|
|
|
Det jyske bakkeløb byder på masser af bakker og skov.
|
MIDTJYSK BJERGLØB TOPPER IGEN
For andet år i træk render Midtjysk Bjergløb med prisen som det hårdeste motionsløb i Danmark.
Der er nemlig intet andet større dansk løb, der har så varieret og kuperet en rute. Ruten er placeret i skovene syd for Silkeborg, hvor man finder nogle af de længste og stejleste bakker i landet.
Hårdest bliver det, hvis man vælger maratondistancen, som blev indført i 2009. Men man kan også nøjes med udgaven på 12 km. Eller hvorfor ikke snuppe 27'eren - den "gamle" distance, der satte Midtjysk Bjergløb på Danmarkskortet. I alle tre tilfælde vil man komme forbi Frederik den Syvendes Høj, hvor højdemeterne tårner sig op i et ganske udansk omfang. For maratonløberne er der tale om knap 800 højdemeter i alt.
Det er tredje gang, at hjemmesiden Danskebjerge.dk kårer Danmarks hårdeste motionsløb. I 2008 var vinderen Aalborg Brutal Marathon.
Der findes adskillige andre danske motionsløb med kuperede ruter. Se de mest udfordrende her.
Fælles for mange af dem er, at de havde deltagernedgang i 2010. Det gælder faktisk også Midtjysk Bjergløb, der gik fra 1230 til 922 deltagere. Hvad ligger der i den udvikling? Få svaret i denne artikel.
Har DU løbet Midtjysk Bjergløb? Så fortæl om det på bloggen.
|
|