|
|
|
Stejle bakker gennemgravet: VEJENE DER GJORDE DANMARK FLADERE Hulveje er Danmarks svar på serpentinersving. Begge har til formål at begrænse stejlheden på en vej. Men hvor det med serpentinersvingene sker ved at forlænge vejforløbene sideværts på den hældende flade, så tager hulvejene en mere direkte linje. Se endnu flere danske hulveje HER.
Betegnelsen hulvej er egentlig selvforklarende. Når noget er hult - udtalt med langt u selvfølgelig! -, så har det en "fordybning eller indsænkning i (midten af) overfladen", som Ordbog over det danske Sprog skriver. En hulvej er med andre ord en vej, der er sænket ned i terrænet. Som trafikant på en hulvej oplever man den ved, at man på begge sider af sig har høje, menneskeskabte skrænter. De ophører igen, når man er nået gennem bakken, eller når man er kommet til terrænets højeste punkt. Med andre ord ændrer hulvejen ikke nødvendigvis ved den højdeforskel, man skal overvinde. Men den reducerer hældningen. Uoverkommelige hældninger Der er vist ikke mange, der tænker over det, men hvis vi ikke havde haft et væld af hulveje i Danmark, ville en del af vores veje være næsten uoverkommelige med andet end motorkøretøjer. For selvom vi ikke har stejle bjergsider, så kan gletsjerskabte bakkeskråninger have kraftige hældninger - nogle gange på 40-70%. En cyklist ville umuligt kunne træde op over sådan en hældning, hvis det var på en vej, der blot fulgte terrænet. Lastbiler måtte også give fortabt uden hulveje.
Aftenen inden disse linjer skrives, kørte jeg på Villa Gallinavej syd for den sjællandske by Haslev. Den er ganske kuperet, men jeg registrerede adskillige steder undervejs, hvor vejen er anlagt som hulvej. Til tider for at udjævne højdeforskelle på bare et par meter. Men det er alt sammen med til at gøre vejen lidt mindre puklet - for ikke at sige mere trafiksikker. Jysk skønhed En af de mest imponerende danske hulveje, jeg har mødt, er Alstrupvej ved Mariager. På det stykke, der går gennem Alstrup Krat, føles det nærmest som om, man befinder sig i bunden af en stor slugt - så høje er hulvejens ledsagende skrænter. Og effekten forstærkes af de træer, der vokser på skrænterne og rager ind over vejbanen. Man får nærmest tunnelsyn på Alstrupvej!
Strækningen er i øvrigt en ganske hård stigning - trods udhulingen. Den er 1350 meter lang og stiger med godt 5% i snit. Stigningen går gennem et fredet oldtidslandskab og slutter oppe ved Hohøj, Danmarks største gravhøj. Forhadte bakker I gamle dage hadede man stigninger. Livet var besværligt nok i forvejen, og markante højdeforskelle i terrænet gjorde bare det hele meget værre. Tag nu det stakkels par, der på Skovgaards maleri "Udsigt over Vejle" fra 1852 må kæmpe sig op ad en af Vejles nordlige bakker. Manden presser på, men okserne ser lidt trætte ud.
Ikke desto mindre ville det have været en endnu mere krævende rejse, hvis ikke vejen, de befinder sig på, havde været en hulvej. Men det er den: Man bemærker bakken til venstre i billedet, som har et unaturligt stejlt fald ned mod vejens overflade. Det er ikke sikkert, at hulvejen udelukkende er gravet. Den kan også være opstået ved mange års brug, således at der gradvist dannes en fordybning i landskabet, som igen trækker yderligere trafik til. I forgrunden af Skovgaards maleri får vi også forklaringen på, hvorfor hulveje er så almindelige i Danmark. Man ser, at terrænet er kraftigt eroderet - øjensynligt af vand, der løber ned mod ådalen. Det siger noget om det danske terræn. Til forskel fra Alperne og de norske fjelde er Danmarks overflade temmelig porøs. Den består ofte blot af grus, sand og ler. Og selvom dette materiale kan give bøvl i nogle sammenhænge (man kan f.eks. se på maleriet, at et stort stykke af grusvejen er styrtet ned i vandløbet), så er det også nemt at grave i. Og dermed også nemt at anlægge hulveje i.
Kommende hulveje Hulvejsprincippet bruges endnu i dag i stor stil, bl.a. når der bygges store motorveje og omfartsveje. Ligesom vejbyggere ikke bryder sig om skarpe sving på denne type veje, så er de heller ikke glade for høje stigningsprocenter, hvis de kan undgås. Så i takt med den fortsatte udbygning af det danske vejnet vil endnu flere bakketoppe blive gennemskåret, for at mennesket kan komme nemmere hen over dem. Fotos og video på siden: Danskebjerge.dk Se mere her: Flere danske hulveje Man gjorde en ås fortræd Gravhøje ødelagt Danske hårnålesving Stejlest i Danmark | |||||||||||||||
