|
|
|
DER ER KOLDT PÅ TOPPEN - OGSÅ I DANMARK (1:2)
Men de grundlæggende fysiske love er de samme over alt på kloden: Jo længere man kommer til vejrs, desto koldere bliver det. Det vil sige, at når man ligger på stranden, og sveden pibler frem, så gør den det ikke kun på grund af solens stråler og det opvarmede sand, men også fordi lufttemperaturen her er så høj, den nu kan blive. Al luft oven over dig er koldere, og hvis du bevæger dig ind i landet, og terrænet stiger, så vil temperaturen gradvist falde. På en varm sommerdag med blå himmel vil temperaturen typisk falde med ca. 1 grad pr. 100 meters opstigning. Det siger sig selv, at det er i lande med klipperigt terræn og dybe dale, at de største temperaturforskelle forekommer, ofte på adskillige grader. Og det er værd at tage bestik af, når man er afsted som dansk turist. Hvis man f.eks. vil have garanti for sne på skiferien, så skal man tage hen til de destinationer, der ligger højest oppe i bjergene. Og hvis man på sommerferien er træt af de kogende temperaturer, så kan man søge op over trægrænsen og blive kølet lidt ned. Største forskel er på Møn Men selvom målestokken er en lidt anden i Danmark, så gør det samme fænomen sig gældende her. Mest udpræget er det naturligvis i de egne, hvor der er de største og mest pludselige ændringer i terrænhøjden. På oversigten herunder ses de bakker, der har det største fald, når man står på toppen og bevæger sig 1 kilometer bort derfra i en lige linje. Det antal højdemeter, som terrænforskellen udgør, har Danskebjerge.dk valgt at kalde peak-factor'en. Oversigten viser altså eksempelvis, at hvis du går fra Vejrhøjs top og ned til kysten, som ligger en kilometer fra toppen, så stiger temperaturen undervejs med ca. 1,2 grader, vel at mærke i tørt vejr.
Tallene i parentes angiver bakkernes naturlige højde i de tilfælde, hvor der er en gravhøj på toppen. Se flere markante danske skråninger her. Som det fremgår, er temperaturdifferencen mindre, når vejret er fugtigt. Det skyldes, at fugtig luft har det med at afgive energi til den omkringliggende luft. Dette medfører igen en lille opvarmning, som delvist modvirker den generelle nedkøling af luften ved terrænstigningen.
Et af de områder i Danmark, hvor klimaforskellene er tydeligst, er på Bornholm. Her er der store arealer midt på øen med en terrænhøjde på over 100 meter. Det betyder ifølge Naturstyrelsen, at årstemperaturen på det centrale Bornholm er næsten ½ grad lavere end ude ved øens kyster. Det har den sideeffekt, at luften og den vanddamp, der er i den, afkøles og fortættes på sin vej ind over øen. Derfor falder der mere regn på de højtbeliggende steder. Vejrstatistikken viser det tydeligt. I Rønne falder der årligt 539 mm nedbør. Det er under landsgennemsnittet. I Almindingen falder der 712 mm, hvilket er over gennemsnittet. Og på Christiansø er tallet sølle 419 mm. Når især Christiansø og det østlige Bornholm har så godt vejr (Svaneke kæmper med Skagen om at være Danmarks solrigeste by), så hænger det i væsentlig grad sammen med, at disse områder ligger i læ af det høje Midtbornholm. Terrænforskellen har således flere klimatiske konsekvenser. (Se også Bornholm.info.)
Apropos læ: Lad os forestille os, at du står på toppen af Aborrebjerg på en kølig dag. Her er landskabet ganske åbent, og hvis temperaturen på stedet er 10 grader, samtidig med at det blæser, kan det være en ret isnende oplevelse. En let kuling fra den dominerende vindretning vest vil føles som 0 grader, jf. det såkaldte kuldeindeks. Står man derimod nede ved klintekysten, knap 1 kilometer væk, er der kraftig læ for vestenvinden og måske kun en svag vind. Dette vil føles som 9 grader. Læg dertil temperaturdifferencen forårsaget af forskellen i terrænhøjden. Det giver en de facto temperaturdifference på 1,43 grader (på en klar dag) og oveni en difference i kuldeindekset på 9 grader, altså i alt næsten 10,5 graders forskel. Pas på isen i højderne Eksemplet fra Høje Møn illusterer samtidig, at de terrænbetingede temperaturforskelle, man finder i Danmark, trods alt er af en så beskeden størrelse, at de er svære for os at registrere i konkrete situationer. Der er nemlig andre faktorer, der bestemmer variationen i temperaturerne og oplevelsen af dem
En situation, hvor sammenhængen mellem terræn og temperatur dog kan blive ganske reel, er når der kommer is og sne. I vintermånederne ligger temperaturen i Danmark ofte omkring frysepunktet, og så skal der ikke så meget til, før at en tilsyneladende sikker vej bliver forvandlet til en skøjtebane. Det vil der alt andet lige være størst risiko for, når man er kommet lidt opad i terrænet. Danskere, der bor i et bakket landskab, vil tilsvarende kunne se med egne øjne, at sneen bliver liggende lidt længere på bakketoppene end nede i dalen. TV2 Vejret bragte for nogle år siden et konkret eksempel på dette. (Hvis linket er nede, klik her.) Se også: Her er vejret værst Danmarks største skråninger Aborrebjerg størst Bor du højt nok? Danmarks toppunkter | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
