|
|
|
Ny tvivl om Danmarks laveste punkt:
BLIVER LAMMEFJORDEN SLÅET AF GRANITBRUD PÅ BORNHOLM? Her fortsættes analysen af spørgsmålet om, hvilket punkt der er det laveste i Danmark. Du kan gå tilbage til forrige kapitel her eller hoppe til temaets begyndelse. Lad os se på nogle plausible definitioner af begrebet "laveste punkt" inden for et lands samlede territorium: 1. Det lavest beliggende af de faste punkter, som mennesket kan finde vej til 2. Det lavest beliggende faste, naturskabte punkt 3. Det lavest beliggende faste punkt i landskabet 4. Det lavest beliggende faste, naturskabte punkt i landskabet 5. Det lavest beliggende faste, af mennesket upåvirkede punkt i landskabet For alle fire definitioner gælder, at punktet skal være fast. Altså ikke flydende som vand, olie o.l. Det vil i praksis sige, at punktet skal befinde sig på en jord- eller stenart. Derudover repræsenterer de fire definitioner en gradvis indsnævring af begrebet "det laveste punkt".
Den første definition omfatter selv det mindste areal, der har en fast overflade. Et sådant punkt ville f.eks. eksistere, hvis man tog et stort bor og borede så langt ned i undergrunden, at man nåede et stykke grundfjeld, lad os sige to kilometer nede. I det øjeblik man trak boret op, ville det blotlagte fjeld være Danmarks laveste punkt. Altså ifølge denne definition. Faktisk bores der en hel del i Danmarks undergrund, ikke mindst ude i Nordsøen, hvor borene ofte når et par kilometer ned. I de dybder kan man støde på bl.a. kalksten, og i princippet kunne man vel sige, at det så er A.P. Møller, der har berøring med Danmarks laveste punkt. Men olieboringer er flygtige, og man vil næppe kunne stedfæste disse punkter specielt præcist. Hvis man alene ser på, hvor dybt nede mennesket har "været" i den danske del af Nordsøen, så taler vi om 5800 meter. Det var ved Svane-1-boringen i 2002 (jf. "Naturen i Danmark: Geologien", 2006). Men man har også boret dybt andre steder inden for de danske grænser, f.eks. ved Mariager Fjord, hvor man indvinder salt i en dybde af 1500 meter.
Definition 2: Havbunden At bore sig frem til det laveste punkt er jo i den grad en indgriben i naturen, og de fleste vil nok foretrække en definition, der læner sig mere op ad de naturgivne omstændigheder. Det vil i første omgang sige, at udgangspunktet er Danmarks terrænoverflade. Denne er som bekendt et resultat af de seneste istider. Men hvad mange glemmer er, at Danmarks terræn ikke kun består i, hvad der findes over havoverfladen, men også under. Det, der i dag er bunden af vore omgivende have, sunde og bælter, var jo i lige så høj grad som den nuværende landjord genstand for de store gletsjeres aktiviteter, og hvorfor skulle et punkt ude i Storebælt ikke være et lige så godt punkt som ét på Fyn eller Sjælland? Følger man dette ræsonnement, er Danmarks laveste punkt beliggende et godt stykke nord for Jylland. I den nordligste danske del af Skagerrak er der nemlig ca. 480 meter dybt. Det er mere end ti gange dybden af Rønne Granitbrud, og vi har altså tilmed at gøre med et 100% naturskabt punkt. Definition 3: Huller Nu er det jo sådan, at såvel havbund som undergrund er svært tilgængelige for menigmand. Så hvis kravet er, at man skal kunne sætte sine fødder på det laveste punkt, må man have med i definitionen, at det skal befinde sig på land, dvs. på en ø eller på et stykke fastland. Det er så her, at det bornholmske granitbrud løber med titlen. Her kan man faktisk placere sine tæer på et sted, der befinder sig adskillige meter under havniveau - mellem ca. 10 og 40 meter, afhængigt af hvor meget vand der er i bunden af bruddet på et givent tidspunkt. Hullet er dog ene og alene skabt af, at mennesket har banket sig vej igennem en hel del granit. Stedets oprindelige, naturlige højde er ca. 60 moh. Det gør det samtidig til Danmarks dybeste gravede hul: 70-100 meter dybt. Definition 4: Inddæmninger Når det gælder inddæmmede områder som Lammefjorden, har vi at gøre med en definitionsmæssig spidsfindighed. For godt nok er det menneskets værk, når vi nogenlunde tørskoet kan stille os på jord, som er beliggende ca. 7,5 meter under havets overflade. Men det ændrer ikke ved, at selve overfladen i Lammefjorden er naturskabt. Den var jo ægte fjordbund indtil for knap 140 år siden (og her ser vi bort fra de beskedne muldlag, som er kommet til i den mellemliggende periode).
Hvis vi helt udelukker steder, der har været under påvirkning af mennesker, skal vi ud til kysten for at finde det laveste naturlige punkt på Danmarks jord. Eller rettere: punktER, for der er uendeligt mange af dem. De ligger lige ved overgangen mellem land og hav, i en højde af 0 meter. Tidevandet kan flytte disse steder nogle meter, men det er trods alt i småtingsafdelingen. Mange lande omkring i verden har 0 meter over havet som deres laveste punkter. Der er altså - afhængigt af definitionen - mindst fem steder, man kan betegne som det laveste punkt i Danmark. Spørgsmålet er så, om alle disse definitioner er "lige gode". Eller om én af dem kan tildeles større vægt end de øvrige? Lammefjorden er det danske håb Hvis man laver en lille rundtur til de forskellige danske og internationale kilder, som omtaler "laveste punkter", så er der en tendens. Nemlig til, at det er definition 4, der gælder, altså det med, at punktet skal være naturskabt.
Men flertallet har jo ikke altid ret, og man kunne godt argumentere for, at f.eks. definition 3 er mere reel, fordi den ser helt bort fra punktets oprindelse og historie. Her opstår så bare et nyt problem. For så rejses spørgsmålet, om der ikke findes flere steder i Europa, hvor menneskeskabte huller når ret langt ned under havniveau. Det gør i hvert fald Tagebau Hambach i Nordrhein-Westfalen i Tyskland. Bunden af det store åbne brunkulsbrud ligger i små 300 meter under havet, dvs. langt dybere end bunden af det bornholmske granitbrud. Det vil jo være lidt trist, hvis vi her i Danmark skulle give afkald på en vesteuropæisk rekord. Så set med rød-hvide briller vil det ikke gøre noget, hvis den definition, der er med til at gøre Lammefjorden til Vesteuropas lavest beliggende sted, fortsat får lov at dominere. Havet er ustabil faktor Her til sidst skal der lige være plads til at blive lidt ekstra langhåret. Og til at placere en lille bombe under al denne jongleren med tal, højder og definitioner. For hvad der måske kunne se ud som et fasttømret sæt af matematisk-fysiske konstanter, er i virkeligheden ganske skrøbeligt.
Noget tyder endda på, at det vil være mennesket, der bliver årsag til dette talkaos. Det er nemlig os, der gennem forurening og global opvarmning kan få isen ved polerne til at smelte yderligere, hvorved havniveauet hæves. På den måde kan vi engang stå i en situation, hvor ingen punkter har en højde, der er helt naturskabte! Omvendt kan dette også ses som et argument for, at angivelser af punkters højde ikke bør afhænge af havets overflade. Måske kunne man i stedet fastsætte et absolut lavpunkt et sted på kloden - det kunne være Marianergravens -11.000 meter - og lade dette være udgangspunkt for bestemmelse af og diskussioner om de laveste og højeste punkter? Det vil blot kræve, at danskerne vænner sig til at høre eksempelvis Møllehøjs højde omtalt som 11.170,86 meter... TILBAGE TIL TEMAETS KAPITEL 1, KAPITEL 2 eller KAPITEL 3. | ||||||||||
