|
|
|
VAR DER BEDRE RUTER PÅ SOLSKINSØEN ?
Der er lagt op til flot cykelløb, når en af Danmarks største sportsevents kommer til Bornholm i sommeren 2025. Men kunne ruten have været gjort endnu mere spændende? Det ser vi på i denne artikel.
Der er en del motionister, der kan bryste sig af at have cyklet Bornholm rundt. Der er omtrent 100 kilometer, hvis man følger de mest oplagte veje. Undervejs kan man smage på nogle store bakker og i øvrigt iagttage et klippelandskab, som ikke findes tilsvarende andetsteds i Danmark. I august 2025 skal nogle af verdens bedste cykelryttere prøve kræfter med solskinsøens asfalt. PostNord Danmark Rundt-feltet lægger ud i Nexø og slutter i Rønne efter en krøllet 178 kilometer lang tur langs først øst- og derpå vestkysten af øen. Historisk løb Eventen er enestående. Så stort et cykelløb har aldrig været på Bornholm før. Rundstrækningen er derfor historisk uanset hvad, men er det også den bedst tænkelige rundstrækning, der er valgt? Det kommer an på, hvilke kriterier der tages udgangspunkt i. Før vi ser på nogle alternative tilgange, kommer her en kort beskrivelse af den faktiske PostNord Danmark Rundt-rute på Bornholm. Beskrivelsen skal tages med det forbehold, at den endelige rute ikke var offentliggjort i alle detaljer, da disse linjer blev skrevet. Der er i stedet taget udgangspunkt i de grafiske gengivelser af ruten, der har været tilgængelige.
Bakker i starten og til slut Etapens første tredjedel består i en zigzag-agtig kørsel op ad Bornholms østkyst. Der køres op ad bakke, ind i landet, og så ned ad bakke, ud mod kysten, igen. En stor del af rutens 1.700 højdemeter er koncentreret her. Bakkernes stejlhed er dog beskeden. Herefter flader ruten mere ud. Lidt før Tejn drejes ind fra kysten, og der køres til Nyker og næsten tilbage igen (en omvej på ca. 34 km), uden at der dermed kommer mange flere terrænudfordringer med. Med et halvt hundrede kilometer til mål nås etapens sportsligt set mest interessante punkt. Det er ved Rutsker, hvor en udfordrende godt 11 kilometer lang rundstrækning begynder. I rundstrækningen indgår stigningen på Helligpedervej (læs meget mere om denne stigning her). Efter tre runder sættes kursen mod målbyen Rønne 13 kilometer længere mod syd. Der suses direkte til målstregen på den flade Nordre Kystvej uden nogen afsluttende rundstrækning.
Arrangøren har beskrevet etapen ved et pressemøde og i et nyhedsindslag. En sådan beskrivelse er selvsagt ikke udtømmende. Der er et væld af hensyn at tage, når et cykelløb skal tilrettelægges, og ikke alle beslutninger forklares. Ikke det hårdest mulige Ét princip, som der ikke tales så meget om, men som er uomtvisteligt, er, at bornholmerrutens sværhedsgrad skal passe til forløbet af resten af etapeløbet, dvs. 2.-5. etape. Her spiller det ind, at man ikke ønsker etapeløbet afgjort på 1. etape. Man vil gerne have tidsforskelle, men de skal være små. Det er derfor, at man ikke har designet et ruteforløb, der er det ultimativt hårdeste på Bornholm. Det kan også forklare, hvorfor man har indlagt adskillige store bakker helt i starten af etapen: Det ser godt ud i statistikken for højdemeter og giver gode forudsætninger for tidlige udbrudsforsæg, men afgørende for etapens slutresultat bliver det næppe. Lidt i samme lys skal man se rundstrækningen ved Helligpeder. Den er på sin vis hård, men der indgår dog kun én reel stigning i den, og der er næsten 20 kilometer til mål efter sidste opstigning. Kun en meget suveræn rytter vil kunne sætte konkurrenterne med flere minutter under de forudsætninger.
Lad os også lige kaste et blik på de mere overordnede og æstetiske egenskaber ved rutevalget. Mange udeladelser I udformningen af ruten er der selvfølgelig skelet til, hvordan man kan fremhæve nogle af Bornholms turistmæssige styrker. Den hylder den bakkede vestkyst, den kaster spotlight på Hammershus, og den runder et par rundkirker. Men egentlig er det lige så påfaldende, hvad der ikke er i fokus. Aakirkeby besøges ikke. Dueodde i syd er man aldrig tæt på. Gudhjems hårnålesving er ikke med. Almindingen med Rytterknægten og Ekkodalen er fraværende på ruten. Og gaderne i Rønnes bymidte er udeladt. Der kan være praktiske grunde til det ene og det andet fravalg, men alt andet lige koster det da Bornholm noget eksponering. Samtidig er det påfaldende, at man har indlagt den tidligere nævnte sløjfe mellem Tejn og Nyker. Det fremstår som om, at det første ruteudkast havde for få kilometer, og så lagde man lige noget ekstra ind i sidste øjeblik. Det er ikke sikkert, at det er sådan, det er, men prioriteringen kan undre, især når man fx fravalgte Almindingen. Men hvad kunne man have gjort i stedet for? Alternative forslag Dette har været drøftet i bl.a. debatforummet på Feltet.dk forud for offentliggørelsen af den officielle rute. Den overordnede struktur med første del langs vestkysten og anden del langs østkysten var der mest stemning for. Et par forslag afveg dog fra dette. Et af forslagene var bygget op om øens højt beliggende midte, som feltet skulle køre ind til to gange for så at slutte af i Gudhjem efter en rundstrækning i Allinge.
Hovedtendensen i forslagene var dog, at målet skulle være i Rønne. Det giver mening i logistisk henseende (holdene skal videre til Sjælland hurtigst muligt), og Rønne er vel også en by, hvor der ville kunne være en ganske fin folkefest, når rytterne nærmede sig, og etapen skulle afgøres. Kendte byer negligeret? Der var i forummet også flertal for, at Rønne skulle være den by, som etapen starter i. Det ville dels styrke fortællingen om, at PostNord Danmark Rundt har været rundt på hele øen, og dels giver det mulighed for at få Almindingen og Aakirkeby med på ruten. Planlægningsmæssigt er det vel heller ikke dårligt at have start og mål i samme by. Flere havde en passage ved Nexø med i deres ruteforslag, men ingen havde den som startby - det bliver den så. Stort set alle ønskede Gudhjem prioriteret. Gudhjem er cyklingens Mekka på Bornholm. Der har i en årrække været et motionsløb med udgangspunkt i Gudhjem, som er kendt for ikke blot sin stejle hovedgade, men også serpentinervejen Nørresand. De fleste regnede tydeligvis med, at Gudhjem var en selvfølge som knudepunkt på ruten. Det viste sig ikke at være tilfældet. Faktisk tyder det på, at feltet kun kører gennem Gudhjems vestlige udkant. Et helikopterskud fra Østersøen ind over et stort cykelfelt på vej op over Danmarks næststørste serpentinervej havde da ellers været et højdepunkt i tv-dækningen, men det skal så ikke være (sagt med ovennævnte forbehold). Danskebjerge.dk's film fra motionsløbet Gran Fondo, hvor rundstrækningen havde start og mål i Gudhjem. I et af ruteforslagene indgik en rundstrækning ved Helligpeder, altså ligesom i den rute, som arrangøren faktisk valgte. Når ikke flere foreslog dette, hænger det uden tvivl sammen med, at PostNord Danmark Rundt har for vane at have afsluttende rundstrækninger i målbyerne. Og det ville ikke være det mest logiske at have en rundstrækning nord for Hasle og så en rundstrækning i Rønne relativt kort tid derefter (omend konceptet med to rundstrækninger tæt på mål faktisk blev benyttet i sidste års etape til Holbæk). Hvad få havde forventet, er, at PostNord Danmark Rundt kører direkte til målstregen, så snart de er nået til Rønne. Forventningen var en afsluttende rundstrækning. Rundt i Rønne Det er muligt at designe en flad ukompliceret rundstrækning i Rønne, men det ville højne sandsynligheden for en massespurt, og en massespurt som afslutning på en længe imødeset bornholmeretape ville være nærmest antiklimatisk. I stedet kunne man lave en runde, der dels inddrager de brostensgader, som Rønne er rig på, og dels gør brug af Rønne og omegns største stigning, nemlig Snorrebakken (1,4 km med 3,2% i snit), der i givet fald kunne have haft mål ud for stenbruddet Stubbeløkken. Det ville have været en meget speciel rundstrækning med masser af muligheder for angreb, både når underlaget var stigende, og når det bestod af toppede brosten. (Læs mere om brostensgadernes oversete potentiale her.)
Måske har arrangøren overvejet denne mulighed - men droppet den igen af den ene eller den anden grund? Man kan hævde, at det er nemmere at komme med idéer til en rute, end det er at lave en rute, der fungerer i praksis. Det kan ikke være anderledes. Men arrangøren har ikke desto mindre foretaget en række valg, som vækker undren, og som måske vil gøre etapen kedeligere, end den behøvede at være. Godt grundlag for spænding Når det er sagt, så er PostNord Danmark Rundts ankomst til Bornholm en glædelig begivenhed, ikke mindst for os bakkeentusiaster, som i årtier har sukket over det uudnyttede potentiale i solskinsøens kuperede landskab. Og der er ingen tvivl om, at vi får et godt cykelløb at se, især hvis rytterne og holdene går offensivt til værks. Se også: Alt om Helligpederbakken Kort med bornholmske stigninger Hov, hvad med Rønnes brosten? (blog) Rutedrømmeri før offentliggørelsen (blog) Ti år siden: Kampen for et løb på Bornholm
|
| ||||||||||||||||
