DANSKEBJERGE.DK UNDERSØGER: DEN FORTSATTE MYSTIK OM SUSÅENS SPÆDE START Jo mere man går i detaljer, desto flere spørgsmål opstår. Pilene peger på nogle af de steder, som skulle granskes på mission 2. Hvornår er en å en å? Og hvad er egentlig et udspring? Jagten på Susåens kilde kastede mange spørgsmål af sig. Og gav anledning til en ny ekspedition til det område, hvor den store sjællandske å tager form. Efter den første mission til Susåens udspring nagede usikkerheden. Nye granskninger af landkort antydede, at der fandtes endnu et højt beliggende vandløb i området. Der var tegn på, at dette vandløb udsprang på et sted, der ligger marginalt højere end det udspring, jeg fandt tidligere. Og samtidig havde det muligvis forbindelse til Susåens hovedløb. Måske'erne var talrige. Sagen kunne kun afgøres, hvis jeg tog af sted igen for at undersøge forholdene nærmere. Disclaimer! Fra dette sted i teksten er der forhøjet risiko for nørderi, jurasprog og pindehugning. Langs skovkanten, omme bag et stengærde, finder jeg et lille, men dog let identificerbart vandløb. Om det er gravet eller naturligt, er svært at sige. Efter et par hundrede meter stopper legen. I hvert fald på overfladen. Betonkonstruktionen ovre bag træet lader ane, at vandløbet herfra bliver rørlagt. På vestsiden af Vordingborgvej rinder vandet lystigt. Her ses vandløbet fra den grusvej, der fører over det. Skråningerne fortæller, at der er tale om et ægte vandløb og ikke en gravet grøft. Det er ikke den skønneste plet i skoven. Men det er her, at vandløbet for første gang tager form. Der er dog ikke skyggen af vand nede i den lille fordybning, og den ses ikke på ældre kort. Stop and go Det første punkt på dagsordenen var spørgsmålet om det "nye" vandløbs kontinuitet. Nutidige kort fortæller, at vandløbet, som er unavngivet, går under Vordingborgvej fra vest mod øst, men ophører efter et par hundrede meter. Det virkede lidt mystisk, for vandløb stopper normalt ikke bare. De er tværtimod ferme til at komme videre nedad. Sådan er naturens kræfter. Nå, men vandløbet øst for hovedvejen lader sig ikke blot lokalisere. Det viser sig også at være ganske korpulent - og fortsætter da også længere end vist på kortene. Man tænker, at løbet her er kraftfuldt nok til at nå ned til Huleå - et tilløb til Susåen. Men så skrumper vandløbet ind. En lille sidegrøft drejer sydover, altså væk fra Huleå. Og hovedløbet forsvinder ud i ingenting. Eller det vil sige: Jeg får øje på en brønd. Og lidt længere fremme er der mere vand. Det må være Huleå. Måske er der en underjordisk forbindelse mellem de to løb? Det er ikke til at sige. En usikker forbindelse Spørgsmål: Hvis det "nye" vandløb er forbundet med Susåen via et rør under jorden, kan det så regnes som et tilløb til Susåen? Tja, kigger man på vandløbsloven, skelnes der ikke afgørende mellem åbne og rørlagte vandløb. Så definitionsmæssigt behøver det ikke være en hindring. Men man må spørge, om ikke vandløbets historiske baggrund må inddrages i vurderingen. I dette tilfælde er den del af vandløbet, der er ført under hovedvejen og fortsætter østover, ikke at finde på ældre kort. Der kan altså være tale om et menneskeskabt vandløb, og så er vi jo lidt ovre i en anden kategori. En af grundsøjlerne i begrebet å er vel, at det er et naturligt skabt fænomen? Alle disse forhold havde dog kun relevans, hvis ekspeditionen til Tingerup Tykke kunne bekræfte, at det vandløb, jeg havde fundet frem til, faktisk havde et udspring, der ligger højere end det udspring, jeg fandt på den første mission. Det alternative udspring Så jeg krydser hovedvejen og søger opad mod vandløbets udspring. På denne side er vandløbet naturskabt - det figurerer i hvert fald på kort tilbage fra 1800-tallet -, og skråningerne er markante. Men gradvist snerper det ind, og så kommer der et sammenløb, et "kryds". Der er antydninger af et fortsat løb mod syd, mens et mere tydeligere løb går i østlig retning. Det er sidstnævnte, der fremgår af de nyeste kort. I virkeligheden er der blot tale om en svag fordybning, uden den mindste dråbe vand. Et vandløb? På kortene er der en blå streg, men der skal vist falde store mængder nedbør, før det bliver vådt i bunden. Om et udspring kan bestå af skovbund med knasende blade, er blot endnu et definitionsspørgsmål i rækken. For ikke at tale om, hvordan man skal definere et udsprings geografiske placering, hvis der ikke er spor af vand? For at koge den efterhånden komplicerede sag ned til noget lidt mere overskueligt, har jeg lavet dette oversigtskort med mine "opdagelser": Danskebjerge.dk's kort viser to højt beliggende udspring i Tingerup Tykke. Vi kan kalde dem det nordlige og det sydlige udspring. Som det fremgår, er der visse forskelle mellem både ældre kort, nye kort og virkeligheden. De to højdeangivelser, der er vist med pile ved vandløbene, er punkter, som optræder på alle Geodatastyrelsens kort, og som derfor må tilskrives særlig stor troværdighed. Ifølge ældre kort begynder Susåen helt oppe ved Vordingborgvej, inden den løber mod øst og siden mod nord. Når man står i vejkanten, kan man da også se et tydeligt spor af noget, der meget vel kan være et (udtørret) vandløb. Kilde til spørgsmål På kortet kan man bl.a. se, at både det nordlige og det sydlige vandløb har haft forlængelser, som ikke længere findes eller er udtørret. Det nordlige løb har ifølge gamle landkort haft et udspring fra syd. Det sydlige vandløb er udsprunget klos op ad hovedvejen, dvs. et lille stenkast længere oppe i terrænet end i dag. Faktisk kan man i dag se en relativt tydelig fordybning i terrænet ved vejen, så man må gå ud fra, at dette er vandløbets "historiske" udspring. Og her opstår så endnu flere definitionsspørgsmål: · Er den geografiske placering af et å-udspring bestemt af, hvor det har ligget "oprindeligt" - eller kan placeringen være genstand for forandring? Og hvis det sidste er tilfældet: · Kan udspringet påvirkes af menneskehånd, f.eks. i form af omlægning af vandløbet? · Skal der nødvendigvis udspringe vand af et udspring? Hvad siger ordbogen? Den Danske Ordbog nøjes med følgende simple definition af ordet udspring: "Sted hvor et vandløb begynder sit løb". Samme sted fremgår det, at det er vandløbs udspring, der har dannet baggrund for mere abstrakte betydninger som "oprindelse", "begyndelse" og "udgangspunkt". Den svære konklusion Jeg har nu to gange stået ved noget, der måske/måske ikke var Susåens udspring. Det ene sted var der tale om en begyndende fordybning i en tør skovbund. Det andet sted var der vand, men det var svært at se, om det var en del af et vandløb, eller om det var en vandpyt, der tilfældigvis lå nær vandløbet. Og hvad nu, hvis jeg var kommet på et andet tidspunkt af året. Så havde der måske været vand begge steder - eller ingen af stederne? Det findes næppe klare svar. Den pragmatiske løsning kan være at inddrage både den konstaterbare virkelighed og den, man finder på kortene. Og så fastsætte et "mellempunkt". Det efterlader dog en vis usikkerhed i spørgsmålet om Susåen. Jeg vil fastholde, at det er udspringet på østsiden af hovedvejen, der er det rigtige udspring. Her er der færrest usikkerheder. Men uanset hvad man måtte gå ind for, så rokker det ikke ret meget ved højden. Udspringet ligger 96-97 meter over havet. Eller skulle man tage det gode, gamle danske ord "omtrent" i anvendelse? Omtrent 96 meter. Det lyder da okay. Al foto og grafik: Danskebjerge.dk. Se også:   Første ekspedition til Susåen    Tystrup Sø (en del af Susåen)    Terrænet ved Lindenborg Ådal