ÅMOSEN

Nord og vest for den midtsjællandske Åmose rejser der sig et afvekslende højdedrag. Bag hvert et sving kan der lure små overraskelser i form af stejle bakker og gode udsigter. Men det kræver lidt snilde at finde frem til de fineste steder.


     
Højeste punkt: Kløveshøj, 100 moh.   |  Største peak-factor: Kløveshøj, 75 m.   |  Områdets størrelse: Ca. 150 km².

Geografi:
Højdedraget findes midt imellem de tre sjællandske byer Kalundborg, Holbæk og Sorø. Bakkerne ligger ret spredt, men hovedtendensen er, at højdedraget går nordpå fra Tissø og knækker mod øst i retning af Mørkøv. Se kort over området.

Billedet her er fra det nordvestlige hjørne af Åmosen. I forgrunden ses det pandekageflade moselandskab, gennemskåret af Åmose Å (her 24 moh.). I horisonten markerer Hørdal Plantage (84 moh.) den bratte overgang til højdedraget.

Baggrund: Åmosen er Sjællands største mose. Under den sidste istid var området knudepunkt for flere sjællandske smeltevandsfloder. Derved fik det sin udformning som et stort lavbundet bassin. Men især mod nord og vest blev bassinet forsynet med nogle høje kanter. Her var der nemlig fuld fart på gletscherne, og de bragte en masse materiale med sig. Sådan opstod kontrasten mellem et markant bakkestrøg og et helt fladt moselandskab.

På den modsatte side af Åmosen er højdedragets afgrænsning knap så tydelig. Men bakkernes hyppighed er størst i den bue, der går fra Sæby i sydvest, til Svebølle i nordvest, østpå til Jyderup og så igen sydover til Skellingsted (se kort). Igennem området snor et lavtliggende å-løb sig: først Åmose Å og siden Halleby Å. På sin vej mod Tissø passerer Halleby Å igennem Lille Åmose, der - som navnet antyder - må leve lidt i skyggen af den "rigtige" Åmose, også kaldet Store Åmose.

Mennesket har i årtusinder sat sit præg på egnen. Allerede i stenalderen var der livlig aktivitet. Åmosen, der dengang bestod af søer og sumpe, blev både brugt til at bo ved og til at smide offergaver i. I nyere tid gravede man i stor stil tørv op af mosen - hvorved nogle af de nævnte bosættelser og offergaver minsandten så dagens lys igen. Længere mod nordvest har man også gravet flittigt, men her er det sand og grus, der har været i søgelyset. Ja, det er nu ikke fordi man har skullet søge så meget, for den kære istid bragte rigtig meget sand og grus til området. I dag finder man her en af landets største grusgrave, og der bliver stadig hentet enorme mængder materiale op derfra. Og fred med det, hvis bare maskinerne lader bakkerne være i fred.

Dødisbakken Store Højbjerg vil man nok undgå at stikke skovlen i foreløbig. Her er nemlig fuldt af militære depoter. Med brændstof vel - eller sprængstof? Der liggger i hvert fald et fyrværkerilager samme sted, så holdningen er åbenbart, at skal der ske en kæmpe eksplosion, så er det Store Højbjerg vi bedst kan undvære. Måske er det sprængfaren, der gør, at bilkørsel er forbudt på stedet?



Udsnit af stigningen på Store Højbjerg i Tornved Skov. Bakkens top måler hele 95 moh., og der er adgang dertil via en lille sti. Desværre kan man ikke nyde udsigten for bare træer.


Fra fladt til stejlt. Ved Bjergsted Bakker brager vidt forskellige landskabsformer ind i hinanden. Fra marken og op til toppen af bakkekammen er der 62 højdemeter til forskel.

Terræn: Højdedraget ved Åmosen når på Kløveshøj sit højeste punkt, nemlig lige præcis 100 moh. For foden af denne høj ligger Tissø, hvis bred er områdets lavest beliggende sted: 2 moh. Imellem disse to punkter ligger desværre ikke andet end en fed, ubetrædelig pløjemark. Blandt de stigninger, der er reelt tilgængelige, finder man i Bjergsted Bakker de mest markante. På få hundrede meter kravler man fra 25 op til 87 moh. - og udsigten skuffer bestemt ikke.

Bakkerne i området har en temmelig uregelmæssig karakter. Mange af dem er kegleformede dødis-bakker, der nærmest ligger hulter til bulter imellem hinanden. Måske er det netop denne uregelmæssighed, der gør, at området sjældent betragtes som ét sammenhængende landskab. I hvert fald lader der ikke til at være lavet nogen gennemgående plan for eksempelvis tilgængeligheden. På det punkt må man snuse sig lidt frem. Og hvis det så bevirker, at man bliver jaget ud fra privat grund - eller for den sags skyld militær -, ja det må man tage med. Det tjener jo et højere formål.

Højdedraget byder på udfordringer for både to ben og to hjul. Se mere her.