DANSKEBJERGE.DK UNDERSØGER:
 EN KORT, EN LANG - HVILKEN STIGNING SKAL MAN VÆLGE ? (1/2)

Kan man måle sig frem til, om det er den ene eller den anden vej, der er mest krævende? Danskebjerge.dk har gjort et forsøg.
Det er en af de klassiske diskussioner i specielt cykelverdenen: Er det den korte, men stejle stigning, som er hårdest - eller er det den længere, men knap så stejle? Danskebjerge.dk har undersøgt sagen og kan med denne artikel forhåbentlig bringe diskussionen et skridt videre.

Sagen kort: Lad os sige, at du og din cykelmakker mødes på toppen af et bjerg - han er kommet fra den ene side, og du fra den anden. Hans vej har haft en masse hårnålesving, mens din vej har været mere direkte. Han mener, at han har haft det hårdest, for han har kørt længst. Du mener, at din tur var mere krævende, fordi den var stejlere. Hvem har ret?

Svaret afhænger af forskellige faktorer og er en ph.d.-afhandling værdig. Men ét sted skal man jo starte, så undertegnede hyrede sig selv som forsøgskanin. Eksperimentets budget rakte ikke til de franske alper, men mindre kan også gøre det: Turen gik til Vejle, for her findes der nemlig ikke bare stigninger - i flere tilfælde er der også forskellige veje til toppen, og det er helt afgørende for mit lille projekt.

Valget faldt på Kiddesvej og Koldingvej. De har mere end forbogstaverne til fælles. De er anlagt op ad samme skråning og har forskelligartede vejforløb, hvilket gør dem velegnede til sammenligning. Men før jeg kaster mig ud i en gennemgang af selve testen, kommer der lige lidt flere overvejelser. (Og hvis du ikke orker dem, kan du springe til næste side.)

Lige nord for Gudhjem finder man hele to hårnålesving. De gør, at vejen op ad skråningen ikke er helt så stejl, som den ellers ville have været.
Fladere, men længere
 Når man i det hele taget har opfundet fænomenet hårnålesving, så hænger det jo sammen med, at man vil begrænse den modstand, som trafikanter skal overvinde for at komme op ad en stejl stigning. Alternativet er, at køretøjerne (for det er jo de motoriserede trafikanter, som vejmyndigheder primært har i tankerne) simpelthen går i stå, startende med de køretøjer, som har mindst power i forhold til tyngdekraften. I stedet øger man længden af vejen for dermed at sprede den højdeforskel, der skal overvindes, ud på en større strækning.

Hvis man så antog, at stejlhed og vejlængde var to parametre, der vejede lige tungt i udmålingen af en stignings sværhedsgrad, så ville konklusionen være ret ligetil. Så ville alene højdeforskellen på stigningen afgøre dens grad af hårdhed. Eksempelvis ville en stigning, der er 1 kilometer lang og har en stigningsprocent på 10 i snit, have samme sværhedsgrad som en stigning, der er 10 kilometer lang og har en stigningsprocent på 1 i gennemsnit.

Der er faktisk noget besnærende enkelt ved den tese. Men mange cyklister vil afvise den.

Deltagere i Grejsdalsløbet kæmper sig op ad den op til 19,5% stejle Gl. Kongevej.
De oplever jo, at det er meget mere frygtindgydende at skulle presse sin cykel op ad asfalt, der har tocifrede stigningsprocenter. Det går langsomt, og det gør ondt, og hvis det for alvor bliver stejlt, truer den helt store og pinlige katastrofe: at man ikke længere kan træde pedalerne rundt og derfor må stige af cyklen - hvis man da når det, inden den vælter!

En moderat og jævnt stigende strækning er derimod en overskuelig og kontrollabel opgave. Her slipper både ben og kredsløb for den helt store belastning, så det er mindre hårdt, lyder argumentet.

Skelner mellem hård og stejl
 Der er noget rigtigt i begge ovennævnte udlægninger. Derfor har Danskebjerge.dk også altid skelnet mellem to begreber: hårdhed og stejlhed.

Hårdhed er udtryk for en stignings størrelse og dermed den samlede mængde energi, der skal bruges for at komme over den. Den kan være stejl samtidig - men behøver ikke være det. Dog skal der være en mærkbar hældningsgrad. Danskebjerge.dk opererer normalt med en minimumsgrænse på 3%. Men det ændrer ikke ved, at en lang stigning på 3-4% procent altså nemt kan være hårdere end en "mur" på over 10% - simpelthen fordi den lange har flere højdemeter.

"Murens" sværhedsgrad kommer derimod tydeligst til udtryk i dens stejlhed. Her bliver det at komme fremad og opad i sig selv en kamp, og kroppens maksimale ydeevne bliver sat på en prøve. Gearingen må ikke være for tung, hvis man skal klare bestigningen, og det er heller ikke nogen fordel at have ekstra kilo på sidebenene. Lyspunktet er, at de fleste veje med meget høje stigningsprocenter også er relativt korte - ja, faktisk mindre hårde! Så det handler om at udholde pinen, i den tid den varer.

Ved at skelne mellem hårdhed og stejlhed får man nemmere ved at sammenligne stigninger og udveksle synspunkter på en meningsfuld måde. Alt for mange diskussioner om stigninger er endt blindt, fordi parterne har forskellig opfattelse af, hvad der ligger i de begreber, de bruger.

Nå, men én ting er begreber. Hvad siger fysiologien selv? Det var det, jeg ville undersøge ved mit besøg i Vejle.

LÆS OM SELVE TESTEN HER!


Se også:     Testen: Kiddesvej versus Koldingvej    Historien om Kiddesvej    Danske hårnålesving