ANALYSE AF DEN DANSKE GIRORUTE (Danskebjerge.dk)

SANDHEDER OG USANDHEDER OM DE DANSKE GIRO-RUTER

Giro d'Italias besøg i Danmark har allerede kastet en masse omtale af sig, og der er mange, der har en mening om ikke mindst de ruter, som rytterne skal ud på. Men hvad er op og ned i det, der er blevet - og vil blive - sagt om de 405 kilometer dansk landevej, der indgår i årets Giro?

Se også gennemgangen: Så svære er de tre etaper.

Danskebjerge.dk vil nedenfor prøve at vurdere nogle af de fremherskende forestillinger og påstande om de danske Giro-etaper.

UDSAGN 1: Enkeltstarten er lige ud ad landevejen.

Delvist sandt. Terrænet er ret fladt, men i starten er der rigtig mange 90 graders sving. Det kan blive afgørende, hvordan rytterne hver især håndterer disse sving, da der formentlig kun vil være få sekunder imellem de hurtigste, når de kommer i mål. Desuden kan regnvejr gøre svingene farlige.

Smedebakken ved Tønning er klart den hårdeste stigning, som Giro-rytterne vil møde på deres tur gennem Danmark.

UDSAGN 2: Bakkerne i Lemvig og i Søhøjlandet kan blive springbræt til afgørende angreb.

Næppe. Ingen af dem overstiger 75 højdemeter, og stigningsprocenterne er for det meste under 10. Så de har hverken størrelsen eller stejlheden til at kunne skabe splittelse for alvor. Mere afgørende er dog, at de ligger så langt fra mål: I begge tilfælde 70-80 kilometer derfra. Hovedfeltet har dermed masser af tid til at indhente de udbrydere, der måtte være.

UDSAGN 3: Den kraftige vind ude ved Vesterhavet kan overraske.

Næppe. Godt nok har vinden frit spil frem til kysten, og mange kender jo de voldsomme bølger ved den jyske vestkyst. Men der er en tendens til at glemme, at der er klitter langs med kystvejen. De yder en betydelig beskyttelse mod eventuel vestenvind. Derfor er det nok snarere inde på den gamle jyske hede, at vinden har en rolle at spille. Men igen: Hvor tit har blæsten skabt splittelse i et internationalt cykelløb på dansk grund? Der er langt imellem. Selvom det danske blæsevejr ofte nævnes, når man diskuterer sværhedsgraden ad danske løb.

H.P. Hansensvej i Herning er opløb på både første og anden etape. Den stiger en smule, men ikke nok til at få nævneværdig betydning. (Skærmbillede fra video)

UDSAGN 4: De danske småveje kan være drilske.

Måske nok, men dem vil Giro-rytterne ikke se ret meget til, når de er i Danmark! Til forskel fra etaperne i Post Danmark Rundt, der ganske rigtigt ofte foregår på snævre, krogede veje, så er Giro d'Italia-ruterne mestendels placeret på bred landevej. Undtagelserne er, når feltet ankommer til byer. Derudover er der et par steder ved Lemvig (2. etape) og i Søhøjlandet (3. etape), hvor man kan tale om småveje.

UDSAGN 5: Både anden og tredje etape vil slutte med en massespurt.

Formentlig, ja. Alt tyder på, at hovedfeltet vil kunne holde en konstant høj fart på de sidste kilometer både i Herning og Horsens, og så bliver det svært for de angrebslystne. Men selvfølgelig er der hele tiden en vis risiko for styrt og uheld, som kan skabe ravage. Det så man jo f.eks. til VM i København, hvor Thor Hushovd m.fl. blev fanget bagude.

UDSAGN 6: Giro d'Italias besøg i Danmark kan blive en god forretning.

Ja, måske. Den slags kan være svært at gøre op. En analyse af cykel-VM i København har vist, at arrangementet gav overskud i kraft af de mange tilrejsende cykelfans fra udlandet. Men tre indledende etaper i Giro d'Italia er ikke helt det samme som et VM. Nogen guldgrube bliver det næppe. Den største gevinst vil nok ligge i den prestige, der er forbundet med en succesrig afvikling af så stort og betydningsfuldt et arrangement.

Alle fotos: Danskebjerge.dk