SELVFORSKYLDT OVERSVØMMELSE: LIGGER SOM VI HAR BYGGET

Sæt dig her - og få våde fødder. I de seneste årtier har mennesket slået sig ned på steder, hvor der er betænkeligt kort afstand til vand.
Uvejr med tilhørende oversvømmelser forbindes ofte med klimaforandringer. Men når de senere års ødelæggende naturfænomener vækker så meget opsigt, skyldes det i høj grad et andet forhold: At vi har valgt at bygge huse på steder, hvor vandet gerne vil søge hen.

Og i mange tilfælde er der tale om byggeri, der har fundet sted inden for de seneste årtier.

Med den stigende velstand har flere fået råd til at købe både hus og bil. Derfor er vi ikke så afhængige af at bo tæt på vores arbejdsplads som i tidligere tider. Og samtidig er der sket en såkaldt suburbanisering. Især i 1960'erne fik de større byer travlt med at udvide sig. Nye områder blev bebygget. Og tit i naturskønne omgivelser. Det kan jo være attraktivt at bo tæt ved fjord, å eller sø.

Det har så bare haft den konsekvens, at mange af disse huse i dag er følsomme, når vandstanden stiger som følge af stormflod eller massiv regn. Ofte kan en vandstandsstigning på 1-2 meter oversvømme et helt parcelhuskvarter. Med enorme skader til følge. Og det gavner næppe heller prisen på husforsikringen. For ikke at tale om husenes salgsværdi.

Se kort: Hvilke steder er mest sårbare over for øget havniveau? Se Danmarkskort i denne artikel. Og her kan du se, hvilke områder der er særligt udsatte ved Roskilde og Holbæk Fjord.
Før var der mark
 Der er meget fokus på, at vi har fået "vildere vejr", og at vi i stigende grad oplever klimaforandringer. Men man må spørge: Hvad har egentlig forandret sig mest? Er det vejret - eller er det vores bosætning?

Inden boligbyggerierne for alvor tog fart i 1960'erne var der enge og marker på de steder, hvor man i de senere år har oplevet de største skader efter oversvømmelser. Hvis eksempelvis det område, der hedder Jyllinge Nordmark, var blevet oversvømmet i 1950'erne, så var der højst en landmand eller to, der havde ærgret sig. Og måske var de heller ikke blevet så overrasket. Området ligger nemlig både ned til en å og til fjorden. Vandet er lige om hjørnet.


Luftfoto fra 1954. Jyllinge Nordmark er ren landbrugsjord. Men nærheden til kysten og åen er et varsel om potentielle oversvømmelser.

Luftfoto fra i dag. Området er bebygget helt ud til åen og kysten. En vandstigning på mere end 1 meter vil føre store ødelæggelser med sig.

I dag bor der hundredevis af mennesker i Jyllinge Nordmark. Mennesker, som blev rigtig trætte af stormen Bodil, da den i december 2013 fik vandstanden i Roskilde Fjord til at stige voldsomt. Og ja, Bodil var ødelæggende. Men ødelæggelserne skyldtes først og fremmest, at der var noget at ødelægge. Nemlig huse og ejendele, som ikke fandtes i 1950'erne. (Se artikel med billedserie her.)

Tilsvarende i den lille by Elling ved Frederikshavn. Elling var blandt de steder, som blev hårdest ramt, da der midt i oktober 2014 faldt usædvanligt mange millimeter nedbør inden for et par dage.


Elling i 1954. Landsbyen ligger langs vejen i bunden af billedet. Alt nordfor er marker.
Elling i dag. Et stort område nord for den gamle hovedgade er bebygget.

Elling ligger i en højde af 4-6 meter over havet. Og er næsten blottet for væsentlige terrænforskelle. Så når først Elling Å, der løber lige syd for hovedgaden, går over sine bredder, så er fanden løs. (Se billedserie her.)

Menneskeskabt gange to
 For nogle årtier tilbage ville det have betydet, at en håndfuld huse blev oversvømmet. I dag bor der over tusind mennesker i Elling. De har næppe forventet pludselig at stå i vand til knæene. Og man kan måske heller ikke bebrejde datidens byplanlæggere og entreprenører noget.

Rapport bekræfter: Siden offentliggørelsen af denne artikel har Naturstyrelsen udgivet en rapport, der bekræfter Danskebjerge.dk's pointer vedr. sammenhængen mellem klimaforhold og bosætning.
Læs mere i dette blogindlæg.
Men faktum er: For en generation eller to siden var det primært markarealer, der var blevet oversvømmet. Nu er det huse, og det er byggeriet af disse huse, som er den vigtigste forudsætning for katastrofen.

Ikke dermed sagt, at klimaforandringer preller helt af på Danmark. De ser tværtimod ud til at give mange udfordringer i de kommmende årtier. Og der er endda tegn på, at de er menneskeskabte - et produkt af det moderne samfund. Men vi bør ikke glemme, at det moderne samfund også har medført byggeri på udsatte steder i naturen. Det er kombinationen af disse to ting, der kan koste dyrt.

Fremtiden kan kræve etablering af flere diger for at beskytte yderlige boligområder mod vandmasser.

Fotos: Danskebjerge.dk.
Luftfotos: Danskebjerge.dk/COWI/miljoegis.mim.dk


Se også:     Flygt op i bjergene    Efter Bodil    Klar til klammere klima? (blog)    Havets bjerge