|
|
|
|
Mogenstrup Ås betegnes ofte som Danmarks største ås, fordi den både er høj, bred og forholdsvis lang.
|
DANMARKS STØRSTE ÅSE I OVERBLIK
Hvis man lagde alle danske åse i en lang række, ville de i alt måle over 100 kilometer. Danskebjerge.dk har sat sig for at kortlægge åsene. På denne side kan du se en beskrivelse af de seks største.
Fælles for dem er, at de
· har samlede bakkeforløb, der er flere kilometer lange
· har åsbakker, som er længere end 1 km
· rækker mere end 20 højdemeter op over det omgivende terræn
Desuden ligger de alle øst for Lillebælt.
Der findes en del andre danske åse, der er knap så store. Dem kan du læse om på en anden side.
MOGENSTRUP ÅS - KÆMPEN I SYDSJÆLLAND
Beskrivelse: Mogenstrup Ås betegnes ofte som Danmarks største ås. Den er en del af det store tunneldalssystem, der strækker sig fra Præstø Fjord via Tystrup Sø til Åmosen på Vestsjælland. Mogenstrup Ås er som andre åse skabt med udgangspunkt i en smeltevandstunnel i bunden af en gletsjer, men i den sidste del af åsens tilblivelse har smeltevandskanalen ligget åben. Åsen er opkaldt efter den lille by Mogenstrup, der huser åsens sydøstlige ende. Munkebakken inde i Næstved by udgør åsens nordvestligste del. Især åspartiet ved Mogenstrup er blevet udsat for massiv grusgravning i efterkrigsårene.
Kortdata, fotos og mere info om Mogenstrup Ås finder du her.
|
|
|
Samlet længde
|
Ca. 10 km (Mogenstrup-Munkebakken)
|
|
Bredde
|
200-1000 m
|
|
Antal åsbakker
|
6 (Munkebakken, Vandtårnsbjerget, Bentshoved, Fruens Plantage, Fladså Banker, Stenskoven)
|
|
Længde af længste åsbakke
|
Ca. 2,5 km (Stenskoven)
|
|
Højeste punkt
|
55 moh. (Stenskoven). Oprindeligt 59 moh. (Stenskoven)
|
|
Største højdeforskel
|
35 m (Fruens Plantage)
|
SKULDELEV ÅS - HORNSHERREDS STOLTHED
Beskrivelse:
Skuldelev Ås er en smal, men ganske markant ås, der ligger ved den lille by Skuldelev på den østlige side af halvøen Hornsherred. Åsen er ligesom Strø Bjerge opstået i sammenhæng med et kompliceret system af krydsende tunneldale i Nordsjælland. Mest imponerende er Skuldelev Ås i sin sydlige ende, hvor åspartiet ved Kildeskåret rejser sig stejlt fra det ellers flade landskab. Det er dog også her, at der er forsvundet et stykke af åsen pga. grusgravning. Den øvrige del er velbevaret. På en stor del af åsen er der private indhegninger.
Kortdata, fotos og mere info om Skuldelev Ås finder du her.
|
|
|
Samlet længde
|
Ca. 4,3 km (Lille Buskebjerg-Skuldelev Anløbsbro)
|
|
Bredde
|
150-500 m
|
|
Antal åsbakker
|
5 (unavngivne)
|
|
Længde af længste åsbakke
|
Ca. 1,1 km (Kildeskåret-Koholmmosen)
|
|
Højeste punkt
|
28 moh. (Kildeskåret)
|
|
Største højdeforskel
|
25 m (Kildeskåret)
|
STRØ BJERGE - SLANGEN VED SLANGERUP
Beskrivelse:
Nordvest for Slangerup ligger Strø Bjerge, Nordsjællands største ås. Den ligger i forlængelse af en række tunneldale, der strækker sig fra Øresund i øst og næsten til Roskilde Fjord i vest. Åsbakkerne ligger så tæt, at åsen som helhed fremstår som én lang vold, med en ganske konstant højde på ca. 30 moh. De kløfter, der adskiller åsbakkerne, er til gengæld ret markante, ikke mindst "Skåret" nær åsens sydvestlige ende, hvor terrænhøjden pludselig dykker med 20 højdemeter. Lidt længere mod nordvest ligger en aflang fiskesø, som er opstået ved grusgravning. Derudover er Strø Bjerge sluppet forholdsvis uskadt.
Kortdata, fotos og mere info om Strø Bjerge finder du her.
|
|
|
Samlet længde
|
Ca. 8,3 km (Gørløse-Ølsted Kirke)
|
|
Bredde
|
150-400 m
|
|
Antal åsbakker
|
5 (Strø Bjerg øst, Strø Bjerg vest, Lundebakke, Gavlhøj, Vibjerg)
|
|
Længde af længste åsbakke
|
Ca. 2,2 km (Strø Bjerg vest)
|
|
Højeste punkt
|
38 moh. (Strø Bjerg øst)
|
|
Største højdeforskel
|
30 m (Vibjerg)
|
SALLINGE ÅS - FYNS STØRSTE
Beskrivelse:
I området vest for den midtfynske by Ringe ligger der tre åse næsten i forlængelse af hinanden: Sallinge Ås, Vantinge Ås og Herringe Ås. Af dem er Sallinge Ås klart den største. Den er ikke Fyns længste ås, men i højde og drøjde er den klart nr. 1. Det kan være lidt svært at definere præcist, hvor åsen starter og slutter, idet den i den østlige ende kun langsomt tager form (nordvest for landsbyen Vantinge) og i den vestlige ende rammer ind i de Sydfynske Alper.
På det mellemliggende stykke er Sallinge Ås til gengæld ganske markant, på trods af at den er opdelt i mange adskilte partier, og dens østlige del i vidt omfang er bortgravet. Sallinge Ås menes at være dannet på samme måde som Mogenstrup Ås, dvs. som såkaldt kanalås.
Kortdata, fotos og mere info om Sallinge Ås finder du her.
|
|
|
Samlet længde
|
Ca. 12,5 km (Vantinge-Søbo)
|
|
Bredde
|
200-600 m
|
|
Antal åsbakker
|
13 (bl.a. Orebanke, Onsebakke, Køllebanke, Ellepind Bakke, Sandhøj-Stålbjerg, Søbjerg)
|
|
Længde af længste åsbakke
|
Ca. 2 km (Sandhøj-Stålbjerg, Orebanker)
|
|
Højeste punkt
|
77 moh. (Søbjerg)
|
|
Største højdeforskel
|
37 m (Søbjerg)
|
KØGE ÅS - SJÆLLANDS LÆNGSTE ÅS
Beskrivelse: Køge Ås er en lang række af åsbakker, der strækker sig fra udkanten af Køge by og næsten helt til Haraldsted Sø. Det er en strækning på 20 km. Hvis man talte de midtsjællandske åsbakker med, herunder Haraldsted Ås, ville strækningen være endnu længere, helt op til 35 km. Med sin nære tilknytning til Køge Ådal er Køge Ås et klassisk eksempel på kombinationen af ås og tunneldal, og trods betydelig grusgravning er der stadig attraktive karakteristiske naturområder at besøge, bl.a. Ravnshave nær Bjæverskov og Åsen ved udkanten af Køge (af de lokale kaldet "Køge Ås").
Kortdata, fotos og mere info om Køge Ås finder du her.
|
|
|
Samlet længde
|
Ca. 22,5 km (Åsen ved Køge-Vigersdal Å)
|
|
Bredde
|
100-400 m
|
|
Antal åsbakker
|
19 (bl.a. Åsen ved Køge, Vittenbjerg, Ravnshave-Højås, Regnemarke Bakker, Løgtebanke)
|
|
Længde af længste åsbakke
|
Ca. 2,1 km (Åsen ved Køge, Ravnshave-Højås)
|
|
Højeste punkt
|
51 moh. (Ravneshave)
|
|
Største højdeforskel
|
30 m (Ravneshave)
|
GANLØSE ÅS - KEND DEN PÅ KNÆKKET (ny pr. april 2021!)
Beskrivelse: Den velbevarede Ganløse Ås er en del af et enormt nordsjællandsk tunneldalsystem, som rækker fra Øresund i øst og næsten til Roskilde Fjord i vest. Åsen er opkaldt efter byen Ganløse, der ligger sydøst for den. Der er tale om en ganske smal ås - nogle steder er åsryggen kun få meter bred. Størst er højdeforskellen vest for den smukke Nellesø, som ligger klemt inde mellem tunneldalens sydvendte og åsens nordvendte skråning. En speciel egenskab ved Ganløse Ås er, at den slår et knæk omtrent på midten, således at åsens ene halvdel ligger øst/vest, mens den anden halvdel ligger nord/syd. Åsen omkranser her skovområdet Ganløse Eged, som bl.a. gemmer på en af Nordsjællands største sten, Myrestenen.
Kortdata, fotos og mere info om Ganløse Ås finder du her.
|
|
|
Samlet længde
|
Ca. 4 km (Broskov Bakke-Hættingsholm)
|
|
Bredde
|
Ca. 100 m
|
|
Antal åsbakker
|
5 (bl.a. Broskov Bakke, Hættingsholm)
|
|
Længde af længste åsbakke
|
Ca. 2,3 km (Åsen langs syd- og vestsiden af Ganløse Eged)
|
|
Højeste punkt
|
52 moh. (vest for Nellesø)
|
|
Største højdeforskel
|
24 m (nordvest for Præstebro)
|
BEMÆRKNINGER:
• Grundlaget for beregningen af en ås' maksimale højdeforskel er en sammenligning af det højeste punkt på et givent sted på åsen og et punkt "for foden" af åsen, omtrent vinkelret på åsryggen.
• Endepunkterne for åsenes udstrækning er ikke altid entydige. Nogle slutter f.eks. i et bakket terræn, hvor man kan diskutere, om det hører til selve åsen, eller om det er stedet for åsens ophør. Et eksempel er Sallinge Ås, hvor der i vest er en bakketop, Søbjerg, som i denne opgørelse er inkluderet i Sallinge Ås. Andre åse slutter med nogle sand- og grusholdige aflange strøg, der ikke hæver sig med mere end nogle få meter over det omgivende landskab. Et eksempel på dette er Horneby Ås, som geologisk set nok er længere end her angivet, men hvor de østlige partier selv før moderne tids grusgravning var meget lidt synlige.
• Da alle større åse består af adskillige adskilte åsbakker, vil der altid være forbundet med en lille usikkerhed, når man vælger at se dem som del af samme geologiske fænomen. Usikkerheden er størst, når åsgabene er længere end åsbakkerne. Danskebjerge.dk bruger den tommelfingerregel, at åsbakker, der ligger mere end én kilometer fra hinanden, bør betragtes som adskilte landskabsformer.
• Flere af navnene på åsbakkerne stammer fra landkort, med den usikkerhed, som dertil hører. Hvis der på den pågældende åsbakke kun er angivet navnet på en bakketop, får åsbakken det navn.
MERE OM DE DANSKE ÅSE HER:
>> De mindre åse >> Intro >> Kort med danske åse >> Åsenes død
Se også: Skabelsen: Tunneldale og åse Højdedraget Mogenstrup Ås Trusler mod danske bakker
|
|
|
|