|
|
|
Baggrund: Åmosen er Sjællands største mose. Under den sidste istid var området knudepunkt for flere sjællandske smeltevandsfloder. Derved fik det sin udformning som et stort lavbundet bassin. Men især mod nord og vest blev bassinet forsynet med nogle høje kanter. Her var der nemlig fuld fart på gletscherne, og de bragte en masse materiale med sig. Sådan opstod kontrasten mellem et markant bakkestrøg og et helt fladt moselandskab. På den modsatte side af Åmosen er højdedragets afgrænsning knap så tydelig. Men bakkernes hyppighed er størst i den bue, der går fra Sæby i sydvest, til Svebølle i nordvest, østpå til Jyderup og så igen sydover til Skellingsted (se kort). Igennem området snor et lavtliggende å-løb sig: først Åmose Å og siden Halleby Å. På sin vej mod Tissø passerer Halleby Å igennem Lille Åmose, der - som navnet antyder - må leve lidt i skyggen af den "rigtige" Åmose, også kaldet Store Åmose. Mennesket har i årtusinder sat sit præg på egnen. Allerede i stenalderen var der livlig aktivitet. Åmosen, der dengang bestod af søer og sumpe, blev både brugt til at bo ved og til at smide offergaver i. I nyere tid gravede man i stor stil tørv op af mosen - hvorved nogle af de nævnte bosættelser og offergaver minsandten så dagens lys igen. Længere mod nordvest har man også gravet flittigt, men her er det sand og grus, der har været i søgelyset. Ja, det er nu ikke fordi man har skullet søge så meget, for den kære istid bragte rigtig meget sand og grus til området. I dag finder man her en af landets største grusgrave, og der bliver stadig hentet enorme mængder materiale op derfra. Og fred med det, hvis bare maskinerne lader bakkerne være i fred. Dødisbakken Store Højbjerg vil man nok undgå at stikke skovlen i foreløbig. Her er nemlig fuldt af militære depoter. Med brændstof vel - eller sprængstof? Der liggger i hvert fald et fyrværkerilager samme sted, så holdningen er åbenbart, at skal der ske en kæmpe eksplosion, så er det Store Højbjerg vi bedst kan undvære. Måske er det sprængfaren, der gør, at bilkørsel er forbudt på stedet?
Terræn: Højdedraget ved Åmosen når på Kløveshøj sit højeste punkt, nemlig lige præcis 100 moh. For foden af denne høj ligger Tissø, hvis bred er områdets lavest beliggende sted: 2 moh. Imellem disse to punkter ligger desværre ikke andet end en fed, ubetrædelig pløjemark. Blandt de stigninger, der er reelt tilgængelige, finder man i Bjergsted Bakker de mest markante. På få hundrede meter kravler man fra 25 op til 87 moh. - og udsigten skuffer bestemt ikke. Bakkerne i området har en temmelig uregelmæssig karakter. Mange af dem er kegleformede dødis-bakker, der nærmest ligger hulter til bulter imellem hinanden. Måske er det netop denne uregelmæssighed, der gør, at området sjældent betragtes som ét sammenhængende landskab. I hvert fald lader der ikke til at være lavet nogen gennemgående plan for eksempelvis tilgængeligheden. På det punkt må man snuse sig lidt frem. Og hvis det så bevirker, at man bliver jaget ud fra privat grund - eller for den sags skyld militær -, ja det må man tage med. Det tjener jo et højere formål. Højdedraget byder på udfordringer for både to ben og to hjul. Se mere her. |
||||||||||||||||
