Skuldelev Ås i Hornsherred. Den kunne ligne en menneskeskabt vold, men er dannet endnu før, de første mennesker kom til.
DANSKE VOLDE SKABT UNDER ISEN:
BJERGKÆDER AF SAND OG GRUS

Åsen er den mest særprægede bakketype i Danmark. Dens tilblivelse er fascinerende, og så har den lidt af alt det, der udgør en spændende bakke: Den præger landskabet i bredden, rager op i højden og pirrer din lyst til bjergbestigning. Danskebjerge.dk har indsamlet data om landets åse, med særlig fokus på de største af dem. Læs mere om åsene herunder, eller gå direkte til siderne med de største og de mindste.

Men hvad er en ås egentlig for en størrelse?

Hvis man vil tale om åse, må man begynde med en definition. Ordet har nemlig to betydninger. Den ene er "markant, langstrakt bakke". Dette er en bred definition, som ligger til grund for bl.a. stednavnene Jyske Ås og Hallandsåsen.

Men når Danskebjerge.dk behandler begrebet ås, sker det ud fra en definition funderet i geologien. Den er mere snæver. Den kræver, at den aflange landskabsform skal være opstået som aflejring fra en gletsjers smeltevand. I bunden af gletsjere findes kanaler, som fører smeltevand væk, og i denne proces ophobes gradvist sand og grus, der bliver liggende tilbage som en lang "pølse", når al isen er smeltet.

Mogenstrup Ås er flere steder ødelagt af grusgravning, men her ses et andet "sår": Østre Ringvej er ført tværs igennem åsen.
Den geologiske definition udelukker dermed Jyske Ås (en formodet israndsdannelse) og Hallandsåsen (en såkaldt horst).

Til gengæld etablerer den en fællesnævner for en række lokaliteter, som ikke bare har samme oprindelse, men som også står over for den samme trussel: Menneskets jagt på råstoffer. Der findes næppe en større ås i Nordeuropa, der ikke har været udsat for grusgravning i større eller mindre grad. Især i 1950'erne og 1960'erne blev der udvundet kolossale mængder sand og grus, og mange steder gik man så kontant til værks, at der i dag ligger søer på de steder, hvor der engang lå stejle åsbakker. Heldigvis har åsene endnu en udbredt fællesnævner: De er blevet fredet og slipper dermed foreløbig for yderligere beskæring.

Det er imidlertid ikke kun de moderne gravemaskiner, der har gjort indhug i de danske åse. Allerede under afsmeltningen af istidens gletsjere blev åsenes langstrakte forløb brudt op. Det skete typisk ved, at stærke smeltevandsstrømme brød gennem det forholdsvis porøse materiale, som åsen bestod af. I dag ses dette som kløfter, også kaldet åsgab.

Troede åse var revler
Teorien om landskaber dannet ved gletsjerfremstød slog først igennem omkring midten af 1800-tallet. Indtil da forestillede man sig bl.a., at terrænformerne skyldtes havets kræfter. Om åsene skrev datidens førende danske geolog J.G. Forchhammer: "Vore Aase ere Revler, der (...) finde deres fuldkomne Analogie i de Revler, der ledsage Jyllands Vestkyst og ere saa farlige for Skibsfarten".
Alle større danske åse er således delt op i flere åsbakker. I nogle tilfælde er åsbakkerne dog adskilt på en måde, der gør, at åsene navngives separat. Det gælder f.eks. på Fyn, hvor den østlige forlængelse af Sallinge Ås kaldes Vantinge Ås og Herringe Ås. På Sjælland er der så stor afstand mellem åsbakkerne ved Vigersdal Å og dem nord for Haraldsted Sø, at de førstnævnte henføres til Køge Ås og de sidstnævnte til Haraldsted Ås (det er i hvert fald den praksis, Danskebjerge.dk har valgt at følge).

GÅ VIDERE TIL OVERBLIKKET OVER DANSKE ÅSE:
>> De største åse     >> De mindre åse
>> Kort med alle de væsentligste danske åse
>> Åsenes død


Se også:     Skabelsen: Tunneldale og åse    Højdedraget Mogenstrup Ås    Trusler mod danske bakker