2015: STORE EVENTS ØGER INTERESSEN FOR BAKKER

I de sidste 12 måneder er der stadig flere, der har besøgt Danskebjerge.dk. Og fremgangen ses også på YouTube, Facebook og andre platforme.
Tidligere status-
opgørelser:


  • Sommer 2009
  • Vinter 2009/10
  • Vinter 2010/11
  • Vinter 2011/12
  • Vinter 2012/13
  • Vinter 2013/14
  • Vinter 2014/15

  • Det er især i sommerhalvåret, at folk klikker ind på Danskebjerge.dk. De varme måneder har i det hele taget udviklet sig til en højsæson for sitet. En af årsagerne er store sportsbegivenheder som Tour de France og Post Danmark Rundt. Disse events vækker interessen for udfordringerne i det danske landskab, og så går mange ind på Danskebjerge.dk. Her kan man f.eks. få at vide, hvordan de sværeste danske stigninger klarer sig i sammenligning med de udenlandske. Ofte finder man også helt nye analyser, som tager udgangspunkt i aktuelle ruter og løb.

    Den måned med flest besøgende i 2015 var juli. Her var der 598 unikke besøg og 1341 sidevisninger - vel at mærke pr. dag. I hele 2015 kom antallet af unikke daglige besøg op på lidt over 500 i snit. Det gennemsnitlige antal sidevisninger har akkurat rundet 1000 pr. dag.

    Statistikken viser også, at mange besøg kommer via søgninger på f.eks. Google. I Danskebjerge.dk's første år var det i højere grad links på andre sites, der forøgede trafikken.

    UDVIKLING I BESØGSTAL PÅ DANSKEBJERGE.DK:
    2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
      Sidevisninger 104.122 129.919 169.833 232.341 314.852 351.871 395.787
      Unikke besøg 33.241 51.061 74.099 98.739 125.362 163.651 181.257
    Mest læste sider i 2015:

    1. De højeste danske bakketoppe
    2. De hårdeste danske løbeevents
    3. Her er de 20 stejleste veje
    4. Mest udfordrende danske bakker
    5. Største danske skianlæg
    Danskebjerge.dk har traditionen tro også fået en del omtale i forskellige medier. Således har eksempelvis Politiken, Midtjyllands Avis, Randers Amtsavis, Vejle Amts Folkeblad, Cykelmagasinet og Bornholm.nu omtalt sitet. Danskebjerge.dk bruges i stigende grad i undervisningen på skoler og uddannelsesinstitutioner. Blandt andet kan nævnes, at der til et kompendium på Københavns Universitet er blevet brugt materiale fra Danskebjerge.dk.

    Ja, og sågar i litteraturen kan man møde Danskebjerge.dk! Der er nemlig udkommet en bog, som Danskebjerge.dk spiller en rolle i. I bogen, der hedder "Atlas over Vejle" skildrer multikunstnerne Peter H. Olesen og claus ejner (ja, sidstnævntes navn skal skrives med lille) deres forhold til den kuperede by. Bogen udkom i slutningen af 2014, men det er først i 2015, at undertegnede blev opmærksom på den. Absolut anbefalelsesværdig læsning.


    Fra "Atlas over Vejle": Bogen består af små selvbiografiske tekster, hvor forfatteren Peter H. Olesen bl.a. beskriver terrænet i den østjyske by. Ét sted er Danskebjerge.dk citeret som en såkaldt "ready-made", hvilket vil sige, at noget, der er taget fra virkeligheden, fremstilles som et kunstværk. Tekststykket ovenfor er dog fra en anden af mine favoritsider i bogen, hvor Kiddesvej omtales.
    Hvis du vil have et samlet overblik over Danskebjerge.dk's artikler fra 2015 og tidligere år, så klik på "Artikler" ude i venstre spalte. Eller benyt dig af den tematiske inddeling af de mange artikler, som efterhånden ligger på sitet: Kig under "Temaer".