|
|
|
Kategoriserede stigninger i Danmark? Ork ja, ingen problemer. Men hvis Tour de France en dag lagde vejen forbi Danmark, ville kun én dansk stigning have både længden og stejlheden til at være en gennemsnitlig kategori 4-stigning. Disse konklusioner kan drages på baggrund af en analyse, som Danskebjerge.dk har foretaget. Der er blevet indsamlet og bearbejdet data fra flere hundrede stigninger fra de senere års Tour de France, herunder 2014-udgaven af løbet.
Kun én er gennemsnitlig Men hvis man ser på gennemsnitsværdierne for de franske kategori 4-stigninger, så kniber det mere for det danske landskab. Gennemsnitslængden i kategori 4 i årene 2012-2014 ligger på 2,0 km, og gennemsnitsstigningen på 5,3 %. De danske stigninger er typisk enten kortere end 2 km, eller deres stigningsprocent er lavere end 5,3. Selv de mest frygtede danske stigninger ville derfor høre til i den lette halvdel af kategori 4, hvis de blev kategoriseret. Kun én stigning i Danmark holder skansen - nemlig stigningen på Jellingvej i Vejle. Den måler 1920 meter og stiger 5,4 %. Jellingvej-stigningen er dermed en nærmest arketypisk kategori 4-stigning. Her behøves ingen rød-hvid beskedenhed. Jellingvej er lige så fransk, som den er dansk, kunne man sige.
At den fik så høj en status, kan skyldes, at den udgjorde etapens opløbsstrækning. Det hænder nemlig, at kategoriseringen går et trin op, hvis en stigning indgår i en etapes finale og dermed får stor betydning for etapens udfald. Et andet eksempel på dette er Alpe d'Huez. Stigningen er egentlig ikke lang nok til at få betegnelsen "udenfor kategori". Men fordi etapemålet ofte ligger på toppen af Alpe d'Huez, bliver kategoriseringen skruet i vejret. Det skal dog siges, at dette fænomen ikke er noget, der er undersøgt i Danskebjerge.dk's analyse af Tour-stigningerne.
Og når nu vi er ved Alpe d'Huez, så er den stigning også et eksempel på, at stigningsprocenten i sig selv langt fra er afgørende for kategoriseringen af en stigning. Alpe d'Huez' maksimale stigningsprocent ligger på ca. 10, og den gennemsnitlige stigningsprocent på mellem 7 og 8, afhængig af opgørelsesmåden. Der er mange danske stigninger, der overgår dette - flere har endda både højere maksimal og gennemsnitlig procent end Alpe d'Huez. Hvilket blot understreger, at en stignings sværhedsgrad i høj grad hænger sammen med dens længde og kun i mindre grad af dens hældning. Læs mere om dette i den avancerede analyse af Tour'ens kategorier. Når det gælder Jellingvej, er der delte meninger om stigningens reelle sværhedsgrad. Nogle mener, at andre danske bakker er mere udfordrende, fordi de har stykker, der er stejlere. Og ja, Jellingvej hælder ikke med meget mere end 8 %, hvor den er stejlest. Så selv en halvtung motionist vil kunne kæmpe sig til toppen ad Jellingvej-stigningen. Alligevel er der noget unikt ved at køre op og op og op i så lang tid på dansk asfalt. Og så gør det heller ikke oplevelsen kedeligere, at man samtidig ved, at den indiskutabelt kan måle sig med stigningerne i selveste Tour de France. Som det fremgår af Danskebjerge.dk's liste over hårdeste danske stigninger, så har strækningen Bøgedalsvej-Ny Himmelbjergvej ved Himmelbjerget nogenlunde samme egenskaber som Jellingvej, men stigningen begynder som grusvej, så den ville næppe komme i betragtning til et større cykelløb. Foto: Danskebjerge.dk SE OGSÅ: Tour-stigninger: Stejlere, men kortere Dansk bjergetape? Danmark har over 30 hårnålesving | |||||||
