HIRTSHALS-SINDAL - FAKTA

Den nordvestlige side af Jylland er mest kendt for strand og klit. Så meget desto mere overrasker dette højdedrag, der med sine kuperede vidder giver beskueren en vældig fin bakkeoplevelse.



     
Højeste punkt: Teglhøj, 93 moh.   |  Største peak-factor: Teglhøj, 65 m.   |  Områdets størrelse: Ca. 80 km².

Geografi:
Højdedraget strækker sig fra den lille by Horne, der ligger umiddelbart sydøst for havnebyen Hirtshals, og ned til Sindal, ca. 15 km længere mod sydøst. Bakkestrøget er hele vejen mellem 3 og 5 km bredt.

Fra bakkepartiet omkring Hellehøj (88 moh.) er der gode udsigter ud over det skarptskårne landskab med kornmarker og overdrev.

Baggrund:
Dette højdedrag skiller sig markant ud fra det ellers ganske jævne nordvestlige Vendsyssel. Alligevel er det ikke til at opstøve et navn på området! Faktisk lever det en så anonym tilværelse, at Danskebjerge.dk selv har måttet opfinde et navn, nemlig efter de to byer, der ligger i hver sin ende af højdedraget: Hirtshals og Sindal. Se også kortet.

Geologisk har Hirtshals-Sindal-højdedraget en del til fælles med højdedragene Tolne-Sæby og Jyske Ås. Alle er israndsdannelser, som altså markerer, hvor gletsjerens front har gjort ophold. I lighed med de to "nabohøjdedrag" er Hirtshals-Sindal ikke nogen afrundet bakkekam (som f.eks. israndsdannelsen Vejrhøj), men et meget ujævnt landskab med mange stigninger og fald imellem hinanden. Dette må tilskrives afsmeltningsprocessen ved istidens slutning, hvor dødis og smeltevand rokerede om på store bunker grus, sand og ler.

Hirtshals-Sindal adskiller sig fra andre højdedrag ved at være næsten blottet for skov. Det betyder, at det til tider blæser temmelig meget på bakketoppene, men samtidig er der den åbenlyse fordel, at bakkerne træder tydeligt frem i landskabet, og at man kan nyde udsigterne i alle retninger.
Mens toppen af Hellehøj ifølge de officielle kort ligger 88 moh., så har det stedlige skilt lagt en meter mere på. Hvilket dog ikke ændrer væsentligt på udsigten, som nydes bedst her fra Hellehøjs postament. Der findes en del Bjergby'er i Danmark, men denne har en beliggenhed, der gør navnet særlig berettiget. I øvrigt ligger landsbyens østlige ende 33 meter højere end dens vestlige.
Terræn: Det omgivende landskab ligger i 20-30 meters højde over havet, mens højdedraget flere steder når op i over 80 moh. Blandt de mest imposante toppe er Tornby Bjerg (84 moh.), Hellehøj (88 moh.), Bavnehøj (86 moh.) og Teglhøj (93 moh.). Ved flere af disse - dog mest dem i den nordvestlige ende - befinder sig også nogle ganske seje asfalterede stigninger, f.eks.:

På dette stykke af Rugtvedvej stiger terrænet med næsten 10 %.
  • Hellehøjvej (Hellehøj): stiger 3,3% i snit over 1350 m
  • Rugtvedvej (Hellehøj) : stiger 3,1% i snit over 1500 m
  • Bjergvej (Tornby Bjerg): stiger 4,8% i snit over 775 m
  • Snevrevej (Engbjerg): stiger 4,1% i snit over 950 m

    Desuden er der ved landsbyen Horne nogle mindre, men stejlere stigninger.

    Nær Horne finder man også områdets stejleste skråning. Lige ved landevejen ind mod Hirtshals stiger terrænet fra 22 op til 57 moh. over en strækning på blot 150 meter. Det giver en gennemsnitlig stigning på godt 23%. Desværre er der ingen stier på strækningen, men i kraft af sin beliggenhed er Terpet, som toppen hedder, et iøjnefaldende vartegn for Hirtshals.

    I motionsøjemed er Hirtshals-Sindal-højdedraget først og fremmest interessant for cyklister, der godt vil meget op og ned, men som også kan klare sig uden de helt store enkeltstående stigninger. Der er mange asfaltveje på kryds og på tværs af højdedraget, men man skal være på vagt over for veje, der slutter blindt eller går over i grus.

    For løbere og mountainbikere er stedet ikke optimalt. Nok er der en del grusveje, men de er ikke så systematisk bundet sammen. På det punkt mærker man bagsiden af den fraværende skov. Skove kan beskyldes for meget, men i modsætning til (private) marker er de oftest bedre forsynet med stisystemer.

    (Alle fotos: Danskebjerge.dk)