|
|
|
 
Der findes en del stier og grusveje omkring Åmosen, men bakkerne ligger ret spredt. Bjergsted Bakker trækker karakteren et nøk op.Fordele og ulemper: Åer, søer og ikke mindst bakker gør et besøg ved Åmosen til en fin oplevelse. Landskabet er meget varieret - et resultat af de tilfældigheder, der prægede ismassernes bevægelser. Dette gør det på den ene side ekstra spændende at gå på opdagelse i terrænet; omvendt kan man måske også savne "den røde tråd" gennem mylderet af iøjnefaldende landskabsformer. Ét sted, man under alle omstændigheder bør besøge, er Bjergsted Bakker. Denne israndsdannelse, der i sin udformning kan minde om f.eks. Mogenstrup Ås, rager i den grad i vejret og byder både på betagende udsigter, stier på kryds og tværs samt høje pulsniveauer. Stigninger og ruter: Vest for Åmosen er det småt med stier. Løbere bør derfor koncentrere sig om Jyderups nærmeste omegn, hvor der er flere egentlige stisystemer. Det drejer sig navnlig om Delhoved Skov, Bjergsted Bakker samt Tornved Skov. Sidstnævnte, der bl.a. rummer Store Højbjerg (95 moh., peak-faktor: 62), gør sig bemærket ved, at der er flere asfalterede veje inde i selve skoven. Det skyldes, at der er anlagt en del militære depoter på stedet (og militærfolk foretrækker åbenbart fast underlag). Delhoved Skov ved Skarresø lidt længere mod vest er naturskøn og kuperet, men bakkerne er moderate. Det er de til gengæld ikke i Bjergsted Bakker. Angrib stedet fra Gl. Skovvej på nordvestsiden, og du vil møde over 60 højdemeter, før du når toppunktet (87 moh., peak: 71). Der er dog flere andre veje til toppen - takket være det udmærkede stisystem.  
Skovene byder på udmærkede grusveje her. Men højdemeterne følger ikke med, så mountainbikere må klare sig med lidt.
Fordele og ulemper: Åmose-landskabets blanding af kuperede asfaltveje og skovstier er for så vidt fin nok for folk på bjergcykler. Men der skal lidt mere til, før de rigtig høje MTB-karakterer bliver trukket op af posen. Ulempen her er, at der ganske enkelt mangler grusveje på de steder, hvor det for alvor går opad. Det er nok muligt, at nogle kan klemme sig selv og cyklen igennem stierne på toppen af Bjergsted Bakker, men de trafikale forhold deroppe er næppe beregnet til det. Stigninger og ruter: Slagelsevej/Jyderupvej er nok det bedste udgangspunkt for mountainbikere. Her kan man sno sig ind og ud mellem asfalt- og grusveje. Området går omtrent fra Bromølle i syd til Skarresø i nord - en strækning på ca. 5 km. De hårdeste grusbakker her måler ca. 300-400 meter i længden og 20-30 i højden. Dem er der en håndfuld af. 
Racercyklen kommer på hårdt arbejde i området. Vejene er generelt kuperede, og der er en del mellemstore bakker i blandt.
Fordele og ulemper: Vejene ved Åmosen er gjort af den klassiske danske standard: en del op-og-ned, men uden de helt store sammenhængende stigninger og uden rigtig slemme stigningsprocenter. Betegnelsen "kuperet" er med andre ord umådelig passende i denne kontekst. Samtidig skal nævnes, at cyklister har ret gode betingelser her, da biltrafikken på de mindre veje er begrænset. Stigninger og ruter: Største asfalterede bakke går gennem landsbyen Buerup ved Tissø - den måler 62,5 meter fra bund til top (i alt 1700 m, stiger 3,7%). Nord for - i området mellem Lille og Store Åmose - er bakkerne lidt mindre. Til gengæld ligger de tæt. Og man kan ret nemt finde rundstrækninger med mange højdemeter. Slagelsevej/Jyderupvej er et godt udgangspunkt for sådanne strækninger (Bromølle Kro og Rangle Mølle kan være et par nyttige geografiske omdrejningspunkter). En afstikker på vestsiden af Skarresø vil også kaste enkelte pæne stigninger af sig, ligesom man kan køre mod Bennebo i øst, hvis man får lyst til et par bakker af den mere beskedne slags. |
