DER ER KOLDT PÅ TOPPEN - OGSÅ I DANMARK (2:2)

Vejrskifte er et nærmest dagligt fænomen i Danmark. Men det vejr, du befinder dig i, afhænger også en del af, hvor i landet du er placeret. Og især ét område skal du i hvert fald holde sig fra, hvis du hader koldt og vådt klima.

Bjergbestigere bør være klædt på til usselt vejr, og i Himalayas højder er kulde, blæst og sne en lige så stor dræber som de stejle klippesider. Oppe på Danmarks højdedrag er helbredsrisikoen knap så stor. Selv ikke et kedeligt regnvejr i oktober er specielt livsfarligt.

Alligevel er vejrbetingelserne langt fra de samme over alt i Danmark. Der kan være væsentlig forskel på temperaturer og nedbørsmængder, selv inden for relativt korte afstande. Og her taler vi ikke om forskelle, der skyldes midlertidige ændringer i vejret. Vi har med forskelle at gøre, der fremgår klart af de langsigtede statistikker.

Danskebjerge.dk har kigget nærmere på nogle vejrkort fra DMI. Tanken var at finde det bakkeområde i Danmark, hvor man som bjergbestiger skal være mest på vagt over for dårligt vejr. Her er resultatet:

Vejrkort, der er brugt til at udpege de steder, der har dårligst vejr. Data er fra perioden 2001-2010.
Kortet er en grafisk kombination af to kort fra DMI, og netop fordi det er en kombination, har det nogle begrænsninger (se signaturforklaringen). Men formålet er jo primært at vise, hvor vejret er ringest, og her peger kortet ret entydigt på et område mellem Brønderslev og Frederikshavn. I det område er der nemlig både lave temperaturer og store nedbørsmængder. Det vil konkret sige ca. 8 grader varmt i gennemsnit over året, og 900-1000 mm årlig nedbør. Dette kan man så sammenligne med f.eks. sydspidsen af Langeland. Dernede er der næsten 10 grader varmt, og nedbøren begrænser sig til 500-600 mm. Det må man betegne som et mærkbart spænd.

Jo højere, desto koldere
En del af forskellen kan forklares med, at det pågældende nordjyske område ligger noget højere i terrænet end Langeland. Langelands terræn når kun ganske få steder op i 40 meters højde over havet, mens terrænet i det nordjyske område gennemgående ligger 40-80 meter over havet. Da temperaturen falder med op til 1 grad pr. 100 meter, kan højdeforskellen skabe en temperaturforskel på ca. en halv grad mellem de to egne af landet. Med andre ord kan forskellen i temperatur altså kun i begrænset omfang begrundes i højdedifferencer.

Bygevejr på Sjælland.

En anden faktor er nærheden til havet. Denne faktor er den vigtigste, når det gælder vejrforskelle i Danmark. Kystnære områder er gennemgående tørrere end områder inde i landet, og når det gælder temperaturer, er tendensen endnu tydeligere. Derfor er de mindre danske øer, hvor alt terræn jo er kystnært, vejrmæssige perler, især hvis de - som i Langelands tilfælde - er beliggende i det rolige Storebæltsområde og dets forlængelse rundt om Fyn.

Køligt i midten
Det betyder så omvendt, at egne, der ikke er kystnære, alt andet lige er koldere. Det mærker beboerne i de centrale dele af Jylland, Fyn og Sjælland, hvor termometrene viser 1-2 grad mindre, end hvis de havde befundet sig ude ved havet. Temperaturforskellene kan være spredt ud over store arealer, men kan også være koncentreret inden for korte afstande.

På Sjælland er der et lille område syd for Roskilde, hvor gennemsnitstemperaturen er ca. 8,5 grader, mens der centralt i København, blot 25 kilometer væk, er en grad varmere. Den kølige zone strækker sig et godt stykke ned igennem Sjælland forbi Næstved. Af og til hører man om, at der ved Rønnede er koldere end i Næstved. Dette bekræftes af DMI's vejrkort, omend forskellen er i størrelsesordenen 0,2 grader i snit. Vest for Rønnede når terrænet dog op i over 100 meter over havet. Så her kan der være næsten 1 grad koldere end i det lavere beliggende Næstved.

Jo højere, desto koldere
Så vidt Sjælland. Det er i Jylland, at man finder de steder, hvor vejret er mest trist. Alt afhængigt af personlige præferencer selvfølgelig. Fra omkring Give i Midtjylland og i et bredt bælte op langs den jyske højderyg med en udstikker til Djursland er der kun lidt over 8 grader varmt. Mellem Hobro Fjord og Randers Fjord får temperaturen tilmed et ekstra hak ned, sådan at der er næsten to grader koldere her, end hvis man bevæger sig ud til Vestkysten.

Alligevel skal vi altså nordenfjords for at finde "vinderen" i undersøgelsen. Her er lige så koldt som ved Hobro og Randers, men samtidig falder der altså lidt mere nedbør. En gusten kombination.

Det kuldeblå område på kortet markerer det sted i Vendsyssel, hvor man finder Danmarks dårligste vejr.

Er Nordjylland som helhed et isnende, fugtigt sted? Næh, nedbørsmæssigt ser det ret gennemsnitligt ud. Og på den yderste nordspids glimrer Skagen som det mest solrige hjørne af Danmark. Samtidig kan nordjyderne nyde godt af fønvinde og "læ" fra Sydnorge.

Sand giver vand
Det kolde og våde område (se kortet ovenfor) er med andre ord ret afgrænset, så det kan virke lidt mystisk, at det sådan stikker ud fra det øvrige Vendsyssel. I Jesper Theilgaards bog "Det danske vejr" peges på to forklaringer. Den ene er, at vinden på sin vej ude fra Vesterhavet løftes op og danner skyer og nedbør. Hvilket dog ikke er anderledes end så mange andre steder i Danmark. Den anden forklaring, der gives, er, at der er meget sand i den nordjyske jord. Dette fremmer opvarmningen af luften, og så opstår der flere skyer. Hvad angår det kølige klima, antyder Theilgaard, at den nordlige beliggenhed kan spille ind, selvom andre forhold altså har det med at trække temperaturen opad.

Til sidst er der så lige spørgsmålet om bjergbestigeren. Kan han overleve i regnen, sneen og kulden mellem Frederikshavn og Brønderslev? Sikkert nok. Men måske bliver han lidt skuffet over terrænet. Området ligger nemlig i udkanten af tre nordjyske højdedrag: Hirtshals-Sindal, Tolne-Sæby og Jyske Ås. Det er et småkuperet landskab, hvor bjergentusiasten kan trøste sig med, at selv hvis der havde været en markant bakketop, så ville udsigten fra den sikkert alligevel have været spoleret af en eller anden kold regnsky.

Grafik: DMI / Geodatastyrelsen / Danskebjerge.dk.
Foto: Danskebjerge.dk.




Se også:     Bakker giver temperaturforskelle    Aborrebjerg størst    Bor du højt nok?    Danmarks toppunkter