skov- og Naturstyrelsen har lavet en rute specielt beregnet til dem. Ruten, der betegnes som "middelsvær", tvister sig nydeligt igennem Aabenraa-skovene.
|
Skyggekort fra Geodatastyrelsen, der viser bakkelandskabet omkring Aabenraa Fjord.
|
|
|
| 
