DANSKEBJERGE.DK UNDERSØGER:
EN KORT, EN LANG - HVILKEN STIGNING SKAL MAN VÆLGE ? (2/2)

Krydset, hvor vejene skilles. Koldingvej slår en bue mod vest, mens Kiddesvej stiler direkte mod skråningen.
Kiddesvej mod Koldingvej. Det er mellem dem, kampen står. Eller det vil sige: Det er mig, der skal kæmpe. Det er nemlig to temmelig gedigne danske stigninger, jeg skal op ad. Flere gange.

Forinden har jeg sikret mig, at hver tur starter og slutter i samme højde. På den måde er det hele reduceret til et spørgsmål om stejlhed og længde. Selv ydre forhold som vindretning er nogenlunde neutraliseret, da der geografisk ikke er mange meter mellem start- og slutpunkterne.

Her er en sammenfatning af de to asfalterede stigningers egenskaber:

FAKTA OM DE TO STIGNINGER:
Bund Top Forskel Længde Stigning
Kiddesvej (til Foran Møllen) 6,5 moh. 49 moh. 42,5 m 330 meter 12,9% i snit
Koldingvej (til Foran Møllen) 6,5 moh. 49 moh. 42,5 m 800 meter 5,3% i snit

Sammenligningen viser, at Kiddesvej er 2½ gang så stejl som Koldingvej. Men i virkeligheden opleves forskellen som endnu mere markant. For mens Koldingvej har en konstant, moderat stigningsprocent - det er jo pointen med vejens store bue -, så er Kiddesvejs stigningskurve mere afvekslende. Kiddesvejs stejleste sektion ligger omtrent to tredjedel oppe, hvor stigningsprocenten kortvarigt når 19. Et højt tal, selv efter international målestok.

Men tilbage til krydset Koldingvej-Kiddesvej. For det er her, starten til første testtur skydes i gang.


Turene starter oppe i højre hjørne af kortudsnittet, hvor kun få meter adskiller startpunkterne. Derefter slår Koldingvej en stor bue ud mod vest, men kommer igen tæt på Kiddesvej ud for den gamle vindmølle.

Pulsen er tocifret, benene helt friske. Alligevel går der ikke lang tid, før Kiddesvejs stejle asfalt mærkes på hjerterytmen. Det stejleste punkt tvinger pulsen op på 156. Jeg føler mig dog nogenlunde i kontrol (fra min deltagelse i motionsløbet Kongeetapen ved jeg, at det er en del sværere med 170 kilometer i lårene). Gennemsnitsfarten lander på 12 km/t, inkl. start og stop ved lav fart.

Et enkelt flueben ud for Kiddesvej. Derpå ned ad Koldingvej. Uden pedaltråd, med dalende puls. En 180 graders vending ved Koldingvej-Kiddesvej-krydset og så i gang med eksperimentets anden akt.

Ud over at have en anden stejlhed og længde er Koldingvej meget bredere end Kiddesvej, og da der heller ikke er så meget bebyggelse langs vejen, er fartoplevelsen en anden. Det stiller større krav til selvdisciplinen. Man får ikke den høje puls "forærende" som på Kiddesvej.

I mål fortæller pulsuret, at hjertet i snit har slået 138 slag pr. minut. Det er fem flere end på Kiddesvej-turen. Til gengæld har den maksimale puls ligget tre slag under.

Pulskurve for tredje tur på Kiddesvej. Maxpulsen er den højeste for alle seks testture, men gennemsnitspulsen lander på et moderat niveau, fordi startpulsen er nede på godt og vel 100 og først skal arbejdes op.

Pulskurve for tredje tur på Koldingvej. Sammenlignet med Kiddesvej-turen ovenfor varer det nogle sekunder længere, før pulsen passerer de 150. Til gengæld ligger den på et højt niveau i noget længere tid. Deraf den højere gennemsnitspuls, trods lavere maxpuls.

Det har ikke været et nødvendigt kriterie, at pulsen skulle være helt ens på opstigningerne. Det ville have krævet et mere avanceret setup. Og måske flere kasserede testture. Det har jeg hverken tid, penge eller fysik til.

Men pointen med, at den stejle, men korte stigning giver lavere gennemsnitspuls og højere maxpuls, er alligevel interessant. Det afspejler jo en forskel i de to stigningers forløb og i den måde, de belaster cyklisten på.

Forfatteren til denne artikel har adskillige gange udsat sig selv for Kiddesvej. Her er det i en udgave af motionsløbet Kongeetapen, hvor der sad betragteligt flere kilometer i benene end ved de korte testture i 2014.
Ser man på tidsforbruget på de to første testture, er differencen lidt mere markant, end jeg havde ventet. Jeg brugte 1 minut og 39 sekunder på Kiddesvej og 2 minutter og 34 sekunder på Koldingvej. Det vil sige ca. 50% mere tid på Koldingvej. På forhånd havde jeg godt nok regnet med, at turen op ad Koldingvej var langsommere. Strækningen er trods alt adskillige hundrede meter længere. Men så stor en tidsforskel er alligevel lidt overraskende.

Det ændrer de efterfølgende ture ikke ret meget på. I alt gennemføres tre opstigninger ad Kiddesvej og tre opstigninger ad Koldingvej. Samme intensitet og tempo tilstræbes. Tendensen er dog, at både den gennemsnitlige og den maksimale puls øges med et par slag. Det kan tilskrives en anelse tiltagende udmattelse - de i alt 250 højdemeter er alligevel noget -, samt at pulsen ikke når helt i bund i pauserne mellem turene. Netop pauserne kan samtidig være medvirkende til den lidt lavere gennemsnitspuls på Kiddesvej. Denne stigning er kortvarig, så den lave udgangspuls får en relativt større vægt her end på den længere Koldingvej.

Anyway, her er det overordnede resultat af testen, hvor det hele er regnet sammen til gennemsnitsværdier:

GENNEMSNITSRESULTATER FRA 3x2 TESTKØRSLER:
Tid Fart Gns. puls Maks. puls
Kiddesvej (til Foran Møllen) 1 min. 38 sek. 12,2 km/t 142 bpm 162 bpm
Koldingvej (til Foran Møllen) 2 min. 28 sek. 19,8 km/t 145 bpm 158 bpm

I ord kan resultatet objektivt sammenfattes således: Tempoet er ca. 50% højere på Koldingvej end på Kiddesvej. Men fordi Koldingvej er ca. 2½ gang længere end Kiddesvej, så er tempoforskellen langt fra nok til at indhente forskellen i distance. Konsekvensen er, at det tager ca. 50% længere tid at få bugt med de 42,5 højdemeter på Koldingvej end de 42,5 højdemeter på Kiddesvej. Endda trods lidt højere gennemsnitspuls på Koldingvej.

Koldingvej, set omtrent fra hjørnet af Kiddesvej.
Vil det så sige, at man altid bør vælge den stejleste løsning for at komme hurtigst frem? Nej, så enkelt er det ikke. Der er mange hensyn, der kan spille ind. Eksempelvis hvordan man vil disponere kræfterne på den rute, man er ved at gennemføre. Desuden spiller den buede vejs forløb højst sandsynligt en vigtig rolle. Koldingvej slår en temmelig stor bue, og man kunne meget vel forestille sig, at en mindre bue og kraftigere hældning vil gøre den fladere stigning mere attraktiv udmålt i tid.

Omvendt må man også bare konstatere, at Kiddesvej er solidt foran på tiden. Og det på trods af, at jeg med mine 80 kilo næppe kan kategoriseres som nogen let bjergrytter. Så det kan virke en smule irrationelt, når så mange motionscyklister frygter den direkte vej. Vel kan den være stejl, men den er også hurtigt overstået.

Her er lidt om, hvornår den ene stigning er at foretrække frem for den anden:

HVILKEN TYPE STIGNING SKAL MAN VÆLGE...
... hvis man vil til toppen hurtigst muligt? >  Kiddesvej
... hvis man vil bruge så lidt energi som muligt? >  Kiddesvej
... hvis man har svært ved at presse sig selv nok på træningsture? >  Kiddesvej
... hvis man vil holde en stabil rytme og høj gennemsnitsfart? >  Koldingvej
... hvis man vil skåne benmuskulaturen mest muligt? >  Koldingvej
... hvis man er bange for at syre til og gå helt i stå og vælte? >  Koldingvej

Der er rigeligt grundlag for flere undersøgelser: andre typer vejforløb, en anden ryttertype, et højere antal testture osv. Danskebjerge.dk hører meget gerne om initiativer og analyser, der kan kaste mere lys over emnet.



Se også:     Teorien: Kiddesvej versus Koldingvej    Bakkelandskabet omkring Vejle    Test: Bakkeløb og puls