Galleri:
FLERE FLOTTE DANSKE HULVEJE

Hulveje kan være store og små. Beregnet til køretøjer, til trækdyr og til gående. Formålet var rent praktisk, og dog er udseendet ofte også ganske smukt. På denne side har Danskebjerge.dk samlet nogle eksempler fra forskellige egne af landet.

For hvert sted er angivet højdeforskel på den pågældende vejstrækning (dvs. hvor stor en asfalteret bakke der er tale om) og den maksimale højde af de(n) skråning(er), som flankerer vejen. Læs mere generelt om hulveje HER.

I nogle tilfælde er det svært at afgøre, om fordybningen i en hulvej er opstået ved slid, afgravning eller af smeltevand. Det kan være en kombination. Når det gælder asfalterede hulveje, vil der dog nødvendigvis være foretaget en vis afgravning. Se nærmere under beskrivelserne i oversigten.




HULVEJSBANKE. Sted: Jorløsevej, nord for Tissø, Nordvestsjælland. Terrænform: Bakketop. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 6 m. Den indvendige skrånings højde: op til ca. 2 m.

Hulvejsbanke er et par meter højere end selve den gravede skråning. (Foto: Danskebjerge.dk)



KOHAVEVEJ. Sted: Kohavevej, Roneklint, Sydøstsjælland. Terrænform: Bakketop. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 4 m. Den indvendige skrånings højde: op til ca. 3 m.

På et topografisk kort fra sidste del af 1800-tallet ses skråningerne ikke. Så måske er gennemgravningen af bakken et relativt nyt tiltag. (Foto: Danskebjerge.dk)



SANDSKÅRET. Sted: Sandskårsvej, Frederiksværk, Nordøstsjælland. Terrænform: Gammel kystskråning. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 30 m. Den indvendige skrånings højde: op til ca. 14 m.

Hulvejen er en af de mest markante på Sjælland. Oprindeligt kan fordybningen, som vejen ligger i, være delvist naturskabt, men i sin nuværende form er skråningerne tydeligt afgravede. Som det fremgår af billedet, har man - trods den reducerede stejlhed, som man har opnået med hulvejen - anlagt et vigespor for tungere køretøjer. (Foto: Danskebjerge.dk)



REBILDVEJ. Sted: Rebildvej, Skørping, Nordjylland. Terrænform: Smeltevandseroderet dalside. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 70 m. Den indvendige skrånings højde (afgravning): afgravning op til ca. 4 m.

Vejen løber i en kløft mellem to meget høje bakker. Højdeforskellen fra vej til den højeste nærliggende bakketop er ca. 50 meter. Skråningerne synes sine steder påvirket af menneskeskabte afgravninger, men det eneste sted, hvor hulvejen er entydigt menneskeskabt, er ved toppen af bakken. Se en anden, ikke-asfalteret hulvej i området her. (Foto: Danskebjerge.dk)



GREJS BAKKE. Sted: Grejs Bakke, Vejle, Østjylland. Terrænform: Smeltevandseroderet dalside. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 50 m. Den indvendige skrånings højde: op til ca. 5 m.

Det har ikke været helt nemt at anlægge veje i og omkring Vejle, for terrænet går meget op og ned. På Grejs Bakke, som er navnet på den vej, der går op til landsbyen Grejs nede fra Grejsdalen, har man måttet tage flere metoder i anvendelse for at sikre et nogenlunde konstant vejforløb op ad dalsiderne. Man har dels opbygget terrænet og placeret vejbanen ovenpå (på udsnittet af det topografiske kort vises dette som takker langs vejbanen), og dels har man fjernet bidder af skråningen for at give plads til vejen (på kortet angivet som takker langs vejbanen forbundet med en streg på "bagsiden"). På fotoet ses et eksempel på sidstnævnte løsning. En klassisk hulvej er der ikke tale om, da der kun undtagelsesvis er stigende skråninger på begge sider af Grejs Bakke. (Foto: Danskebjerge.dk)



RAVNSBORGVEJ. Sted: Ravnsborgvej (sydlig del), Birket, Lolland. Terrænform: Dødislandskab. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 10 m. Den indvendige skrånings højde: op til ca. 4 m.

Mens hovedparten af Lolland er nærmest pandeklagefladt, så er landskabet Ravnsby Bakker (også kaldet De Lollandske Alper) en undtagelse. Her er der vejstrækninger med højdeforskelle på op til 14 meter, hvilket er meget på de breddegrader. På det stykke af Ravnsborgvej, der går fra Ravnsborg Voldsted op til Bandholmvej, er der gravet et stykke af en skråning for at få plads til asfaltvejen. Afgravningen er dog kun foretaget på vejens sydside, så en ægte hulvej er der ikke tale om. (Foto: Danskebjerge.dk)



GANLØSE ÅS. Sted: Ganløse Ås, Buresø, Nordsjælland. Terrænform: Ås. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 15 m. Den indvendige skrånings højde: op til ca. 12 m.

Denne hulvejs oprindelse fortaber sig i historiens tåger. Men man har kunnet spore en længere vejstrækning, der går skråt gennem Ganløse Ås og op mod Bastrup Sø via Ganløse Eged. Vejen har muligvis været ganske vigtig, for ved Bastrup Sø ligger ruinen af Bastruptårnet - en indikation af, at området var en central færdselsåre. I dag har hulvejen mest rekreativ værdi. En gåtur ad hulvejen er en flot oplevelse, bl.a. fordi der på åsens skråninger vokser vrangede bøge, dvs. bøgetræer, der er meget krogede pga. den sandede jord, de står i. Se flere billeder fra Ganløse Ås her. (Foto: Danskebjerge.dk)

YDBY HEDE. Sted: Ydby Hede ("Oldtidskirkegården"), Ydby, Sydthy. Terrænform: Tunneldal/sandet moræne. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 25 m (i skoven). Den indvendige skrånings højde: op til ca. 12 m.

Ydby Hede er egentlig mest kendt for sine over 30 bronzealderhøje, der ligger tæt i åbent terræn med udsigt ud over Skibsted Fjord. Men på kryds og tværs i området løber også forskellige hulveje, som meget vel kan være lige så gamle som højene. Den måske mest imponerende er den hulvej, der begynder næsten nede ved fjordens bred og går opad mod øst ind gennem en mindre nåleskov. Der er tale om en smal skovvej med temmelig stejle skrænter på hver side - man føler sig nærmest klemt inde her. Undervejs passerer man et par fortidsmindesten. (Foto: Danskebjerge.dk)

REBILD BAKKER. Sted: Rold Skovs nordlige udkant, Rebild, Himmerland. Terrænform: Smeltevandseroderet dalside. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 28 m (i skoven). Den indvendige skrånings højde: op til ca. 14 m.

Dette er en særdeles flot og stemningsfuld hulvej. Den skærer sig gennem det sandede underlag i den spids af Rold Skov, der rækker op til Rebild Bakker. Med dens slyngede forløb og regnvandseroderede bund giver den associationer til, hvordan de allerældste danske hulveje har set ud. Imidlertid ses den ikke på kort fra 1800-tallet, så den synes at være resultatet af en udbygning af områdets infrastruktur i begyndelsen af 1900-tallet, måske af turistmæssige eller skovdriftsmæssige årsager. Karakteristisk er de omtrent lodrette sider langs vejen, hvilket dog formentlig kræver nogen vedligeholdelse, da de sandholdige skrænter må være meget udsat for erosion. (Foto: Danskebjerge.dk)



VILLA GALLINA. Sted: Villa Gallinavej, Haslev, Sydøstsjælland. Terrænform: Puklet dødislandskab. Højdeforskel på vejstrækningen: ca. 60 m. Den indvendige skrånings højde: op til ca. 3 m.

På strækningen gennem skove møder man flere gravede hulvejspassager kombineret med naturskabte. Ved en af de naturskabte høje, der ligger direkte ud til vejen, er højdeforskellen ca. 6 meter. (Video: Danskebjerge.dk)



Se også:     Hulveje i Danmark     Danske hårnålesving