|
|
|
Danskebjerge.dk undersøger: DANMARKS LANDSKAB I FORANDRING - SÅDAN FOREGÅR DET (2/2) Pludselige ændringer eller et langt sejt træk? Nogle steder ændrer det danske landskab karakter i løbet af en kort årrække. Andre steder går det langsommere, end de fleste tror. Danskebjerge.dk har kigget nærmere på tre markante lokaliteter. I en forudgående artikel beskrev jeg, hvordan menneskeskabte forandringer påvirker det danske terræn. Det sker f.eks ved, at man graver, eller man justerer på vandstanden. Ny ændring af drabeligt hul På Bornholm gør man i stenbruddene begge dele. Først udvinder man granitten ved at hugge et dybere og dybere hul. Dernæst regulerer man vandstanden i bunden af det huggede hul. Processen udfordrer definitionen af et hul, for udgøres bunden af hullet så af vandets overflade eller af bunden af søen? Det kan man diskutere længe, men tag lige først et kig på, hvordan stenbrudssøen ved Stubbeløkke har ændret sig. Stubbeløkke ligger lidt øst for Rønne.
Som det fremgår af grafikken herover, hvor man ser Stubbeløkken på luftfotos med blot tre års forskydning i tid, så er søen blevet betragteligt større. Faktisk så meget større, at hullet nu er 30 meter mindre dybt, end det var i 00'erne. I dag angives hullet til at have et laveste punkt, der "kun" befinder sig 9,5 meter under havets overflade. Før lå det 39,5 meter under havets overflade. Disse tal har jeg fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (tidl. Geodatastyrelsen), så jeg kan ikke med sikkerhed vide, hvornår de er registreret. Var de 39,5 meter f.eks. registreret på et tidspunkt, hvor vandstanden var ekstraordinært lav i stenbruddet? Det ved jeg ikke, men tallet var angivet som det officielle et stykke tid efter, at vandstanden blev hævet. Denne hævede vandstand ændrer ikke på, at Stubbeløkken stadig har Danmarks dybeste punkt i åbent terræn. Kanten af stenbrudssøen ligger således stadig to meter længere nede end det dybest beliggende tørre punkt i Lammefjorden. Samtidig må man vel konkludere, at søen er blevet til Danmarks suverænt dybeste sø. Kunstig ganske vist, men alligevel. Ifølge 367ture.dk er der brudt granit ned til 60 meter under havets overflade. Derfra skal vi trække de førnævnte 9,5 meter, så fra bund til vandoverflade er der altså godt 50 meter. Søen er dermed dybere end Øresund! Selv hvis der ligger lidt rester fra granitudvindingen i bunden af søen, er det en betragtelig Danmarksrekord. Meter på meter forsvinder Ét af de steder, hvor landskabsændringer giver anledning til rigtig meget omtale i disse år, er den nordlige del af Vesterhavskysten. Her æder havet sig bid for bid ind i landet i et tempo, der i geologisk forstand svarer til raketfart. Mange sommerhusejere ser deres huse nærme sig afgrunden, eller rettere: det er afgrunden, der nærmer sig husene. Sommerhusejerne er selvfølgelig kede af udviklingen. Andre har det fint med, at naturen går sin gang. Billedsammenligningen herunder viser, at klintekanten har bevæget sig ganske mange meter indad i en tiårig periode. I midten af billedet fra 2006 ser man den lille Mårup Kirke. Den blev for nogle år siden pakket pænt sammen og flyttet, da man regnede med, at hele arealet, som kirken lå på, snart ville forsvinde. Det er sket nu. Havde man intet gjort, var kirken styrtet i havet. Jeg vurderer ud fra billeder og kortdata, at der på de ti år var ædt ca. 30 meter terræn.
Kridtet holder skansen Mens der år efter år forsvinder metervis af landjord ved den jyske vestkyst, så er der i den modsatte ende af landet, på Møn, ikke nær så meget fart på nedbrydningen. Og det endda på trods af, at stedet er berømt for sine klinteskred! Til de mest kendte skred ved Møns Klint hører dét, der gik ud over Sommerspiret i 1988, og dét i 2007, hvor Store Taler styrtede ned og skabte en stor, midlertidig halvø ude i Østersøen. Men én ting er spektakulære enkeltbegivenheder. Ser man bort fra dem, så er klinten faktisk forholdsvis stabil. Det viser sammenligningen af luftfotos fra stedet, her fra hhv. 2006 og 2017:
Er der forskel? Ikke meget. Det er Geocenter Møns Klint, man ser i midten. Det er bygget et stenkast fra klintens kant, men alle prognoser tyder på, at bygningen kan blive liggende der i mindst et par generationer. Og hvorfor så dét? Er kridt da ikke et porøst og skrøbeligt materiale? På sin vis, jo. Men til gengæld er østenvinden og Østersøen ikke nær så hård ved de danske kyster, som vestenvinden og Vesterhavet er det. Og så skal man tænke på, at et skred ved Møns Klint ikke betyder, at alt det sammenstyrtede materiale forsvinder helt. Noget falder blot ned og bliver liggende i en ny position inden for kystlinjen. Læs mere om nedbrydningen af Møns Klint - og manglen på samme - i denne artikel. Billedmontager ovenfor: Lavet af Danskebjerge.dk vha. Juxtapose JS. Der tages forbehold for tekniske fejl ved animationerne - skift evt. browser/medie for at få en bedre visning. Læs mere: Havets bjerge | Selvforskyldt oversvømmelse? | Højeste gravhøje | Omskiftelige toppe, del 1 | |||||||