Skrækscenariet:
DANMARK DRUKNER - FLYGT OP I BJERGENE! (ELLER HVAD?)

Strand ved Røsnæs i Nordvestsjælland. Om nogle årtier vil havet formentlig have ædt sig yderligere ind på kysten.
Når isen ved polerne smelter, og nedbøren tager til, får det følger for vores landskab. Forandringerne kan være til skade for en del danskere, men fænomenet er også fascinerende, fordi det potentielt kan forme et helt nyt Danmark. Denne artikel ser på hvordan - og går et skridt videre.

Tsunamierne, som bl.a. kendes fra Asien, fortæller med grusom tydelighed, at vand kan være en af de mest ødelæggende kræfter i naturen. På vore breddegrader er de akutte oversvømmelser heldigvis ikke nær så frygtindgydende. Men vi står alligevel over for en trussel, som vi før eller siden er nødt til at ruste os mod: et stigende havniveau som følge af afsmeltningen af isen ved polerne.

Opfølgning: Få måneder efter denne artikel var skrevet, ramte stormen Bodil. De oversvømmelser, den førte med sig, gav emnet ny aktualitet og udmøntede sig i en opfølgende artikel.


Små ændringer får betydning
Danmark er et ø-rige med usædvanligt mange lavtliggende områder. Derfor er geografien skarpt defineret af kystlinjen og dermed af vandstanden. Den skal ikke ændres meget, før det sætter tydelige spor i terrænet. Nogen pludselig katastrofe vil der ikke være tale om. Men forandringerne vil kræve løsninger - eksempelvis udbygning af dæmninger og måske nedlæggelse af ejendomme.

Bekymringen er i de senere år blevet suppleret med beregninger og prognoser - med hjælp fra den nyeste teknologi. Det seneste tiltag er, at staten har udviklet et avanceret online-kort, hvor myndigheder og borgere kan se, hvilke steder der er mest truet af oversvømmelser. Kortet blev fuldt tilgængeligt i september 2013.

Danmarkskort, hvor det med mørkeblåt er vist, hvilke steder der ville blive ramt af de største oversvømmelser, hvis havniveauet steg med 7 meter, uden at der forinden var sket en udbygning af dæmninger og andre tiltag. Grafik: Danskebjerge.dk.

Faktisk kan man helt ned på matrikelniveau og med millimeters nøjagtighed finde svar på, hvor vandet er den største trussel.

Godt klædt på til vådere tider?
Igennem de seneste årtier er klimaet blevet varmere, men også vådere. Når det står ned i stænger, er det godt at være klædt ordentligt på. Men det kan også blive for meget. Tjek Danskebjerge.dk's blogindlæg om emnet.
Det gælder i øvrigt ikke kun kystområder. For med klimaforandringerne følger også mere nedbør og dermed en voksende risiko for, at skybrud resulterer i oversvømmelser længere inde i landet. Vand søger som bekendt mod de laveste steder, så kortet har en funktion, der udpeger lavninger i terrænet.

På sitet med kortet findes også en animation, der viser konsekvenserne af det stigende hav, meter for meter. De kan sammenfattes som på Danskebjerge.dk's Danmarkskort ovenfor. Her ser man de områder, der vil blive oversvømmet, hvis havets overflade kommer til at ligge 7 meter højere end nu. Man kan f.eks. konstatere, at højdedrag som Vejrhøj og Høje Møn vil blive forvandlet til øer. De største oversvømmelser vil ske i de inddæmmede områder, hvor de nuværende dæmninger typisk kun er et par meter høje. En lang række strækninger med strande og strandenge vil ligeledes drukne (ikke vist på kortet).

Mere fokus på højder
Det kan altsammen lyde lidt skræmmende. Men én positiv ting har klimaforandringern medført: Der er blevet sat fokus på Danmarks topografi. Alene kendskabet til et begreb som "kote" (højdekurve) er blevet kraftigt forøget. Mange ejendommes skæbne - og dermed værdi - afhænger nemlig af, på hvilken side af den afgørende kote de ligger. Højdemeter er lig med penge, så boligejerne er nødt til at forholde sig til det før eller siden.

Dæmningen ved Audebo er ca. 3,5 meter høj og sikrer, at Lammefjorden holdes tør. Men hvis havet i fremtiden stiger med nogle få meter, rækker det ikke. Foto: Danskebjerge.dk.

I et mere drømmende perspektiv er det fascinerende at forestille sig et Danmark med helt nye kystlinjer. Lidt ligesom når man tænker på den tidlige stenalder, hvor Danmarks terræn var landfast med det, der i dag er England. Nu er det bare med omvendt fortegn: Vores efterkommere står til at skulle hen over endnu mere vand end i dag for at besøge hinanden.

Mere om klimatilpasning:
  • Det nye kort
  • Mest truede områder
  • En ubekymret kommune
  • Den nye højdemodel
  • Animationer med danske byer

    Helt site dedikeret til klimatilpasning: Klimatilpasning.dk
  • Og så er katastrofen altså heller ikke større. De fleste familier vil ikke blive berørt. Det er trods alt langt størstedelen af Danmark, der ligger mere end 7 meter over havet. Samtidig er det kun de mest pessimistiske prognoser, der taler om adskillige meters havstigning.

    Tankeeksperiment
    Lad os i stedet lege med en tanke, bare for fascinationens skyld. Lad os lege, at havet stiger med 100 meter. Hvilket Danmark ville det efterlade?

    Det giver nedenstående kort, udarbejdet af Danskebjerge.dk, et indtryk af:

    De grå områder er de steder, hvor terrænet helt eller delvist rækker mere end 100 meter op over den nuværende havniveau, og som altså derfor vil være tørt land, hvis havniveauet lå 100 meter højere. En blå nuance angiver det nuværende Danmark. Grafik: Danskebjerge.dk

    Fiktion om en verden under vand
    Massive oversvømmelser har været et tema i flere biograffilm i de seneste par årtier. En af de første, der tog udgangspunkt i global opvarmning, var Waterworld fra 1995 - en science fiction, der foregår på Jorden i en fjern fremtid. Isen ved polerne er smeltet, havet dækker næsten hele kloden, og civilisationen er gået i opløsning. Filmen var produceret af bl.a. Kevin Costner, som også havde hovedrollen.
    På kortet er angivet med gråt, hvilke dele af Danmark der stadig vil rage helt eller delvist op over havet, hvis dette hæves med 100 meter. Som det fremgår, vil Jylland blive en ø, men klart den største af Danmarks øer. Sjælland og Fyn vil blive reduceret til forskellige småøer. Bornholm vil rykke helt op og blive Danmarks andenstørste ø, da de nordligste to tredjedele af Bornholm ligger højt. Derimod vil samtlige nuværende danske småøer drukne helt og aldeles.

    Det skal siges, at kortet er en forenkling. For eksempel er det areal, der i Jylland ligger højere end 100 moh., ikke så sammenhængende, som det vises her. Det er i visse egne snarere en mosaik af områder, der i dag ligger mellem 50 og 120 moh. Men det vil stadig være den del af Danmark, der er mest beboelig, hvis havniveauet skulle stige i et omfang svarende til højden af Møns Klint.

    Det kommer ikke til at ske - heldigvis. Vel kan Danmark gå under, men så skal der ske meget større omvæltninger. Mængden af vand og is på jordkloden er nemlig konstant, og vand har jo den egenskab, at det altid fordeler sig jævnt. I værste fald stiger havene med ca. 65 meter, og det er langt ude i fremtiden. Så vi får ikke brug for Noas Ark foreløbig. Men tankeeksperimenter har man da lov at lave.



    Se også:    Efter Bodil    Selvforskyldt?     Vesteuropas laveste    Klar til klammere klima? (blog)