|
Næsten lige op ad Strø Bjerge ligger meget passende landsbyen Strø, hvorfra der er direkte udsigt til åsen.
|
|
18 ganske hårde højdemeter skal klares, hvis man vil krydse Strø Bjerge fra nord ad Slangerupvej.
|
|
|
Strø Bjergs skråninger har en moderat stejlhedsgrad, og højdeforskellen ligger generelt på omkring de 20 meter.
|
Åsen er meget iøjnefaldende, fordi den er ganske regelmæssig, og fordi det omkringliggende landskab er ret fladt.
|
|
På dette billede ses omtrent to kilometer af Strø Bjerge. Yderst til venstre anes åsens østlige startpunkt. Herfra bevæger den sig hen over Slangerupvej, men stoppes så for en stund af "Skåret", et markant åsgab. Åsbakken genvinder dog straks efter sin højde og fortsætter som nordvest. Klik på billedet for at se en stor version af det!
|
|
"Skåret". Et af Danmarks mest markante, ubeskadigede åsgab. Der er på begge sider næsten 20 højdemeter fra åsbakkernes ryg og ned til bunden af åsgabet. Det er usædvanligt, at et åsgab er så smalt og så dybt, og at de to åsbakker ligger i så direkte forlængelse af hinanden.
|