DER ER KOLDT PÅ TOPPEN - OGSÅ I DANMARK (1:2)

Hvis man tager det 22 meter høje tårn med i beregningen, er der ca. 184 meter fra Rytterknægten og ned til Østersøen. Når himlen som her er blå, og luften klar, betyder det en forskel i temperatur på næsten 2 grader.
Forfrysninger er noget af det værste, en bjergbestiger kan blive udsat for. Også i Danmark lurer faren. Omend temperaturforskellene her er knap så dramatiske som i Alperne eller Himalaya.

Men de grundlæggende fysiske love er de samme over alt på kloden: Jo længere man kommer til vejrs, desto koldere bliver det. Det vil sige, at når man ligger på stranden, og sveden pibler frem, så gør den det ikke kun på grund af solens stråler og det opvarmede sand, men også fordi lufttemperaturen her er så høj, den nu kan blive. Al luft oven over dig er koldere, og hvis du bevæger dig ind i landet, og terrænet stiger, så vil temperaturen gradvist falde. På en varm sommerdag med blå himmel vil temperaturen typisk falde med ca. 1 grad pr. 100 meters opstigning.

Det siger sig selv, at det er i lande med klipperigt terræn og dybe dale, at de største temperaturforskelle forekommer, ofte på adskillige grader. Og det er værd at tage bestik af, når man er afsted som dansk turist. Hvis man f.eks. vil have garanti for sne på skiferien, så skal man tage hen til de destinationer, der ligger højest oppe i bjergene. Og hvis man på sommerferien er træt af de kogende temperaturer, så kan man søge op over trægrænsen og blive kølet lidt ned.

Største forskel er på Møn
Men selvom målestokken er en lidt anden i Danmark, så gør det samme fænomen sig gældende her. Mest udpræget er det naturligvis i de egne, hvor der er de største og mest pludselige ændringer i terrænhøjden.

På oversigten herunder ses de bakker, der har det største fald, når man står på toppen og bevæger sig 1 kilometer bort derfra i en lige linje. Det antal højdemeter, som terrænforskellen udgør, har Danskebjerge.dk valgt at kalde peak-factor'en. Oversigten viser altså eksempelvis, at hvis du går fra Vejrhøjs top og ned til kysten, som ligger en kilometer fra toppen, så stiger temperaturen undervejs med ca. 1,2 grader, vel at mærke i tørt vejr.


Navn på
bakke
Navn på
højdedrag
Højeste
punkt
Laveste
punkt
Temperatur-
diff., tørt
Temperatur-
diff., fugtigt
Aborrebjerg Høje Møn
(kort)
Bakketoppen:
143 moh.
Østersøkysten:
0 moh.
 1,43 grader  0,72 grader
Himmelbjerget Søhøjlandet Bakketoppen:
147 moh.
Julsøs bred:
21 moh.
 1,26 grader  0,63 grader
Vejrhøj Vejrhøj-buen
(kort)
Bakketoppen:
121 (113) moh.
Nekselø Bugt:
0 moh.
 1,21 grader  0,61 grader
Storeknøs Søhøjlandet Bakketoppen:
129 moh.
Julsøs bred:
21 moh.
 1,08 grader  0,54 grader
Blæsbjerg Nord-Bornholm
(kort)
Bakketoppen:
108 moh.
Havnen i Vang:
5 moh.
 1,03 grader  0,52 grader
Hohøj Mariager Fjord
(kort)
Bakketoppen:
110 (98) moh.
Marenmølle Bæk:
7 moh.
 1,03 grader  0,52 grader
Trehøje Mols Bjerge Bakketoppen:
127 (123) moh.
Skellerup Ådal:
25 moh.
 1,02 grader  0,51 grader

Tallene i parentes angiver bakkernes naturlige højde i de tilfælde, hvor der er en gravhøj på toppen. Se flere markante danske skråninger her.

Som det fremgår, er temperaturdifferencen mindre, når vejret er fugtigt. Det skyldes, at fugtig luft har det med at afgive energi til den omkringliggende luft. Dette medfører igen en lille opvarmning, som delvist modvirker den generelle nedkøling af luften ved terrænstigningen.

Dansk temperaturhop som på fransk bjerg

At vejret i Danmark kan ændre sig markant, kom der et eksempel på den 26.-27. november 2013. På få timer slog vejret helt om - fra klart og koldt til gråt og mere lunt. Dette omslag blev fulgt af et stort temperaturspring, som i Isenvad i Midtjylland var på mere end 15 grader inden for blot ét døgn: Fra -7,5 tirsdag morgen kl. 7 til +8,1 onsdag morgen kl. 7.

Et sådant hop i temperaturen svarer til, hvad man vil opleve, hvis man bevæger sig fra bunden af det franske bjerg Mont Ventoux og op til toppen. Højdeforskellen her er nemlig godt og vel 1500 meter, og temperaturen falder med op til 1 grad pr. 100 meter.
Klippeø med klare klimaforskelle
Et af de områder i Danmark, hvor klimaforskellene er tydeligst, er på Bornholm. Her er der store arealer midt på øen med en terrænhøjde på over 100 meter. Det betyder ifølge Naturstyrelsen, at årstemperaturen på det centrale Bornholm er næsten ½ grad lavere end ude ved øens kyster. Det har den sideeffekt, at luften og den vanddamp, der er i den, afkøles og fortættes på sin vej ind over øen. Derfor falder der mere regn på de højtbeliggende steder.

Vejrstatistikken viser det tydeligt. I Rønne falder der årligt 539 mm nedbør. Det er under landsgennemsnittet. I Almindingen falder der 712 mm, hvilket er over gennemsnittet. Og på Christiansø er tallet sølle 419 mm.

Når især Christiansø og det østlige Bornholm har så godt vejr (Svaneke kæmper med Skagen om at være Danmarks solrigeste by), så hænger det i væsentlig grad sammen med, at disse områder ligger i læ af det høje Midtbornholm. Terrænforskellen har således flere klimatiske konsekvenser. (Se også Bornholm.info.)

Det er af flere årsager lunere at stå for foden af Møns Klint end oven på den.
Læ som vejrfaktor
Apropos læ: Lad os forestille os, at du står på toppen af Aborrebjerg på en kølig dag. Her er landskabet ganske åbent, og hvis temperaturen på stedet er 10 grader, samtidig med at det blæser, kan det være en ret isnende oplevelse. En let kuling fra den dominerende vindretning vest vil føles som 0 grader, jf. det såkaldte kuldeindeks.

Står man derimod nede ved klintekysten, knap 1 kilometer væk, er der kraftig læ for vestenvinden og måske kun en svag vind. Dette vil føles som 9 grader. Læg dertil temperaturdifferencen forårsaget af forskellen i terrænhøjden. Det giver en de facto temperaturdifference på 1,43 grader (på en klar dag) og oveni en difference i kuldeindekset på 9 grader, altså i alt næsten 10,5 graders forskel.

Pas på isen i højderne
Eksemplet fra Høje Møn illusterer samtidig, at de terrænbetingede temperaturforskelle, man finder i Danmark, trods alt er af en så beskeden størrelse, at de er svære for os at registrere i konkrete situationer. Der er nemlig andre faktorer, der bestemmer variationen i temperaturerne og oplevelsen af dem
Næsby Bro på Midtsjælland en vinterdag. Fra bro til bakketop er der en højdeforskel på ca. 50 meter.
(eksponering for sol og vind, tidspunkt på dagen, omslag i vejret osv.), og flere af disse er mere markante end de terrænbetingede. For ikke at tale om det forhold, at vi selv ændrer temperatur: Hvis man går ad stien fra Julsø op til toppen af Himmelbjerget, falder lufttemperaturen undervejs - men de fleste vil nok få det varmere i kroppen pga. den fysiske anstrengelse ved opstigningen!

En situation, hvor sammenhængen mellem terræn og temperatur dog kan blive ganske reel, er når der kommer is og sne. I vintermånederne ligger temperaturen i Danmark ofte omkring frysepunktet, og så skal der ikke så meget til, før at en tilsyneladende sikker vej bliver forvandlet til en skøjtebane. Det vil der alt andet lige være størst risiko for, når man er kommet lidt opad i terrænet.

Danskere, der bor i et bakket landskab, vil tilsvarende kunne se med egne øjne, at sneen bliver liggende lidt længere på bakketoppene end nede i dalen. TV2 Vejret bragte for nogle år siden et konkret eksempel på dette. (Hvis linket er nede, klik her.)




Se også:     Her er vejret værst     Danmarks største skråninger    Aborrebjerg størst    Bor du højt nok?    Danmarks toppunkter