|
|
|
Noget af det skønne ved udendørs træning er, at den ikke kun afhænger af, hvor mange kræfter vi selv investerer. Vi skal også forholde os til naturens luner. Sol, regn, temperatur og måske vigtigst af alt: vind og bakker. Men hvilket af de to fænomener - vinden og bakkerne - er hårdest at være oppe imod? Det er der faktisk en formel, der kan hjælpe med at svare på. Formlen er udviklet af nogle talbegavelser, der har inddraget en række parametre fra cykling. Ved at indsætte konkrete talværdier er det muligt at sammenligne modstanden fra hhv. modvind og vejens hældning. Jeg har her brugt nogle data, som nogenlunde svarer til dem, der karakteriserer mig selv (kropsvægt, geografi samt ydeevne ved mellemhård belastning). Eksempler på resultater ses i nedenstående tabel. (Artiklen fortsætter under tabellen.)
Ud over de anførte værdier tager tabellen udgangspunkt i følgende parametre: · Rytterens ydelse er sat til 250 watt · Terrænhøjden er sat til 31 meter over havet, som er gennemsnitsværdien for Danmark · Temperaturen er sat til 20 grader · Cyklens vægt er sat til 9 kg · Der bruges almindeligt greb og almindelige hjul · Omgivelser, der kan give læ, er ikke indberegnet Lad os i første omgang holde os til venstre side af tabellen, hvor rytterens kropsvægt er 80 kilo. Hvad ser vi? Lille hældning trumfer lille modvind Ja, vi ser først og fremmest, at stigninger generelt betyder mere end vind. Selv en beskeden terrænstigning på 3% får farten til at dykke med en tredjedel (fra 33,99 til 21,85 km/t). En modvind på 3 meter i sekundet - dvs. svag vind - har kun halvt så stor effekt.
Lidt populært sagt: Kiddesvej slår kuling. Når vinden alligevel kan konkurrere med stigningerne om at være cykelrytterens hårdeste modstander, så hænger det sammen med vindens påholdenhed. Den er næsten altid til stede i et eller andet omfang og repræsenterer en vedvarende påvirkning. Hvis man fx kører en længere tur mellem punkt A og punkt B med medvind ud og modvind hjem, så er der modvind i halvdelen af tiden.
Lav vægt hjælper - lidt Men hvad så med rytterens kropsvægt? Ja, kropsvægten har større betydning på bakken end i vinden, viser beregningen (sammenlign venstre og højre side af tabellen). Omkring 0,5 km/t hurtigere kører en rytter på 75 kilo end én på 80 kilo, når det går opad. Det er en større forskel, end når det blæser.
På den anden side skulle jeg måske bare glæde mig over, at vægten tilskrives mindre betydning, end jeg havde ventet. Det gør det nemlig en smule nemmere for mig at acceptere de kærlighedshåndtag, jeg slæber rundt på. Men lad det nu ligge. :)
Lad os i stedet se nærmere på, hvilke vindstyrker og stigningsprocenter der bedst kan sammenlignes. Her fremgår det af tabellen, at farten ved modvind på 6 m/s cirka svarer til farten på en stigning med 3 procents hældning (hhv. 22,09 og 21,85 km/t). Og når modvinden er på 12 m/s, har det omtrent samme fartsænkende effekt som en stigningsprocent på 6 (hhv. 13,67 og 14,18 km/t).
Den svære sammenligning Hvad så med "følelsen" - måden, som kroppen belastes på? Er det ikke en ganske anden disciplin at trodse tyngdekraften på et bjerg end at mase sig gennem en kraftig vind? Det er et godt spørgsmål.
Men dette er der jo sådan set taget højde for i beregningsmodellen. Modstand er vel modstand? Jeg har ikke noget endegyldigt svar her, men måske handler det bare om, at der er en særlig ubehag forbundet med cykling i vind. Vinden river og rusker og støjer og køler kroppen ned. Anderledes ubehageligt end på Alpe d'Huez, hvor det i øvrigt også er varmere i cykelsæsonen. Grafik og fotos: Danskebjerge.dk Se også: | Vægttab kan opveje aldring | Er den stejleste vej den hurtigste? | Vær klog på bakken | Medvindsløb nedad! | ||||||||||||||
